The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende.
De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold.
I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1343Visninger
AA

14. Friheden er skøn... Men til hvilken pris? - Part 1

Beverlys synsvinkel

 

Jeg var bange, meget bange, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Min plan havde virket så god, men nu var jeg ikke så sikker... Faktisk syntes jeg, den var meget dårlig. Havde jeg lige tænkt den igennem en gang mere, ville jeg nok ikke vælge at udføre den. Mine venner og min kæreste var i sikkerhed, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Jeg ville bare ønske, jeg havde fået en bedre plan.

Brian lå halvt over mig, og hans hænder var på vej med mod mine trusser. Jeg kunne ikke gøre modstand, for jeg ville ikke have, at han skulle gøre mig ondt. Ja, jeg var bange for ham, og han havde slået mig før. "Nu skal vi have det rigtigt hyggeligt skatter. Jeg har savnet de skønne nætter med dig!" Jeg væmmes ved lyden af hans stemme. Jeg kunne ikke holde ham ud. "Brian, jeg er virkelig træt nu, og vi får mange aftener sammen senere. Jeg vil gerne sove, og så kan vi gøre det en anden gang." Han så på mig som om jeg var idiot. "Jeg har lysten nu, og du er så lækker. Jeg vil ha' dig, og jeg vil ha' dig nu." Hans øjne lynede, og jeg kunne se lysten i hans øjne. "Kom nuu. Jeg vil gerne bare sove nu. Det er da også meget sjovere, hvis jeg ikke er så træt, ikke?" Jeg fakede et flirtende smil til ham. 

Lige meget hjalp det. Han trak mine trusser af, og jeg vred mig lidt under ham. Han holdt mig fast, så det var nytteløst af forsøge. Jeg opgav og lukkede øjnene i smerte og sorg. Jeg kunne ikke tro det! Jeg havde endelig fundet fyren i mit liv (altså Harry) og nu var jeg ham utro. Selvom det var mod min vilje, fik jeg det dårligt over det. Det lignede mig ikke. 

En tåre løb ned ad min kind, og jeg kæmpede for ikke at hulke højt. Jeg var knust indeni, og jeg var så sur på mig selv over denne åndsvage plan jeg havde fået. Det sidste jeg ville var, at såre nogen. Desværre var det lige hvad jeg var kommet til, og det gjorde meget ondt indeni.

 

***

 

Brian var tilfredstillet, og var nu faldt i søvn. Han havde ryggen til mig. Jeg var grædefærdig, og jeg kunne ikke samle mine tanker om noget som helst. 

Jeg tog min mobil op. Der var 16 ubesvaret opkald. Der var 8 fra Destiny, 4 fra Niall og 4 fra Harry. Jeg besluttede mig for, at jeg ville ringe til Destiny. Jeg rejste mig op og gik ud fra Brians soveværelse. Jeg fandt hurtigt badeværelset og ringede hende op. 

"Hej, det er Destiny." Hendes stemme var meget træt at høre på, og jeg havde nok også lige vækket hende, men hun skulle vide det. "Hej, det er Beverly." Pludselig lød hun mere vågen. "Hvor er du? Hvorfor tog du med Brian? Er du ok?" Hun var helt oppe og køre. Jeg forstod hende godt. Det ville jeg også være, hvis det var min bedste veninde, som havde gjort det her. "Jeg er på Brians hotelværelse. Jeg tog med ham, fordi jeg har en plan. Jeg skal nok forklare den til dig. Jeg har det ikke så godt. Brian har voldtaget mig, og jeg er ved at flippe helt ud. Du skal sige det her videre til drengene, for de skal have det af vide." Der blev helt stille. "Hallo." Hviskede jeg. Hun var nok lidt i chok over det jeg lige havde sagt, men hvem ville ikke være det? 

Jeg snakkede længe i telefonen. Jeg fik forklaret min plan til hende. Jeg græd ind i røret, og Destiny forsøgte at trøste mig. 

Lige med ét kunne jeg høre en drengestemme i røret. Jeg gættede på, at det måtte være Niall. Ganske rigtigt. Det var Niall, og hvor var jeg glad for at høre hans stemme. 

"Jeg bliver nødt til at smutte nu. Hvis Brian vågner og opdager, at jeg ikke er der, så vil han lede efter mig, og han skal ikke vide, at jeg har snakket med dig. Jeg vil ikke risikere at han får mistanke om noget. Jeg kommer tilbage til jer så hurtigt som muligt." Vi sagde farvel til hinanden, og jeg gik igen ind til Brian og lagde mig ned i sengen. Nu ville jeg sove.

 

Destinys synsvinkel

 

Hun var så dum, men det var nu også lidt sødt. Hun ville ofre sig så meget for os. Hun måtte virkelig holde af os. "Hvad snakkede i om babe?" Niall kiggede træt og forvirret på mig. "Jeg fortæller det hele i morgen. Jeg er for træt lige nu. 

