Trouble - One Direction

Sex, sjov og eventyr. Det er det, livet går ud på for den 18-årige Nelly James. Hun elsker at feste og grine, og hun siger aldrig nej - især ikke hvis der er en smule fare i sigte. Hun lever livet og nyder det i fulde drag. Hun har alt, hvad hun kunne ønske sig - bortset fra kærlighed. Hun er aldrig rigtig blevet elsket, ikke for den hun virkelig er. Men Nelly har vendet sig til det, og hun leder ikke længere efter kærlighed. Faktisk prøver hun at undgå den. Når hun møder en sød fyr, holder hun sig altid på grænsen mellem sjov og kærlighed. Lige på vippen - aldrig over kanten. Men hvad sker der, når hun en dag møder en, der ikke vil spille efter hendes regler - en, der skubber hende helt ud over kanten?

50Likes
24Kommentarer
2369Visninger
AA

5. We Can’t Stop

Nellys synsvinkel

”Jeg tror ikke på dig.” Salla snerper munden sammen og ser ikke engang på mig.

Jeg griner lidt over hendes reaktion og træder et skridt frem, da køen bevæger sig fremad.

”Det er umuligt!” sige hun efter højst et par sekunder, ”I har jo kun kendt hinanden i en uge!” Hun himler med øjnene og ryster lidt på hovedet. ”Og da det skete, var det kun i to dage!” Hun ser på mig, som om jeg burde skamme mig. Jeg smiler bare til hende.

”Du skal ikke bare smile!” vrisser hun og skubber lidt til mig.

”Hey,” griner jeg, da jeg er ved at falde.

Hun rækker bare tunge og går frem til disken, da det er vores tur. Hun bestiller to sandwich-menuer, en til hende og en til mig.

Jeg smiler lidt, da jeg så ved, at hun ikke er sur. Plus hun kan min sandwich-ordre! Beæret er vidst et passende ord til at beskrive, hvordan jeg føler. Skidt med at vi er her mindst en gang om ugen, og vi næsten altid bestiller det samme. Bagateller.

Hun rækker mig min sodavand, og sammen finder vi et bord og sætter os ved.

Jeg tager en slurk af min cola, mens Salla er gået tilbage til sit dømmende blik.

”Synes du ikke, at det går for hurtigt?” spørger hun og retter lidt på sin beanie.

Jeg hæver øjenbrynene og smiler. ”Som med dig og drengen på natklubben sidste weekend?”

Hun himler med øjnene. ”Der var jo også alkohol involveret. Det ændrer jo det hele.”

”Ja, det ændrer i hvert fald din sans for fornuft. Når du er fuld, tænker du dig ikke om. Og jeg tænkte mig om, inden jeg kyssede med Liam,” siger jeg og kigger på hende. ”Så uanset hvad du siger, var det en velovervejet beslutning. For os begge to. Der er ingen undskyldning. Det var ren kemi.”

”Så du kan lide ham?” spørger Salla mistroisk.

”Det sagde jeg ikke noget om,” pointerer jeg og smiler ned til min cola.

”Det ville jo også være første gang,” mumler hun og kigger også ned i sit glas.

”Hey,” siger jeg og rynker panden, ”der er ingen grund til at være ond.”

Hun ser op og smiler lidt. ”Undskyld. Men så kan du bare lade være med at nævne Jack fra natklubben.”

Jeg ser lidt på hende og smiler så. ”Hey, det kun du da kun være stolt af. Han virkede virkelig sød. Og han var heller ikke ligefrem grim. Han havde smilehuller, Salla! Det er en sejr i sig selv!”

Hun smiler og griner en smule. ”Ja, men det var ingen Liam Payne,” siger hun og ser sigende på mig.

”Nej, okay,” siger jeg og griner.

Sandwich-manden kommer ned til vores bord og smiler til os. ”Værsgo, tøser,” siger han og lægger Sallas sandwich på bordet foran hende. ”Og kylling til dig,” fortsætter han og lægger giver mig min. Vi takker og pakker dem ud af papiret.

”Men Nelly, helt seriøst,” siger Salla endnu engang alvorlig, ”du ved godt, hvad jeg mener, når jeg siger, at det er anderledes, når det er til en fest, og der er alkohol. Det er mindre seriøst og knap så bindende. Når man er fuld, behøver man ikke at snakke om det. Og så er det altså Liam Payne. Ændrer det ikke på det hele?”

”Definér ’det hele’ for mig?” siger jeg og ser hende i øjnene. ”Det er jo bare sjov. Det er et spil, og i et spil gælder det om at vinde. Når man spiller for at vinde, så nej. Det kan ikke gå for hurtigt. Det kan godt være, at han er Liam Payne, men det er de samme regler, der gælder for ham, som for alle andre.”

Salla ser næsten bekymret på mig, da jeg tager en bid af min sandwich. ”Men hvad hvis han spiller bedre end dig?” spørger hun og holder fast i min metafor. ”Han er jo fucking verdensberømt og alt det. Gud ved, hvor mange piger han møder hver dag.”

Jeg smiler til hende. ”Det er jo det, der gør det bedre end med alle andre. Det er mere udfordrende! Der er flere forhindringer, og det er sværere at vinde. Men hvis det så lykkedes... Så føles det også så meget bedre!”

Hun ser tvivlende på mig. ”Og hvad får du, hvis du vinder?”

”Det er forskelligt,” siger jeg og trækker på skuldrene. ”Men med Liam Payne så kan et vidst kun være det hele værd.”

