The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende.
De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold.
I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1297Visninger
AA

9. Kan det virkelig være sandt?

Beverlys synsvinkel

 

Aww... Destiny rødmede. Det havde jeg aldrig i mit liv set hende gøre. Den halskæde måtte være noget specielt, ingen tvivl om det. Mod hende og Niall var ved at falde for hinanden. Jeg måtte snakke med hende i aften om det, for jeg ved meget nysgerrig nu. 

"Skal vi have noget aftensmad? Jeg er ved at være godt sulten." Vi grinede alle af det Niall lige havde sagt. Det var typisk at det skulle komme fra ham. "Ja, det lyder som en god idé. Jeg foreslår at vi tager hjem og får noget varmt mad. Vil i piger med hjem til os og spise?" Harry så over på Destiny og mig. Vi nikkede, for det lød som en skøn idé. Tænk engang at vi skulle spise hjemme ved drengene. Det blev da bare bedre og bedre det her. 

Vi var nu på vej hjem til Harry og Louis' lejlighed. Spændende! Vi gik og fjollede som om vi havde kendt hinanden hele livet, og det var en skøn fornemmelse. Jeg gik hånd i hånd med Harry. Det havde vi gjort næsten hele dagen. Det var som om, at det var sådan det skulle være. Som om det var 'meant to be' eller sådan noget. Min lille hånd passede perfekt  hans store hænder. Det var et perfect match. pludselig lagde han armen om mig. Jeg trak vejret dybt for ikke at sukke af lykke. Det var bare det jeg havde ventet på hele dagen... Og måske et kys senere... Det ville være det bedste. Jeg kunne næsten føle Harrys læber mod mine, og jeg fik små kuldegysninger igennem hele kroppen. Det var rart, men også lidt skræmmende. Sommerfuglene dansede i maven på mig, og jeg var pludselig helt varm indeni.

 

***

 

"Velkommen til vores ydmyge hjem." Louis åbnede døren. Ydmygt, var nok ikke lige, hvad jeg ville kalde det. Det var kæmpestort, og det var plads til mange. Uhh... Her skulle vi så meget holde en fest. Det ville være for fedt! 

Harry trak mig over mod køkkenbordet. Han satte sig på en stol og trak mig ned i skødet på ham. 

Ufatteligt. Jeg sad nu i lejligheden som tilhørte selveste Harry Styles og Louis Tomlinson fra One Direction, jeg sad på Harrys skød, og han havde armene rundt om mig! Unbelieverble! I'm fangirling a little insite! Ok, tilbage til virkelig heden. 

"Kan i søde piger lave mad? Og i så fald, vil i så lave mad til os allesammen?" Zayn smilede kækt til Destiny og mig. "Ja, jeg vil gerne. Hvad skal vi lave?" Destiny så på mig, som for at se om det også var ok med mig. Jeg rejste mig op fra Harrys skød og gik over til hende.

"Kan i lave..... Tacos?" Harry så afventende på os. "Og gerne med kylling til mig?" Det var Zayn denne gang. "Ja, det kan vi godt lave, men har i ingredienserne?" Jeg så skiftevis fra dreng til dreng. "Ja, det har vi. Nu skal jeg finde det frem." Med de ord gik Liam igang med at finde det hele. 

Kort tid efter var vi igang med at lave tacos. Det gik meget godt, og de blev meget fine. Et par hænder landede på min hofter, og som forventet var det Harry. Det virkede så rigtigt det her. Jeg lavede mad til ham, og han holdt rundt om mig imens.

Vi var ved at være færdig med at lave maden, og nu var de i ovnen. Jeg gik ind i stuen til drengene. De spillede Fifa. Det gjorde de jo så tit, og derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse. Det var Zayn og Liam mod Niall og Louis. Det var lidt sjovt at overvære deres drenge øjeblik. Jeg forsøgte ikke at larme, for ikke at forstyrre dem. Det gik mig ikke så godt, da jeg var ved at falde over mine egne ben på vej hen til sofaen. PINLIGT ALTSÅ! Det var bare typisk mig. Til mit held så det ikke ud til, at nogen havde bemærket det. Pyha... Eller vent.... Nu var der en, som grinede lidt. Jeg så over på Harry. Det var selvfølgelig ham som havde set det. Hvorfor lige ham? Af alle i dette rum. Kunne det bare have været Zayn eller Louis som havde set det, men nej, det skulle lige være Harry! Irriterende altså!

"Er du ok søde?" Harry var stoppet med at grine, og så nu på mig med et lidt mere bekymret blik. "Ja, jeg har det fint. Maden er i ovnen, og nu er det bare at vente på at det er færdigt." Jeg ville lede samtalen hen på noget anden, for det var bare for pinligt. "Det lyder super godt!" Sagde han og klappede på pladsen ved siden af sig, som tegn til at jeg skulle sætte mig ned. Jeg satte mig ved siden af ham. Nu kom Destiny også herind. Hun satte sig ved Nialls side... Jeg er sikker på, at der er noget imellem dem. Jeg skulle så meget finde ud af det! 