Jeg lagde mig med ryggen til Niall. Jeg mærkede et par hånder på min mave, og Niall trak mig ind til sig. Det var en rar fornemmelse. Han kyssede mig på kinden, og lagde sig så til rette med mig i favnen. Jeg lukkede øjnene og fald så i søvn.

 

***

 

Jeg vågnede op til duften at bacon. Det var lige noget for mig. Jeg var hurtigt på benene og gik ud i køkkenet. Det stod Niall og var i fuld gang med, at lave morgenmad. "Ej, laver du morgenmad til mig? Hvor er du bare skøn!" Jeg gik over og kyssede ham på kinden. "Jeg vil gøre alt for dig. Du er min prinsesse, og du betyder alt for mig." Jeg rødmede lidt. Han var da bare den bedste altså! 

Jeg tog en tallerken og gik over til bordet. Niall kom over med baconen og satte sig så ved siden af mig. 

"Ham snakkede du med i nat, og hvad var det du skulle fortælle mig?" Han så meget nysgerrig over på mig. Jeg smilede, og gav mig så til at forklare, hvad Beverlys plan gik ud på, og af Brian havde voldtaget hende.

Han så både vred og forvirret ud. Han rystede lidt på hovedet, og kunne vidst ikke rigtigt få det til at hænge sammen i hovedet. Hvilket ikke var underlig da jeg helle ikke rigtigt selv kunne få en sammenhængen ud af det. Jeg var ikke engang sikker på, at Beverly selv havde styr på det, for det virkede det ikke rigtigt til at hun havde. Jeg spise min morgenmad, men var stadig meget nervøs over det her. 

 

Beverlys synsvinkel

 

Jeg vågnede ved, at Brian puffede til mig, fordi han ville have morgenmad. Jeg ville ikke lave mad til ham, men gjorde det alligevel, da jeg jo som sagt  var bange for ham. Han havde nogle boller, og dem varmede jeg i ovnen. Jeg fandt noget smør, og så ville jeg ikke gøre mere ud af det. Hvis han ville have noget mere til morgenmad, så kunne han lave det selv. 

"Vi skal hjem i dag skat. Det bliver skønt når det kun er dig og mig i min lejlighed." Hjem i dag? Jeg skulle lige tænke over, hvordan jeg skulle slippe fra ham i tide. Jeg fik endnu en super god idé. Denne gang var den faktisk god, og jeg var ikke i tvivl. "Det lyder skønt. Jeg føler mig mest tryk, når du er sammen med mig." Jeg var ved at brække mig over mine egne ord, så slemt havde jeg det med at sige det. 

Jeg mærkede nogle ubehagelige hænder på mine hofter, og jeg måtte kæmpe meget hårdt for ikke at smække ham en. 

Jeg havde mit tøj på mit og Destinys hotelværelse og i Harry og Louis' lejlighed, så jeg skulle ikke tænke på tøjet. 

 

***

 

Vi stod i lufthavnen. Brian havde åbenbart været så sikker på, at jeg skulle med hjem, så han havde købt min billet for han fandt mig. Mærkelig type! Det må jeg sige. Kan i følge mig? Godt!

"Vi skal ind i flyet ny skat. Det er den her vej." Han gik den ad en gang, og jeg fulgte efter ham.

Inden længe sad i i flyet, og vi var ved at være klar til at lette. Jeg var lidt nervøs, for jeg begyndte at tvivle lidt på den nye plan jeg havde fået.

"Flyet fra London til København går om 5 minutter."  Lød det det i højtaleren i flyet. Det var nu. Nu skulle planen fundføres. 

"Jeg glemte min pung inde I lufthavnen. Jeg skal havde fadt i den. Jeg er tilbage om kort til, bare bliv her." Jeg gav Brian et kys på munden, og så gik jeg ind mod lufthavnen igen. 

Da jeg var kommet et godt stykke hen ad gangen satte jeg i løb. Jeg skulle væk, og det kunne kun gå for langsomt. Jeg styrtede afsted. Folk gloede efter mig, og det kunne jeg godt forstå. Jeg måtte have set virkelig dum ud. 

Jeg nåede ud foran lufthavnen, og jeg vinkede en taxi hen til mig. Jeg satte mig ind i den, og så gik turen ellers hen til Nialls lejlighed. Jeg vidste at Destiny var der. Jeg havde virkelig brug for at se hende nu.

___________________________________________________________________________________________________________________

 

Hej alle i skønne mennesker!

 

Jeg er meget ked af, at der er gået så længe siden jeg har skrevet noget sidst. Jeg har haft meget med skolen, og der har også været skriveblokering. 

Hvad synes i? Tror i det er det sidst vi høre til Brian? Hvad vil der ske når Beverly kommer hjem til Nialls lejlighed?

Smid gerne en kommentar og like min historie, hvis det lyster. Jeg tager gerne imod kritik og forslag til handlingen.

 

Knuzzer herfra!

Love all of you! :D Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...