The fire in your heart ~ 1D

Destiny er en pige på 17 år. Hendes 18 års fødseldag nærmer sig.Hun er meget spændt, da hun har fået lov til at tage ud og rejse med en veninde når hun er fyldt 18 år. Hun ligger mange planer om, hvor hun vil hen. Hendes bedste veninde, Beverly, skal med hende.
De har store planer for ferien. De vil gerne møde nogle nye venner, og muligvis ende med af få en sommer romance, så måske, hvem ved, kan ende med at seriøst forhold.
I denne Movella følger vi Destiny og Beverly på deres skønne ferie, som ender med ikke at være lige det de havde regnet med.... Hvad vil der ske?

5Likes
10Kommentarer
1287Visninger
AA

7. "Date" med drengene

Beverlys synsvinkel

 

Den nat kunne jeg ikke sove. Hvorfor mon? Ja, det er rigtigt. Jeg glædede mig som et lille barn juleaften, til vi skulle være sammen med drengene. Det var ligesom a dream come true... I hvert fald for mig. Jeg var ovenud lykkelig fordi drengene ville bruge en dag med os. 

Da jeg kom ud i køkkenet, sad Destiny derude. Hun var vidst sulten, for hun så lidt sur ud. Hun var stadig, i mine øjne, pige udgaven af Niall på så mange måder. Hun var sød, følsom og så elskede hun mad. Det var bare det, at hun ikke selv var så god til det med madlavningen. Derfor blev det mig som måtte lave det. Vi havde ude og handle så vi kunne lave morgenmad. Pandekager. Mums.

Jeg blandede dejen til pandekagerne, og gik derefter igang med at lave dem på panden. De endte med at blive meget gode.... Selvom den første failede lidt. Men i kender nok det med, at den første pandekage altid bliver den dårligste. Hvisket betød smagsprøve.

Vi sad nu og spiste. Destiny var glad for, at jeg endelig havde lavet noget mad til hende. Jeg er ligeglad med, hvad hun siger. For mig er hun pige udgaven af Niall. 

 

***

 

Vi var nu på vej over til Nandos, efter vi havde fået nøje instruktioner om, hvor vi skulle gå hen, af drengene. Vi gik og pjattede som v plejede når vi var alene. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville blive en god dag. Destiny var i godt humør, og derfor tvivlede jeg på, at hun ville blive sur over noget... Men man ved jo aldrig. 

Efterhånden havde v gået i et godt stykke tid. Endelig kom vi til Nandos, og gik indenfor. Jeg så mig lidt rundt på restauranten. Lige pludselig fik jeg øje på noget, som fik mig til at smile som en lalleglad idiot. Der sad de. Drengene. Harry vinkede til os, og jeg trak Destiny med derover. Drengene rejste sig op og gik hen mod os. Først kom Harry over til mig, og han krammede mig et stort, dejligt og varmt kram. Det gjorde mig helt var indeni. Da Harry havde trukket sig lidt væk fra mig, gik turen over til Destiny. Liam trådte hen til mig, og gav mig endnu et kram, efterfølgende var det Niall som kom med et kram. Så var det Zayn og til sidst Louis. Hver gang en af drengene var færdige med at kramme mig gik de over til Destiny. 

Krammeriet var færdigt, og vi satte os over til det bor, drengene havde forladt da vi var trådt ind. Jeg sad mellem Harry og Destiny. På den anden side af Destiny sad Niall. Efter Niall kom Zayn, Liam og så Louis. Det var hyggeligt, og det virkede som en drøm der blev til virkelighed. Havde jeg vidst inden vi tog til London, at jeg ville ende med at møde One Direction, så var jeg taget afsted noget før. Det var den ultimative drøm for en directioner som mig.

"Hvad skal i have?" Det var Niall som spurgte. Han vidste vidst allerede, hvad han skulle have. Drengene var jo stamkunder. "Jeg skal have en burger og en bakke pommesfits." Sagde jeg og så over på Destiny som stadig overvejede, hvad hun skulle have. "Kyllingevingerne er gode. Den skulle du vælge!" Zayn så på hende med et bestemt blik. "Ok. Så vil jeg prøve dem." Nu havde Destiny bestemt sig. Vi fik en tjener over til os, og vi afgav vores bestillinger. 

Vi sad nu og spiste. Niall og Destiny åd næsten om kap, da de begge var meget sultne. De mindede mere og mere om hinanden. "Jeg tror vi har det perfekte par!" Louis grinede højt over det, han lige havde sagt. Destiny så forvirret på ham, og Niall smilede til hende. Det var som om, at Niall havde haft den samme tanke. Kunne han mon godt lide Destiny? Det var på en måde sødt. Det var bare ærgerligt, at hun synes at han var en snobbet pestilens, selvom jeg egentligt havde tænktnøjagtigt det samme... Altså, at de passede godt sammen... Ikke at han var en snobbet pestilens.