En ringen kom ude fra ovnen. Maden var klar, og så skulle der spises. "Kommer i drenge? Der er mad nu." Jeg smilede til dem, og de slukkede hurtigt for tv'et og skyndte sig ud til bordet. Destiny havde netop åbnet ovnen, og var nu på vej over til bordet med vores tacos. "De 3 til venstre er dem med kylling til Zayn." Destiny smilede til Zayn. Han gengældte det hurtigt. "Det er dejligt at i sådan vil lave mad til os. Det behøver ikke være sidste gang, vel?" Liam så afvendtene på os piger. "Det ved jeg sørme ikke. Er det en invitation til at vi kan komme tilbage hertil igen?" Jeg så glad på ham, og han nikkede.

"Det er smager rigtig godt!" Roste Niall. Han klappede Destiny på låret, og hun rødmede. Det var noget! 

Jeg sad på skødet af Harry igen, og vi delte tallerken. Det gjorde mig ikke noget overhoved, og han synes heller ikke til at det gjorde ham noget. "Nu ved jeg jo, at det er din livret Harry. Hvad synes du om vores tacos?" Jeg så spørgende på ham. "Jeg kan ikke så godt lide dem.... Ej, det er bare fis. Det smager himmelsk!" Jeg var så lettet og glad over hans ord. Jeg smilede til ham som tak.

 

***

 

"Skal  allerede hjem?" Louis så trist på os. Jeg nikkede. "Det er vi nødt til inden det bliver for mørkt. Man ved jo aldrig, hvad der kan ske når det er mørkt." "I kan da bare blive og sove her i nat?" Harry blinkede til mig, og jeg begyndte at smile helt vildt retarded. Han grinede af det. Jeg så over på Destiny. Hun smilede og nikkede. "Ok. Så bliver vi her i nat!" Sagde hun og hoppede lidt på stedet. 

Vi slæbte en masse madrasser ind i stuen. Vi skulle sove sammen alle 7. Hyggeligt nok. Vi fjollede rundt hele aftenen. Destiny og jeg fik en god idé. Drengene skulle have makeup på. Efter megen overtalelse gik drengene endelig med til det. Yaay! Jeg lagde makeup på Harry og Liam, Destiny tog sig af Niall og Louis. Til sidst var der kun Zayn tilbage. Det endte med, at Niall, Louis, Liam og Harry måtte holde ham så vi kunne ligge en fin og naturlig makeup på Zayn. Han var lidt imod det, og derfor kunne vi ikke klare det alene. Drengene endte med at ligne nogle draqqueens. Meget sjovt egentligt. Nu skulle drengene ligge makeup på os. Det var fair nok. 

Det så faktisk overraskende flot ud! Det måtte jeg give dem. De kunne godt ligge makeup. Måske de skulle ligge min makeup hver dag fra nu af... Ej, men det kunne være sjovt!

Da vi var færdige skulle vi fjerne makeuppen igen. Det gik godt og smertefrit. til sidst var der kun Harry og mig tilbage. "Skal vi ikke gå ind på mit værelse og fjerne det?" Harry så på mig med at skævt smil. Jeg nikkede, og vi gik ind på hans værelse. 

"Hvorfor kunne vi ikke bare tage makeuppen af ude ved de andre?" Jeg så undrende på ham. "Fordi, at jeg gerne vil være alene med dig, for så kan jeg gøre det her..." Han lænede sig ind mod mig med spidsede  læber. Nu forstod jeg det pludselig. Jeg lænede mig ferm mod ham, og inden jeg nåede at registrere det, var vi midt i et kys. Han trak sig hurtigt og så på mig, som for at se, om det var ok med mig. Jeg smilede, og så kyssede vi igen. Det var en rar følelse. Det var som om, at jeg havde manglet det meget længe. Det gik op for mig, at vi stadig havde læbestift på. Det var sjovt, men alligevel romantisk på en eller anden måde. Vi trak os fra hinanden og så hinanden dybt i øjnene. De grønne øjne. Jeg kunne ikke lade være med, at blive helt væk i dem.

"Kommer i ikke ud til os an... Nånå, hvad laver i?" Zayn stod i døren med et drillende smil. "Vi kommer om lidt." Harry så irriteret over på ham. PINLIGT! "Skal jeg lige fjerne din makeup?" Spurgte jeg grinende Harry om. Han nikkede, og jeg fandt noget makeup fjerner.

Da vi kom ind i stuen igen så de allesammen over på os med at meget irriterende blik. Zayn havde garanteret sladret om hans opdagelse. Kunne det blive værre? 

Vi stod bare i døren, og lige pludselig kyssede Harry mig igen. Det var som om, at han ville bekræfte overfor de andre, at vi var ligeglade med, om de vidste det. Det var på en måde sødt, og på en måde pinligt.

Vi gik hen til vores madrasser og lagde os ned. Vi lå der i en times tid. De andre som tungt... Det var alt den snorken som afslørede det. Harry lænede sig over mod mig og hviskede "Jeg ved at vi ikke har kendt hinanden i mere end et par dagen, men jeg føler, at du er pigen for mig. Derfor er det næste jeg vil spørge dig om, noget som jeg har lidt svært ved." Mine øjne lyste op af glæde. "Beverly, vil du gerne være min kæreste?" Jeg var overlykkelig. Endelig havde han spurgt mig! "Der er ikke noget jeg hellere vil Harry!" Med de ord gav jeg ham et stort kys midt på munden og lagde mig ind i hans arme. Jeg lå trygt og godt, og få min. efter som jeg trygt i hans favn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...