The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende. De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold. I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1278Visninger
AA

18. Et overraskende tilbud

(2 uger senere)

Destinys synsvinkel

Vores ferie var nu ved at være slut. Tænk engang, at der allerede er gået en måned siden vi tog afsted til London. På den korte til var der sket så meget, at man ikke ville tro på det, hvis det ikke var noget man vidste. Jeg selv havde svært ved at tro på det. Vi var taget afsted med forhåbningerne om, at vi ville få et mega god ferie. Nu har vi hver en kæreste, og ikke hvilke som helst kærester. vi havde nogle kærester, som næste alle piger i verden ville drømme om at have. 

"Hvornår skal i afsted?" Niall så på mig med et lidt trist ansigt. Jeg sukkede og så på ham. "Vi skal afsted i morgen." Tænk at jeg lige havde sagt det. Hvor meget jeg end ville ønske det var løgn, så var og blev det sandheden. Vores ferie var over, men jeg ville ikke hjem til Danmark endnu. Jeg havde meget mere lyst til, at blive boende i London lige nu, men det var ikke en mulighed. Jeg savnede også min familie og venner derhjemme, men ikke så meget som jeg ville savne Niall og de andre drenge. Det var næsten ikke til at bære, men jeg var sikker på, at vi ville se hinanden igen engang. Men hvornår var jeg ikke sikker på.

"Så må vi få det bedste ud af vores sidste aften sammen. Jeg henter dig kl. 19." Niall så smilende på mig, og jeg gengældte det med det samme. "Ok. Hvad skal vi?" Jeg så afvendtende over på ham. "Det er en overraskelse, men jeg ved, at du vil elske den." Niall blinkede til mig. Jeg elskede overraskelser, men jeg var bare så nysgerrig nu. Det kunne han ikke være bekendt. "Ej, nu er jeg jo nysgerrig!" Jeg så lidt irriteret over på ham. Han grinte lidt og gik så hen til mig og pressede sine læber mod mine. Hvad havde jeg dog gjort, for at få ham til kæreste? Han var jo mere end perfekt for mig!

 

Beverlys synsvinkel

 

Jeg sad og så tøsefilm med Harry.... Efter mit valg selvfølgelig. Jeg fulgte ikke rigtigt med i filmen, da jeg tænkte for meget på i morgen, og det faktum, at jeg snart skulle hjem. For 2 uger siden havde jeg været bange for at jeg skulle miste ham, og nu skulle jeg alligevel miste ham. Eller det vil sige, at jeg ikke skulle miste ham helt, men jeg kunne ikke forestille mig, at jeg ikke skulle være sammen med ham. Efter vi havde været ved at gå fra hinanden, pga. min plan, havde han behandlet mig som en prinsesse. Jeg havde virkelig elsket hans selskab, men nu var det ved at være slut.

Lige pludselig tog mine følelser over, og jeg fældede en tåre. "Hvad er der galt babe?" Harry så på mig med bedrøvede øjne. Jeg var sikker på, at han vidste, hvad jeg var trist over. Jeg var alligevel glad for, at han ville lytte til mig. Det var noget af det jeg ville komme til at savne mest når jeg sad hjemme i Danmark igen.

"Jeg kan bare ikke fatte, at jeg skal hjem i morgen. Det er så uvirkeligt for mig. Jeg vil meget hellere blive her sammen med dig og de andre drenge." Jeg snøftede inden jeg fortsatte. "oveni det er jeg bange. Bange for, at Brian kommer efter mig når jeg kommer hjem, for til den tid har jeg ikke nogen af jer drenge til at være der for mig og hjælpe mig." Jeg kiggede bedrøvet på Harry. 

"Hvorfor bliver Destiny og dig ikke bare her sammen med os? I kan bo i vores lejligheder, hvis det er." Et smil gled over mine læber, imens jeg græd lidt mere. "Hvor skønt det end ville være, at kan vi ikke. Vi er nødt til at tage hjem igen. Vi har vores familier og venner derhjemme.... Men lad os nu ikke snakke mere om det nu. Jeg vil bare nyde den sidste tid jeg har med dig, og ikke bruge den på at være ked af det over noget, som ikke er sket endnu." Jeg tørrede mine øjne og smilede stort til ham. Han gengældte, og vil kyssede hurtigt og så så videre på filmen. 

Jeg nød at ligge i hans arme og bare slappe af. det var det eneste jeg havde lyst til lige nu. Jeg ville ikke lave noget bestemt, bare ligge lige så stille i hans arme. Jeg kunne mærke hans vejrtrækning imod min ryg, og det var meget beroligende. 

