The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende.
De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold.
I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1294Visninger
AA

13. En plan... Var den nu også så god?

Nialls synsvinkel

 

Hvad skulle jeg gøre? En af mine 4 bedste venner er blevet slået ned af en stor stærk fyr. Men på den andenside, så var jeg ligeglad med, at han var stærkere end mig. Hvis det blev nødvendigt, ville jeg slås med ham. Hvis altså han gjorde pigerne noget. Han kunne lige våge på det. 

"Harry! Svar mig!" Beverly var helt ude af den. Hun græd og smed sig ned på gulvet til Harry, som var ved at vågne igen. Brian så med et skævt smil på Beverly. Lige pludselig udbrød hun "Vent lige lidt. Det er endelig gået op for mig, hvor meget jeg egentligt har brug for dig Brian. De her drenge kan umuligt passe på mig som du kan..." Hun smilede, tag Brian i hånden og gik så med ham. Wtf? Hva' fanden skete der lige for det? Er jeg ned eneste som ikke er med her? Nej? Ok, godt så.

Jeg kunne se en tåre en den fortumlede Harrys øjne. Jeg kunne ikke lade være med, at få en klump i halsen. Destiny sad bare med åben mund. Jeg selv kunne ikke rigtigt finde ud af, hvordan jeg skulle reagere på det her. Date'en var gået fra fantaktisk (eller som pigerne siger: Skøntastisk) til at være en dramaserie! Jeg kunne ikke få det her til at passe sammen på nogen måde. 

 

Harrys synsvinkel

 

Jeg fattede det ikke. Hvordan kunne hun gøre det imod mig? Jeg troede vi havde noget helt unikt, men jeg tog åbenbart fejl. Hun havde udnyttet mig! Hun ville ikke engang have mig. Hun ville bare gøre Brian jaloux, og det havde virket. Tillykke til hende! Hun fik, hvad hun ville. Hun havde fået mig gjort godt og grundigt til grin. "Jeg tager hjem nu. I kan bare blive her og fortsætte jeres date. I skal ikke tage jer af mig." Jeg så på Beverly og Niall med tårer i øjnene. Jeg ville ikke give mig til at stortude midt i restauranten. Jeg måtte hjem, og det skulle bare være med det samme.

Jeg løb ud på gaden og satte kursen hjemad. Jeg havde ikke engang tid til, at skrive autografer, og normalt kan jeg ikke lide at ignorere mine fans, men jeg var bare ikke rigtigt i humøret. Jeg løb så hurtigt jeg kunne. Mælkesyren i mine ben fik det til at gøre ondt, men jeg var ligeglad. Hurtigere og hurtigere gik det. Inden jeg fik set mig om var jeg hjemme. 

Jeg løb op ad trappen og hen til døre ind til Louis' og min lejlighed. Jeg rev døren op og løb ind på mit værelse. Jeg smed mig på sengen og begyndte at tude. Ingen har nogensinde set mig tude så meget. Ikke engang min mor. Jeg var helt nede og skrabe bunden lige nu. Jeg havde et hul indeni... Det hul som Beverly før havde fyldt. Det var som om, at hun var klippet ud af mit system, og det var jeg ikke klar til endnu. Jeg havde håbet på, at jeg skulle bruge resten af mit liv med hende, men sådan skulle det ikke være. Desværre.

 

Beverlys synsvinkel

 

Jeg sad nu i Brians bil. Jeg havde fået en idé på restauranten.... Eller den virkede god da jeg havde fået den, men jeg var ikke sikker på det nu. Jeg havde fået den idé, at jeg ville gå med Brian, for at der ikke var flere som skulle komme til skade fordi han var sur. Jeg gav ham, hvad han ville have. Jeg elskede stadig Harry, men jeg var ikke sikker på, at vi ville få det samme forhold igen. Ikke efter den udtryk han havde fået i øjnene efter jeg var gået. Det var det hårdeste jeg nogensinde havde gjort. Jeg græd indeni, men jeg måtte være stærk. Jeg skulle af med Brian på en eller anden måde.... Men hvordan? 