"Hvad skal vi så lave nu?" Det var Liam som spurgte. Vi havde jo ikke rigtigt set noget af London, da vi ikke havde været her så længe. "Hvad med London eye? Vi har ikke rigtigt set noget af London, og det ville være en oplagt mulighed for det." Foreslog jeg. De andre nikkede sig enige, og vi begav os på vej efter at have betalt regningen.  

Vi gik ned ad gaderne i samlet flok. Det var hyggeligt, og drengene havde virkelig humor. Ikke at jeg var i tvivl om det på nogen måde overhoved. Man følte sig bare så velkommen i deres selskab. 

Jeg gik i mine egne tanker, da jeg lige pludselig mærkede en varm følelse i min venstre hånd. Jeg så til min venstre side, og der gik Harry. Jeg rødmede lidt. Det var så uvirkeligt. Mig fra lille Danmark gik nu rundt i Londons gader med selveste Harry Styles fra det verdens kendte band One Direction. Og vi gik ikke bare sammen, nej. Vi gik hånd i hånd. Det var bare det lykkeligste øjeblik i mit liv. Ikke nok med, at vi nu flettede fingre, nej. Vi så også hinanden dybt i øjnene. De grønne øjne jeg altid havde drømt om at se ind i... Altså, sådan helt tæt på. 

Vores øjeblik blev pludselig afbrudt af de andre som fjollede rundt. Jeg havde ikke sluppet Harrys hånd, og det havde jeg heller ikke i sinde at gøre lige forløbig. 

London eye var nu lge foran os, og hold da op, hvor var det bare stort. Det var meget større end jeg havde troet. "Kom, så kan vi får billetterne og stille os i køen." Zayn var allerede derhenne. Vi gik alle hen til ham, og der stod vi ellers og ventede på, at det skulle blive vores tur til at købe billetter. "Vi giver turen, for det er jo den første gang vi er ude sammen os 7. Det er kun rimeligt at det er os som betaler. I må ikke sige os imod. Tag det som en gave fra os til jer!" Louis lød glad, men stadig bestemt. Der var ikke noget at gøre. Drengene fik lov til at betale, og vi fik billetterne. "Tak, men det havde i ikke behøvet." Sagde en forbavset Destiny. "Jo, det er det mindste vi kan gøre for vores damer." Niall blinkede til hende med at sødt smil på læben. Destiny smilede tilbage... Var der mon noget der? Ej, det kunne der ikke være. Destiny kunne da ikke falde for en fyr hun synes var snobbet og højrøvet..... Eller kunne hun? Måske. Nu må vi vente og se. 

Det var nu vores tur. Vi gik alle 7 ind i den samme kubbel. Harry holdt mig stadig i hånden. Det var en dejlig følelse. Han trak mig over mod bænken, men da jeg ville sætte mig ned, trak han mig hen på sit skød. Han lagde sine arme om mig, så jeg ikke kunne rejse mig op igen. Det var ikke fordi det gjorde mig noget. Overhoved ikke. Det var på en måde lidt sødt, at han ville have mig på skødet.

"Nu starter den!" Niall hoppede op og ned af glæde. "Hvor længe tager den her tur?" Destiny så afventende på Liam. "Det er ca. 45 min. Men hvis man er i godt selskab opdager man ikke, hvor lang tid det egentligt er." 45 min?! Det var længe, men på den anden side, så ville jeg gerne blive siddende her med Harrys arme rundt om mig. Det var en tryg følelse. En følelse af, at der var nogen som holdt af mig. Jeg var ved at få følelser for Harry, men om han havde de samme følelser for mig, det var jeg ikke klar over.

 

***

 

Vi var nu nede igen. Vi kom ud af London eye. Det havde været så spændende, og vi havde set hele byen. "Skal vi ikke til at komme tilbage til hotellet nu?" Destiny så over på mig og forventede at jeg svarede. "Jo, det kan vi da godt. Jeg er også ved at være godt træt nu. Det har været en god dag!" Fastslog jeg. "Vi kan da følge jer hen til hotellet?" Harry så intenst på mig. Jeg nikkede som svar, og drengene fulgte efter os.

Da vi stod udenfor hotellet krammede vi drengene fravel. Harry kyssede mig på kinden og snorede mig hurtigt rundt inden vi gik hver til sit. Det havde været den bedste dag i mit liv. Nu skulle der vare soves igennem så jeg kunne være frisk til i morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...