 

***

 

Jeg vågnede ved, at døren blev smækket i. Jeg lå stadig i armene på Harry."Jeg er hjemme!" Stemmen kom fra Louis. Jeg var sikker. Lidt efter kom han ind af døren og vendte sit blik mod mig og Harry, hvorefter han smilede stort til os. Hans smil stivnede dog hurtigt, da han så, at jeg havde grædt. Han så spørgende på mig, og jeg pegede ud mod køkkenet, i håbet om, at han forstod, at han skulle gå derud. Det gjorde han heldigvis. Jeg ville gerne forklare det hele til ham, men jeg ville bare ikke risikere at vække Harry. 

Jeg fik rejst mig op, og jeg gik ud til Louis. "Er der noget galt Beverly?" jeg var lige kommet ud til ham i køkkenet. "Det er bare det, at Destiny og jeg tager hjem i morgen, og det er jeg lidt trist over. Det er det hele." nu var det ikke kun mig, der var trist. Det var Louis også. " Nåår ja, det havde jeg glemt. Der bliver så tomt her uden jer to tøser." Hans ord fik mig til at smile. 

"Louis? Jeg havde ikke hørt, at du var kommet hjem. Jeg vågnede, og jeg kunne høre jeres stemmer. Hvad snakker i om?" Han så rimelig træt og øm ud, men det var der heller ikke noget at sige til, eftersom ham sikkert ikke lå så godt i sofaen. "Vi snakkede bare om, at Destiny og jeg tager hjem i morgen, og at der vil blive stille her uden os til at sætte skub i tingene." Jeg blinkede til Harry og gik så hen til ham. 

"Hvad vil i lave i dag?" Louis så over på mig. "Det eneste jeg har lyst til er, at ligge på sofaen og se film, og i det hele taget bare være i Harrys selskab så længe jeg kan." Jeg så smilende op på Harry, som smilede igen til mig. "Det lyder som noget jeg også kunne have lyst til." Sagde han, og så gik vi ind i stuen igen.

 

Destinys synsvinkel

 

Jeg var ved at være klar nu. Det eneste jeg manglede var lige det sidste makeup. Jeg havde en stram lårkort kjole i sort på, nogle sorte kilehæl støvler med noget glimmer på og så havde jeg øreringe, halskæde og fingerringe på. Nu var det bare lige det sidst af min makeup som skulle fikses. Det var meget heldigt, for klokken var 18:50, så jeg havde ikke mere end 10 min. til jeg skulle være klar. Jeg fik lidt mascara på, noget eyeliner, øjnskygge og til sidst lidt rouge.

Der gik ikke længe, før nogen bankede på døren. Jeg gik hen for at åbne, men lige da jeg skulle til at åbne den, blev den åbnet. Der stod Niall, og han så mega godt ud! Han havde en hvid skjorte på og en sort jakke ud over. hans bukser var også sorte, og det hele sad bare perfekt på ham. 

"Wow. Du ser godt ud!" Kom det fra Niall. Jeg kunne ikke lade være med at smile og rødme lidt. "Det gør du også." Jeg så meget intenst på ham. Jeg kyssede ham hurtigt, og så gik vi ud af døren og ned til hans bil. Hvor skulle vi hen? Jeg kunne ikke vente med at finde ud af det. Jeg var meget spændt på det. 

 

***

 

Vi havde efterhånden kørt i noget tid, da Niall pludselig var stoppet op. "Hvorfor stopper vi her?" Jeg så forvirret på ham. "Stoler du på mig?" Jeg så på ham, og nikkede så. Selvfølgelig stolede jeg på ham. Jeg trådte ud af bilen og opdagede, hvor vi var. Vi var på en parkeringsplads. Det var køligt, og jeg kunne høre vandet. Jeg kunne derfor regne ud, at vi var ved stranden. Et smil formede sig på mine læber.

Der lagde sig en hånd på hver side at mine hofter. "Luk øjnene. Du må ikke kigge." Jeg gjorde som der blev sagt, og jeg kunne mærke, at sommerfuglene i min mave begyndte at flyve rundt. 

Niall førte mig ned af en skrænt. Jeg var ved at falde et par gange, men så var Niall hurtig til at gribe mig igen, så det ikke ville ske. Endelig var vi nede af skrænten. "Du må gerne kigge nu babe. Vi er her!" Jeg åbnede øjnene, og jeg var ved at tude af glæde. Faktisk røg der et par tåre med ad mine kinder. Det var det sødeste en fyr nogensinde havde gjort for mig i hele mit liv! Der, midt på stranden, var et tæppe med rosenblade, stearinlys og en madkurv i midten. 

