The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende. De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold. I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1274Visninger
AA

16. Hvorfor dukkede den dumme plan også op?

Destinys synsvinkel

 

Nu da Beverly lå i Nialls seng, kunne Niall og jeg jo ikke sove der. Vi blev derfor enige om, at vi kunne sove på Beverlys og mit hotelværelse. Jeg skrev en seddel til Beverly om, at vi var tage hjem til hotellet, og at hun bare kunne ringe når hun vågnede. Jeg lagde den på natbordet, så hun ville finde den når hun vågnede. Derefter tog vi afsted.

Vi sad i Nialls bil, og vi var på vej til hotellet. Jeg havde brug for at sove. Der var sket en masse ting i mit liv de sidste par dage, og det krævede energi at blive ved med at tænke det hele igennem. Jeg havde efterhånden tænkt det igennem de første 100 gange. Jeg kunne ikke forstå, hvor modig, psykisk stærk og dum min bedste veninde var. Men det var hun, og jeg både elskede og hadede hende for det. Jeg var sikker på, at hun ikke ville have gjort det, hvis hun havde haft længere tid til at tænke over det.

Endelig nåede vi hjem til hotellet. Jeg nærmest sprang ud af bilen og løb hen mod lobbyen. Niall var lige i hælene på mig. Han havde sikkert lige så meget brug for at sove som jeg havde. Vi nærmest løb om kap hen til elevatoren, for nu skulle vi bare op og sove. Vi stod i elevatoren, og var nu på vej op.

Fik jeg sagt, hvor meget jeg synes det killer i maven at kør i elevator? Nej? Ok. Jeg synes det killer helt vildt, og jeg var altid lige ved at grine. Jeg følte ikke lige, at det var det rette tidspunkt at stå og grine, så jeg holdet det inde, men det var meget svært.

Niall så på mig med et stort smil, og hans blå øjne brændte sig ind i mine. Jeg rødmede. Hvilket fik Niall til at smile endnu mere. Han tog min hånd, og sammen gik vi ud af elevatoen. Jeg elskede at gå rundt med Niall i hånden. Det føltes så rigtigt, og jeg havde lyst til at holde ham i hånden for evigt. Det ville nok være lidt mærkeligt, hvis den ene af os nu skulle på toilettet eller noget, kan i følge mig? Godt så! Så er vi enige!

Nøglen blev fundet frem fra min lomme, og jeg låste døren op. En indelukket lugt kom os i møde. "Det er vidst ved at være længe siden i har luftet ud herinde!" Sagde Niall med en rynke på næsen. Den søde næse. Alt ved Niall var sødt, og jeg elskede det. Han var min. Min alene! My Precious.... Eller nej, det er Ringenes Herre... Ikke det her, det ville være mærkeligt. Ok, jeg stopper den bare her, for ellers bliver det for underligt.

"Ja, men det er også kun fordi vi hele tiden er sammen med jer. Så har vi ikke tid til at være på hotelværelset." Jeg så på ham med et drillende blik. Han skubbede blidt til mig, hvorefter vi gik hen mod sofaen.

Niall lagde sig ned i sofaen og åbnede armene så jeg kunne ligge mig helt ind til ham. Jeg elskede at ligge med ham. Han var både min kæreste og min bedste ven. Det kunne ikke være bedre.

Han nussede mig på ryggen og i håret. En dejlig og killende fornemmelise gik igennem min krop, og jeg blev mere og mere træt. Jeg faldt i søvn i armene på ham.

 

Nialls synsvinkel

 

Hun var sød når hun sov. Ikke fordi hun var stille, for jeg elskede lyden af hendes stemme, men fordi hun var så fredfyldt. Jeg lå ikke bestemt godt, men det gjorde ikke noget. Jeg kunne se, at Destiny lå godt, og det var det der betød mest for mig.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville sove også. Jeg kunne ikke falde i søvn, da jeg lå meget dårligt. Jeg fik lige så stille mig selv fri fra hende, og kom på benene. Jeg nænnede ikke at vække hende, så jeg tog hende op i mine arme. Hun vejede ingenting, så det var overhoved ikke svært for mig. Jeg gik ud af stuen og hen mod soveværelset. Døren blev med lidt besvær åbnet, og jeg gik hen til sengen med hende. Hun blev lagt ned i sengen, og jeg lagde mig ved hendes side. Armene røg igen rundt om hende, og jeg følte, at jeg kunne beskytte hende mod alt.

