The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende.
De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold.
I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1296Visninger
AA

10. Måske smiler lykken til mig

Destinys synsvinkel

 

Jeg vågnede til et sødt syn. Harry og Beverly sov i ske, og de havde begge et lille lykkeligt smil på læben. Jeg smilede lidt for mig selv. De var vidst faldet godt og grundigt for hinanden, og jeg var glad på deres vegne. Inderst inde ville jeg ønske, at det var mig som lå i armene på en sød fyr. Ubevidst så jeg hurtigt over på Niall. Han så sød ud når han sov. Sådan lidt beroligende på en måde... Ej, stop så! Så sød var han heller ikke... Eller jo... Nej. Lad os sige, at han var lidt sød... Og dejlig, varm, nuttet og... Nej, stop så!

Jeg gik ud i køkkenet. Jeg kunne lige så godt lave noget morgenmad. Jeg var meget sulten. Jeg fandt noget mel, sukker og æg. Pandekager. Det var lige, hvad jeg havde lyst til. Jeg blandede det hele sammen og tændte for komfuret. Inden længe var der en god duft som bredte sig i hele lejligheden. 

"Laver du morgenmad til mig?" Jeg vendte mig om, og der stod Niall og smilede til mig. "Det ved jeg ikke. Det kommer an på, om du vil have pandekager?" Han nikkede ivrigt, og jeg smilede til ham. "Så kan jeg godt lave noget morgenmad til dig." Jeg blinkede til ham. Han kom over til mig, og kyssede mig på kinden. Ok, hvad skete der lige for det? Havde han følelser for mig, eller var det bare hans måde at sige tak på? Jeg var lidt forvirret.

"Så er der pandekager!" Jeg så over på Niall som smilede til mig, hvorefter han satte sig på en stol med en tallerken. "Jeg er hundesulten!" Han slikkede sig om munden og tog en pandekage. Han tog en bid. "Mhh. Det er du god til. Vil du ikke lave morgenmad til mig hver morgen?" Han så drillende på mig. Jeg trak på skulderne og satte mig ned ved siden af ham. Jeg tog også selv en pandekage. De var virkelig gode! Jeg skulle blive kok... Eller noget. 

"Nej, har i lavet morgenmad til os allesammen?" Zayn så overrasket på os. Han var nok lige vågnet, for hans hår var uglet, og som vi alle ved, så er det ikke normalt at se Zayn uden at han har gjort noget ud af sit hår. "Ja, det er Destiny som har lavet pangekager." Niall så stolt over på mig... Som om jeg ellers ikke kunne lave mad... Flabede unge! 

"De er vildt gode! Jeg vidste ikke du var så god til at lave pandekager. Det er lige før det slår Harrys pandekager!" Jeg så overrasket på ham. Så gode var de da heller ikke. "Hvad slår mine pandekager?" Harry kom ud i køkkenet med Beverly i hånden. "Destinys pandekager." Harry så skeptisk over på stablen af pandekager midt på bordet. Han satte sig ned med Beverly på skødet. Han tog en pandekage op og rullede den. Han tog den ene ende af den i munden, og inden jeg kunne registrere det bed Beverly fat i den anden ende. Da de nåede til midte kyssede de... Heftigt! WTF? Hvad skete der lige for det? 

"Nånå!" Kom det fra Zayn, som var mindst lige så overrasket som mig. "Hvad er der? Må man ikke kysse med sig kæreste når der er andre til stede?" Harry så smilende på mig. "Jo, det må man g.... Sagde du kæreste?" Jeg var helt forvirret nu. "Ja, vi er kærester nu. Det blev vi i går da i andre var faldet i søvn." Kom det fra Beverly. Jeg så på hende med et løftet øjenbryn, men smilede så stort over hele ansigtet. "Ej, tillykke søde.... Og også til dig Harry!" Jeg smilede til dem og hvinede sammen men Beverly.... Du ved, som piger nu gør. Drengene grinede af os, og det var egentligt også forståeligt, eftersom det sikkert havde set meget sjovt ud. 

"Hvor kommer alt den glæde fra?" Det var Liam som spurgte. Ham kom ud fra stuen med Louis lige i hælene. "Det er bare Harry og Beverly. De er her med et par." Jeg så smilende på dem. "TILLYKKE!" Råbte de i munden på hinanden. Lykke og atter lykke! "Du skal fandme passe på hende!" Jeg så advarende på ham. Han nikkede bestemt og kyssede så sin nye kæreste. Hun smilede da han kyssede ham. Hun var så lykkelig. Jeg sukkede i håbet om, at der ikke var nogen der hørte det.... Men det var der selvfølgelig. "Hvorfor sukker du sådan?" Louis så undrende over på mig. "Det er ikke noget... Ok, nej. Det er noget. Jeg ville bare ønske det var mig som var lykkelig, og havde en kæreste som ville elske mig, holde om mig og være der for mig når jeg havde brug for det." De så nu allesammen underligt over på mig. "Hvad? Må jeg ikke have følelser eller hvad?" Jeg himlede med øjnene. Jeg kunne mærke at der var en, som kiggede på mig. Jeg vendte mig om og fik øje på Niall. Han så meget intenst på mig. Jeg blev lidt varm indeni. 