"Kan du ikke lide det?" Niall så forvirret på mig, da han nok havde set, at der var kommet et par tåre ned af mine kinder. "Nej. Jeg kan ikke lide det." Niall så lidt trist på mig, som om han ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv. "Jeg ELSKER det! Det er det sødeste nogen nogensinde har gjort for mig! Hvad har jeg dog gjort for at fortjene sådan en skøn kæreste som dig?" Jeg var overlykkelig. Det kunne ikke beskrives. Nialls blik var gået fra forvirret til henrykt på mindre en 2 sek. "Jeg ved heller ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene så skøn og perfekt en kæreste som dig. Men en ting ved jeg, og det er, at kun det bedste er godt nok for min prinsesse!" Han kyssede mig og trak mig hen mod tæppet. 

"Grib." Jeg kastede en vindrue hen til Niall, og han greb den med munden. Jeg klappede med mine hænder. "Smukt!" Jeg sagde det med et smil. "Det er dig, der er smuk. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme igennem min hverdag uden dig ved min side. Men lige nu. Lige her, Føler jeg mig hjemme, fordi jeg er sammen dem dig!" Ordene som lige var kommet ud af hans mund gjorde mig så overlykkelig. Jeg var ved at sprænge af lykke. 

Jeg lagde mig ned på tæppet og så op på stjernerne, som efterhånden var ved at være fremme. Niall lagde sig også ned. Nu lå vi ved siden af hinanden og så op på stjernerne. Det havde været så romantisk, og det var stadig meget romantisk. Jeg vidste, at Niall var romantisk, men det her havde jeg overhoved ikke forventet. 

Lige pludselig kunne jeg mærke nogle øjne, som kiggede på mig. Jeg vendte mig om mod Niall og fangede hans skønne blå øjne. Jeg lukkede øjnene og mærkede den friske luft i mit ansigt. Jeg mærkede noget varmt mod mine læbe. Jeg åbnede øjnene, men lukkede dem hurtigt igen, da det var Niall som kyssede mig. Jeg ville bare nyde øjeblikket. 

 

***

 

Den næste morgen vågnede jeg i Nialls soveværelse. Hvad lavede jeg her? Jeg kunne ikke huske, at vi var kørt tilbage hertil. Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet. Der stod han og ventede på mig. Niall. 

"Er det dig, der har kørt mig hjem til dig?" Jeg så lidt forvirret over på ham. "Ja, det er det. Du var faldt i søvn, og jeg synes ikke du skulle sove ude på tæppet, så jeg kørte dig hjem til mig, så du kunne sove i en varm seng." Jeg sendte ham et smil som tak. 

"Hvad til skal i afsted?" Niall så bedrøvet på mig. "Vi skal være i lufthavnen om 5 timer, så jeg må hellere komme hen på hotellet og få pakket." Han nikkede og gik så hen mod døren. "Så må vi hellere komme hen på hotellet og få pakket dine ting sammen." Jeg smilede. Han vi så sød. Han ville hjælpe mig med at pakke, så vi kunne være sammen lige til vi skulle gå hver til sit. "Så lad os køre." Jeg så glad over på ham. 

Vi gik ud af lejligheden og ned mod bilen. Jeg satte mig ind, og det gjorde Niall også. Så gik turen hjem mod hotellet. 

 

***

 

Jeg åbnede døren ind til hotelværelset. Jeg kunne høre, at der var nogen som græd, og hvis ikke jeg tog meget fejl, så var det Beverly. Jeg styrtede derfor ind i hendes soveværelse for at finde ud af, hvad der var galt.

Harry var også derinde. Det først der var min tanke var 'har han nu gjort hende ked af det igen?'. Men sådan var det ikke denne gang. Han trøstede hende. Jeg valgte at gå ud derinde fra og lade dem være i fred. 

"Hvad var der galt?" Forvirringen i Nialls øjne var ikke til at tage fejl af. "Jeg tror bare hun er nede over at vi skal hjem i dag. Det er det hele." Jeg sendte ham et smil, og vi gik sammen ind på mit værelse. 

Jeg fandt mine kufferter frem, og vi begyndte at samle alle mine ting for at pakke dem ned. Det var underligt, at jeg var taget til London som single, og nu stod jeg på mit hotelværelse med min kæreste og pakkede mine ting sammen, fordi jeg skulle hjem. Tiden var gået så hurtigt... For hurtigt. Jeg ville ønske, at jeg kunne blive, men det var ikke en mulighed. Desværre.