Længe lå jeg og studerede hendes krop, hendes vejrtrækning og hendes utroligt smukke ansigt. Jeg havde stadig ikke helt forstået at hun virkelig var min kæreste. Jeg var da ikke en flot fyr. Jeg var ikke grim, men jeg var heller ikke specielt køn ifølge mig selv. Jeg var bare mig, og jeg havde da overhoved ikke fortjent sådan en smuk kæreste. Jeg ville ikke midste hende til noget eller nogen i hele verden. Jeg ville være sammen med hende for eveigt.

 

***

 

Beverlys synsvinkel

 

Hvor var jeg? Jeg så mig lidt omkring. Jeg synes jeg havde været her før, men jeg var ikke hels sikker på, hvor jeg var. Der var en seddel på bordet. På seddelen stod der "Hej søde! Jeg har taget Niall med hjem på hotelværelset. Vi var meget trætte, men jeg havde puttet dig i Nialls seng. Når du er vågen, kan du bare ringe til mig. Hvis du er sulten har Niall stillet noget mad i køleskabet. Det må du gerne spise. Håber du har sover godt. Vi ses! -Destiny Xx"

Jeg huskede pludselig hvor jeg var. Jeg sad i Nialls seng i hans lejlighed. Jeg fandt min mobil i min bukselomme. Den havde selvfølgelig ikke noget strøm på, så jeg kunne ikke ringe. Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet. Jeg vár faktisk sulten, og jeg var endda meget sulten. Jeg åbnede køleskabet. Det var en masse pandekager. Uhmm. Det var lige noget jeg kunne bruge ovenpå denne oplevelse.

Pandekagerne røg ind i mikrobølgeovnen, og jeg satte mig ind i stuen for at se tv. Der var ikke rigtigt noget spændende, men det var bedre end bare at sidde og glo ud i luften.

'Ding' lød det ude fra køkkenet. Jeg styrtede derud for at tage pandekagerne ud af den. Jeg fandt noget syltetøj og noget sukker, og så spiste jeg ellers pandekagerne. De var gode Så gode som kun.... Harrys pandekager kunne være. Harry... Jeg havde næsten glemt at jeg også skulle snakke med ham. En klump satte sig i halsen på mig. Jeg blev pludselig nervøs for, hvad han ville sige.

Da jeg var færdig med at spise besluttede jeg mig for, at jeg ville gå over til Harry. Jeg kunne lige så godt få det overstået nu, inden jeg glemte det igen.

Jeg tog ekstra nøglen til lejligheden, låste døren bag mig, og begav mig ellers over mod Harrys lejlighed. Jeg blev mere og mere nervøs, men jeg ville bare så gerne have det talt igennem med ham. Jeg ville ikke kunne bære, hvis vi skulle skilles som uvenner pga. det her.

 

***

 

Jeg stod foran Harrys dør. Jeg var nu mere nervøs end jeg nogensinde havde været før. Endda mere nervøs end første gang jeg havde mødt drengene, og det siger ikke så lidt kan jeg godt fortælle!

Jeg bankede på døren. Fodtrin lød på den anden side, og jeg blev bare mere og mere nervøs. Jeg tænkte over, om det nu også var sådan en god idé at dukke op lige dagen efter det var sket. Jeg skulle nok have ventet et par dage.

Døren gik op. En smilende Louis kom til syne i døren. Jeg gengældte hans smil. "Kom ind Beverly." Hans stemme lød både glad og lidt forvirret. Måske havde han ikke lige regnet med, at jeg ville stå her i dag. Men det ville jeg heller ikke have regnet med, hvis jeg var ham.

Jeg gik ind af døren og tog mine sko af. Jeg fulgte nu efter Louis ud i køkkenet. Jeg satte mig på en stol.

"Er der noget bestemt du vil, eller er du bare på hyggebesøg?" Louis så spørgende på mig. "Jeg ville egentligt bare gerne snakke det hele igennem med Harry. Jeg skylder ham en forklaring." Jeg så på ham med et bedende blik. Han nikkede med hovedet, som for at fortælle mig, at han forstod.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville fortælle det hele til Louis først, for så kunne han støtte mig når jeg skulle sige det til Harry.