"Vi tager hjem til Danmark skat. Så kan vi begynde vores nye liv sammen." Brian så over på mig. No way om jeg skulle til Danmark nu. Det havde jeg ikke lyst til, men på den anden side, så kunne det være en god idé. En plan voksede op i hovedet på mig. Jeg smilede lidt ved mine egne tanker og så over på Brain, som sikkert troede jeg smilede fordi jeg gerne ville med ham hjem. "Ja, det er en super god idé. Så kan vi også få mere til sammen... Alene!" Jeg så på ham med et frækt smil. Det var tydeligt at se, hvad han tænkte på, og det kunne der bare ikke blive tale om.... Ved du, hvad det er han tænker på? For jeg siger det ikke.... Ved du det, så ved du det... Ved du det ikke, så får du det ikke af vide... Ok, nok om det.

Brian lagde sin hånd på mit lår og nussede det med lidt voldsomme bevægelser. Jeg klemte et lille smil frem, men tænkte 'eww... Gå dog væk din klamme stodder'. Jeg fatter ikke, hvad jeg så i ham dengang. Min hjerne måtte have været død eller sådan noget. Der var ingen anden løsning på det. 

 

***

 

Vi stod nu foran et stort hotel. Det var åbenbart her Brian havde lejet sig ind. Hyggeligt... Eller noget. Klokken var ved at være mange, og jeg var ved at være godt og grundigt træt. Derfor fulgte jeg bare efter Brian. 

Lidt efter stod vi foran hans dør. Han åbnede det. "Chicks først!" Hvor pænt af ham... Chick. Var jeg ikke andet end en eller anden chick for ham? Han var for meget! 

Han viste mig ind i hans soveværelse. Jeg havde nu håbet på, at jeg kunne få mit eget værelse, men det kunne der selvfølgelig ikke blive noget af. Næh nej. Jeg skulle sove i dobbeltseng med Brian.... Det var da også lige, hvad jeg havde lyst til... Not! Jeg ville bare væk, men gik ind til ham. Han lukkede og låste døren bag mig. Nu kunne jeg ikke komme ud. Der var ingen vej tilbage. Han greb mig om livet og løftede mig op. Han pressede mig op mod vægen, hvorefter hans læber landede på mine. Jeg væmmes ved det, og havde en trang til at slå ham i ansigtet, men modstod min lyst. 

Inden længe havde han fået mig lagt ned i sengen, og inden jeg fik set mig om var vi kun i undertøj. Jeg kunne ikke tro, at jeg havde kunne lade være med at slå ham. Jeg havde det så dårligt med det her, og min plan var gået langt ud over mine grænser. "Jeg kan ikke." Jeg så bestemt på ham. Han var ligeglad og fortsatte bare. Nu var jeg sikker. Han ville bare udnytte mig fordi han ikke havde fået noget i lang tid. Jeg var skrækslagen.

 

Destinys synsvinkel

 

Jeg kunne ikke forstå noget som helst. Det lignede ikke Beverly på nogen måde! Sådan var hun bare ikke. Jeg var sikker på, at der havde været en grund til, at hun var gået med Brian, men hvad det var, var jeg ikke klar over. Hvis jeg havde ret, var han ved at voldtage hende eller noget. Jeg havde en stor klump i halsen som jeg sank og sukkede efterfølgende. "Er du ok søde? Er der noget jeg skal hente til dig?" Årh... Niall var altid så betænksom. "Ja, jeg kunne godt bruge noget is. Bare en liter eller noget." Han grinte lidt af mig. Hvad bildte han sig ind? Det var ikke sjovt. "Skal du have en hel liter selv?" Han så lidt forbavset ud. "Ja, det skal jeg. Jeg er en pige, og jeg er urolig. Is er det bedste i disse situationer!" Med de ord rejste Niall sig op og gik ud i gangen. Lidt efter smækkede døren. Hvor var han bare sød! Han var den første kæreste jeg havde haft, som ville gå efter is til mig. Dejlig, skøn, lækker og super nuttet kæreste. Det er min!

Jeg besluttede mig for, at jeg ville ringe til Beverly, så det gjorde jeg. 'Biiip, biiiip, biiip' lød det fra telefonen, men der var ingen som tog det. Hvad var der sket med hende? Hvorfor tog hun den ikke? Havde hun det godt? Var hun virkelig gået tilbage til Brian? En masse spørgsmål fløj rundt i hovedet, og jeg kunne ikke styre dem. Det var frustrerende for mig!