Det tog omkring en time at få det hele pakket ned, men nu var det ordnet. Så kunne jeg nyde i sidste par timer jeg havde i London sammen med Niall. Det var det eneste jeg havde lyst til lige nu. 

Vi besluttede os for, at vi ville se en film. Det blev The Last Song. Hvilket sikkert ikke var den bedste film, når vi skulle hver vores vej om lidt, men det blev altså den! 

Som jeg altid gjorde når jeg så noget sørgeligt i en film, så græd jeg. Niall lagde sin arm om mig, så jeg kunne putte mig ind til ham.

Lidt efter kom Harry ind til os med en snøftende Beverly. Filmen var lige færdig. "Er du ved at være klar til at tage til lufthavnen?" Jeg så over på hende. Hun nikkede bare kort. 

 

***

 

Vi kørte i 2 biler. Harrys og Nialls. Alle drengene var med. De ville allesammen sige farvel, og det var også til at forstå. Den sidste måned havde vi jo ikke lavet andet end at være sammen med dem, så det var klart at de ville sige farvel til os.

"Så er vi her." Zayn så hen mod den store lufthavn da han sagde det. Vi steg allesammen ud af bilerne og tog Beverlys og min oppakning ud af bilerne, så vi kunne få det med os. Beverly holdt Harry i hånden og jeg holdt Niall i hånden. Sammen gik vi alle 7 hen mod lufthavnens indgang. Jeg sukkede. "Så er det nu. Nu skal vi hjem igen. Det er ikke til at fatte. Det hele er gået så hurtigt!"  Jeg så hen på Niall med tåre i øjnene. Han gav min hånd et klem, som for at fortælle, at det hele nok skulle gå. 

"Herfra skal vi slev fortsætte..." Jeg så bedrøvet ned i jorden. "Hey babe. Bare rolig. Det er ikke sidste gang vi ses. Det lover jeg!" Niall lagde to fingre under mig hage og løftede mit hoved op. Derefter plantede han det største kys på mine læber. Selvom jeg vidste, at det han sagde var sandt, kunne jeg ikke lade være med at være meget trist over det. At skulle forlade sin kæreste som bor i London og tage hjem til lille Danmark igen. Det er ikke let. Beverly stod i favnen på Harry og græd. 

Jeg gik rundt og fik sagt farvel til de andre sammen med Beverly, og til sidst stod jeg med Niall igen, og hun stod med Harry. Vi fik givet det sidste farvelkys inden Beverly og jeg gik hen mod vores fly. Nu skulle vi hjem. 

Denne afsked var den hårdeste jeg nogen sinde havde taget. Nu var vi to piger som gik grædende hen mod flyet sammen, velvidne om, at vores kærester skulle blive her.

Vi kiggede os ikke tilbage, da det ville blive for hårdt for os begge. Vi gik bare til vi endte på vores pladser i flyet.

Nu lettede vi, og hjemad det gik. Beverly lagde sig til at sove for ikke at græde hele vejen hjem. Jeg var også ved at græde indtil flere gange, men holdt det inde. 

En bib lyd kom fra min lomme. Jeg fiskede min mobil op. Det var en besked fra Niall. Der stod: 

Hej babe! Jeg ville bare lige sige, at jeg har snakket med vores manager, og hvis du og Beverly vil, må i gerne komme med mig og drengene på vores næste turné. Den starter om 2 måneder. Jeg skal nok give noget mere info når vi nærmer os. Jeg ville ikke kunne klare ikke at skulle se dig igen, og den her turné vare i 3 måneder. Hvad siger du? Vil i det? Xx

Jeg kunne ikke få smilet væk fra mit ansigt. Jeg var så glad, og uden at spørge Beverly svarede jeg:

Hej skat! Ja, det vil vi gerne. Kan ikke vente. Jeg ringer når vi er hjemme i Danmark! Xx

Jeg lagde mobilen væk igen og var ikke så trist mere. Jeg skulle møde min kæreste igen om 2 måneder!

 

________________________________________________________________________________

Hej venner!

Så kom det sidste kapitel i denne movella! Håber i kunne lide den, for jeg har elsket at skrive den! Måske vil der komme en 2'er, men jeg er ikke helt sikker endnu.

Jeg har allerede planer om, at jeg skal skrive en ny movella, og jeg har allerede en idé inde i hovedet. 

I skal allesammen have mange tak fordi i ville læse den. Kom gerne med kommentarer om, hvad i synes om den!

Love you all! :D Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...