"VOLDTOG HAN DIG?" Fløj det ud af munden på Louis. Jeg så lidt skræmt på ham, og så nikkede jeg. "Harry tror, at du frivilligt var gået i seng med ham." Da han sagde det, kom tårene frem i mine øjne, og jeg gav et lille hulk fra mig. Jeg blev trukket ind til et kram. Det fik mig bare til at græde mere, men jeg vidste at jeg i det mindste ikke var alene når jeg skulle fortælle det til Harry.

"Jeg går ind og vækker Harry nu. Så kan du få det overstået med det samme. Husk på, at jeg er her for dig igennem det her." Ordene fra Louis fik mig til at smile stort over hele ansigtet. Han var virkelig en super god ven!

Der gik noget tid, og så kom de begge to ud af døren. Da Harrys blik fangede mig, så han trist ud. Klumpen i min hals blev ikke ligefrem mindre af det.

"Hej." Kom det fra Harry. Jeg kunne høre skuffelsen i hans stemme. Måske var han ikke vred, men skuffet. Det ville ændre en del på det hele, for så ville det måske blive lettere at få et tæt forhold til ham igen. Jeg savnede ham, og jeg havde lyst til at ligge i hans arme.

"Hej." Var det eneste jeg kunne fremstamme i første omgang. Nu havde jeg i det mindste sagt noget til ham, og det var da en begyndelse.

"Det jeg har gjort.... Jeg fortryder det meget. Jeg.." "Ja, det er godt du fortryder det, for det var bare ikke fair overfor mig på nogen måde!" Harry havde afbrudt mig. Nu var jeg ikke i tvivl. Han var både vred og skuffet. Jeg var ved at begynde at græde igen, men jeg holdt det inde. "Hør nu på mig. jeg..." "Nej, der er ikke noget at høre. Du har været mig utro, og længere er den ikke. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre mere Beverly!" Hans øjne lynede af vrede. Nu kunne jeg ikke mere. Jeg hulkede højt. Virkelig højt, og jeg kunne ikke få vejret. "M..men Harry. Lad mig nu for.... forklare det." "Nej, der er ikke noget at forklare. Du har været i seng med en anden end mig, og det var imens vi var sammen. Jeg ved godt, at det var for at bekytte mig, men jeg kunne godt have klaret mig selv uden din hjælp! Jeg vil ikke se på dig mere. Gå!" Med de ord rejste jeg mig op og løb ud i gangen efter mine ting. Jeg åbnede døren, løb ud og smækkede den efter mig. Jeg skulle bare tilbage til lejligheden nu!

 

Harrys synsvinkel

 

At hun havde været mig utro! Jeg fattede det ikke. Det lignede hende ikke på nogen måde. Jeg ville ikke se hende igen. Jeg var vred, ked af det og såret. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde ville kunne tilgive hende.

De ting jeg havde på hjertet at fortælle hende, skulle ikke være kommet ud på den måde. Det var nok lige hårdt nok for hende. Jeg havde det lidt dårligt over det, men hun skulle forstå, hvor hårdt det havde ramt mig i hjertet. Jeg ønskede ikke at se hende græde, men jeg var bare så vred, og jeg skulle bare af med det på en eller anden måde.

Jeg ville gerne høre, hvad hun havde at sige, men jeg ville ikke se hende imens. Der var noget i mig, der ville løbe efter hende, og noget andet ville ikke se hende igen. Det var som om, at det var det gode og det onde indeni mig, som kæmpede mod hinanden, og der ikke var nogen af dem der ville vinde, fordi de var lige stærke.

Jeg skulle tænke det hele igennem før jeg besluttede noget, og hvor længe der ville gå, var jeg ikke klar over endnu. Men hun skulle have lov til at forklare sig, bare ikke i dag. Det var stadig for tidligt for mig, og jeg var ikke klar til at lytte til hende endnu.

Jeg vidste ikke, om jeg ville få et lige så godt forhold til hende igen, men jeg håbede på det.

 

__________________________________________________________________________________

 

Hej venner. Undskyld endnu engang, at der er gået så længe inden der er kommet et nyt kapitel. Jeg er meget ked af det.

Hvad synes i om dette kapitel? Hvad med Beverly og Harrys forhold? Vil problemerne blive løst, eller vil Beverly og Harry være uvenner til Destiny og Beverly tager hjem?

Smid gerne en kommentar hvis det lyster. Jeg modtager gerne kritik og forslag til handlingen. Hvis i har nogle gode idéer til historien, må i meget gerne komme med dem.

Til sidst vil jeg gerne sige tak fordi i læser min Movella. Det betyder meget for mig.

Love you guys!! :D Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...