 

***

 

"Vi skal til at hjem ad nu, selvom det ville være hyggeligt at blive." Beverly og jeg gik hen mod døren til lejligheden. Jeg krammede alle drengen, og Beverly fik sit farvelkys fra Harry. Da jeg kom hen til Niall og krammede ham hviskede ham noget i mit øre. "Jeg ved, at en skønne dag vil du finde din prins, og han vil være den rette. Hvem ved, måske kommer han før du havde forventet." Jeg rødmede, men undrede mig også lidt over hans ord. Hvad mente han med 'måske kommer han før du havde forventet'? Den måtte jeg tænke over. 

Vi gik ned på gaden. Det var en skøn varm dag, og jeg ville gerne til stranden... Men et var ikke rigtigt mulighed for at komme til stranden, så det endte med , at det blev til svømmehallen i stedet for. Det var også helt fint med mig. Jeg skulle bare ud og bade. 

Vandet var skønt. Jeg kunne pludselig mærke, at det var noget jeg havde manglet. Hjemme i Danmark var jeg meget ude og bade, for det var en god måde at dyrke motion på, og man blev ikke rigtigt forpustet. Se det er noget jeg kan forstå!

Vi var der ikke mere end nogle få timer... eller 5, for at være mere præcis. Hvad skal jeg sige? Når jeg først er i vandet er jeg svær at få med derfra igen. 

Vi var nu inde i omklædnings rummet. Vi var ved at tage vores tøj på. Beverly smilede skævt til mig og prikkede lidt til mig. "Hvad?" Jeg vidste ikke, hvorfor hun pludselig var sådan. "Hvad sker der med dig og Niall?" Spørgsmålet kom lidt bag på mig. "Ikke noget. Skulle der være det?" Undringen i mit hoved var nu trådt til. "Jeg kan se, at du kan li' ham. Den måde du ser på ham. Det er med samme måde han ser på dig." Jeg var forbavset, men på en måde glad indeni samtidig. "Tror du han kan li' mig på den måde?" Jeg rødmede lidt og Beverly nikkede til mig. "Han er meget sød, og jeg kan måske li' ham sådan lidt, men jeg er ikke sikker." Jeg var nu rød i hovedet som en tomat. "Jeg synes du skal snakke med ham om det." Hun blinkede til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

"Undskyld, men sagde du Niall? Som i Niall Horan?" En pige var kommet over til os. Jeg nikkede lidt. "Ej, kender i One Direction? Sådan personligt?" Hun lignede en, som var ved at fangirle helt vildt. Endnu engang nikkede jeg, og så skete det. Hun skreg, og jeg var ved at blive døv. "Årh hvad. Har i så deres numre og alting. Kan jeg møde dem? Hvor bor de henne? Hvordan er de i virkelig heden?" Hun var helt oppe og køre. "Ja, vi har deres numre. Jeg ved ikke om du kan møde dem, men det er muligt. Vi kan ikke fortælle, hvor de bor, og de er meget søde. Stille og rolige, nede på jorden." Beverly var trådt til med svarene. Endelig gik pigen hen til sine veninder, og så blev der ellers hvisket. De så over på os, og kom så hen til os. "Kan i ringe til en af dem? Louis måske?" De var helt overgearet. "Det kunne vi godt, men det bliver ikke lige nu. Hvis vi ser drengene skal vi nok hilse fra jer." Jeg smilede til dem. Jeg følte mig på en måde lidt speciel lige nu. Som om jeg var kendt... Eller noget. 

 

***

 

Vi var lige kommet hjem til vores hotel. Vi gik direkte op på vores hotel værelse. Jeg var ved at være træt. Det havde været en lang dag. Lige pludselig kom en sms ind på min mobil. Den var far Niall. Der stod:

Hey babe.
Jeg vil virkelig gerne snakke med dig. Hvor og hvornår kan vi mødes? ;) x

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare. Jeg endte med at skrive:

Hej Niall
Jeg ved det ikke helt. Hvad med i morgen ved frokost tid? På Nandos? Så kan vi snakke sammen uden de andre. Jeg skal også lige snakke med dig om noget. ;)

Sms'en var sendt. Jeg var meget godt tilfreds med det jeg havde skrevet til ham. Der var jo noget jeg skulle snakke med ham om. Jeg vidste bare, at det ville blive en pinlig dag i morgen, men hvem ved? Måske den ender på en god måde. Niall havde svaret:

Det lyder som en super go' idé. Glæder mig. Det bliver vel vores første date så? Jeg ser frem til at se dig søde. Ses i morgen. Du skal ikke tage din pung med. Jeg vil betale for maden og det hele ;) Xx

Med den besked lagde jeg mig ind i min seng, tændte for tv'et og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...