Jeg valgte, at jeg ville se noget fjernsyn, så jeg kunne tænke på noget andet. Der var et program om.... Voldtægt. Det gjorde det jo også meget bedre... Overhoved ikke. Jeg slukkede tv'et igen. 

Niall kom ind ad døren. Han havde chokolade is med. Han var en skat! Men vent... Han havde 2 liter is med hjem... Hvorfor? Jeg skulle kun have en liter.... Underligt. "Skatter? Hvorfor har du købt 2 liter?" Jeg så forvirret på ham. "Det er fordi jeg gerne vil dele sorgen med dig... Og så fik jeg også lyst til is." Han smilede til mig, og jeg gengældte det. Han satte sig ved min side, rakte mig en liter is og en ske. "Du er bare en skat!" Jeg så på ham og kyssede ham hurtigt på munden, og så gik jeg ellers igang med min is. 

Den var god, og jeg kunne blive ved med at spise af den. Men af en eller anden grund har sådan en liter is det med at være meget lille. Jeg kunne spise en mere... Nej, så bliver jeg tyk... det ville ikke være godt, for jeg havde en meget god figur.... Ja, lidt selvglad må man gerne være, ok?!

"Det var rart. Nu har jeg det bedre. Tak fordi du gad hente isen til mig. Det har gjort mig i lidt bedre humør. Men jeg tror jeg vil ind og sove nu, for jeg er meget træt." Jeg så taknemlig og træt over på ham. Han smilede. "Bliv lige siddende lidt søde." Han rejste sig op og gik hen mod mig. Hvad havde han nu fundet på? Vent... Nej. Nej, nej, nej. Det gjorde han ikke! Han løftede mig op i sine arme... Sådan som et nygift par. Det var lidt romantisk og alligevel skræmmende. Jeg kunne ikke lide at blive løftet. "Stoler du på, at jeg ikke taber dig?" Han havde vidst opdaget, at jeg ikke var helt tryg ved det. Jeg nikkede kort og slappede så mere af. 

Det var rart at ligge i hans arme. Endnu engang, hvem har den bedste kæreste i verden? Det er rigtigt, det har jeg! Først trøstede ham mig, så købte han is til mig og nu bar han mig i seng. Han vi da bare den bedste! 

Han gik ind på sit værelset, stadig med mig i favnen, og lagde mig i sin seng. Den seng jeg også havde sovet i natten før. Den duftede godt af Niall. Det var meget beroligende. Da han endelig lagde sig ned i sengen ved min side og lagde armene omkring mig, var jeg helt tryg. Det var som om, at Niall var en beskyttelses skjold. Som om, at når han var sammen med mig, kunne der ikke ske mig noget. 

Han lå længe og så min ind i øjnene. Jeg var helt væk i hans blå øjne. De var som store havblå perler. Han lænede sig frem mod mig og kyssede mig på munden. Jeg kyssede igen. Det var ikke noget vildt kysseri, men den var følsomt og romantisk. Det var skønt at have en kæreste, som ikke kun tænkte på sex. Selvom dette var rart og trygt, så kunne jeg ikke lade være med, at tænke på Beverly, og hvor hun mod var henne. Jeg havde en mindre klump i halsen.

Nialls læber fjernede sig fra mine. Han sagde godnat og lagde sig til at sove. Jeg kyssede ham hurtigt på panden. Jeg lagde mig til rette i hans arme og faldt i en rolig søvn. 

 

_______________________________________________________________________________________________________________

 

Hej alle zusammen!

 

Hvad synes i så om Beverlys plan? Er den god eller dårlig? Hvad er der sket med hende, og hvordan ender hendes plan? Hvordan kommer Harry sig, og kommer han sig overhoved? 

Smid gerne en kommentar eller like min historie, hvis i lyster. 

Jeg modtager gerne kritik og forslag til handlingen. Måske er der noget, som jeg kan lide, og vil bruge det senere. 

Jeg håber i kan lide den her Movella. Det er min første, så jeg er ked af det, hvis den ikke er så god som meget af det andet  har læst. Jeg gør mit bedste.

Kys og kram herfra.

Love ya'll :D Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...