”Og hvis du taber? Hvis du får alle millioner af fans efter dig?” Hun tager en bid af sin sandwich og ser på mig imens.

Jeg trækker på skuldrene igen. ”Det er lang tid siden, jeg har været med i en god girlfight.”

Hun sukker, men kan alligevel ikke lade være med at smile lidt. ”Du kan ikke sige, at jeg ikke advarede dig,” siger hun og ryster lidt på hovedet.

”Advarede mig mod hvad? Helt ærligt, det værste, der kan ske, er, at jeg i nogle uger fremstår som ’hende, der gik i seng med Liam Payne’. Efter en måned er det overstået.” Jeg fnyser og vender tilbage til min sandwich.

Salla bliver ved med at kigge på mig, nu med et bekymret blik. ”Hvad hvis dine forældre hører noget om det?”

Jeg griner lidt. ”De kan ikke gøre noget. Han er verdensberømt popstjerne. De kan ikke røre ham, uanset hvor mange mennesker de bestikker.”

”Det var ikke det, jeg mente,” siger hun og bliver ved med at se på mig. ”Hvad vil de gøre ved dig?”

Jeg ser lidt på hende, indtil jeg trækker på skuldrene igen. ”Hvad mere kan de gøre? De har vidst været hele bogen igennem.” Jeg tager en bid af min sandwich og prøver at ignorere hendes blik, der bliver ved med at klistre til mig.

Noget vibrerer i min lomme, og jeg tager min mobil op. ”Åh, Andy har skrevet. Han spørger, om vi kommer i aften.” Jeg ser op og møder Sallas blik. ”Skal jeg spørger, om Liam kommer?”

”Er han ikke på tour eller sådan noget,” siger hun og løfter det ene øjenbryn.

Jeg ryster på hovedet. ”Han har fri i nogle måneder. Forlænget sommerferie.”

Hun smiler lidt og trækker på skuldrene. Jeg smiler skævt og sms’er til Andy.

Jeg tager endnu en bid af sandwichen og lader være med at se på Salla. Jeg kan ikke længere mærke hendes blik, men jeg ved, at hun stadig tænker på dét. Selv om jeg prøver, kan jeg heller ikke selv skubbe det væk.

Hvad ville mine forældre gøre, hvis de fandt ud af, at jeg havde noget med en kendt? Min mor ville sikker flippe helt ud.

Jeg kan lige forstille mig, hvordan hendes skingre stemme fylder hele huset, når hun råber af mig. Eller hvordan hendes hæle hamrer mod gulvet, når hun går rastløst frem og tilbage, mens hun tænker over, hvad der dog gik galt med mig.

Og min far? Måske vil jeg rent faktisk høre fra ham.

Jeg når ikke at tænke mere over det, før Andy har svaret. Jeg smiler og ser på Salla.

”Han kommer. Skal jeg spørge, om han tager nogle af sine krølhårede venner med?”

Hun griner lidt og ryster på hovedet ved tanken om hendes forrige og midlertidige besættelse med Harry Styles. ”Jeg kan ikke komme. Min mor vil ikke have, at jeg tager ud igen i den her weekend.”

”Det har da ikke stoppet dig før?” siger jeg og smiler skævt.

”Nej, men jeg har en ... aftale,” siger hun. Hun prøver at redde det, men jeg fornemmer en tøven.

”Aftale? Med hvem?” spørger jeg og drikker lidt cola.

”Bare en ven. Ikke noget vigtigt, bare noget skole-relateret,” siger hun og trækker lidt på skuldrene. Men hun kan ikke se mig i øjnene, så jeg ved, hun lyver. Jeg beslutter at lade det ligge. Hun lyver ellers aldrig, så der må være en grund til det.

”Whatever, du går glip af en fed weekend. Sascha er i byen,” siger jeg og ser på hende, imens jeg tager en bid af sandwichen.

Hun ser surt på mig. ”Du ved, at vi ikke kan lide hinanden.”

Jeg griner og nikker lidt. ”Ja, du har ret. Det er nok alligevel meget godt timet det hele.”

”Ja, så kan hun få dig for sig selv uden noget af hendes ellers så elskede drama,” mumler Salla surt og rører lidt rundt i sin sodavand med sugerøret.

”Hey, hun er faktisk sød nok. I giver bare aldrig hinanden en chance,” siger jeg og ser på hende.

Hun sukker over mig. ”Jeg har prøvet, men hun er virkelig en bitch. Jeg forstår stadig ikke, hvad du ser i hende.”

”Hun er fucking sjov! Er du klar over, hvor syg hun er, når hun er fuld? Man keder sig aldrig. Og så kan hun skaffe alt.” Jeg smiler begejstret og ser på Salla.

Hun ser bare opgivende på mig og ryster på hovedet. ”Nogen gange er jeg virkelig bekymret for dig,” siger hun alvorligt, så hun får en lille rynke mellem hendes perfekte øjenbryn.

Jeg griner lidt og sukker. ”Kan vi lade være at have den diskussion nu,” siger jeg med et smil og vender tilbage til min sandwich.

Salla ser lige igennem det hele, men hun lader være med at fortsætte. Vi spiser vores sandwiches i stilhed, og da vi går ud af døren, starter vi på et emne så langt fra som muligt.

* * *

Jeg går ind i elevatoren og trykker 6-tallet helt ind. Jeg ser derefter på mig selv i spejlet, der pryder hele væggen i elevatoren.

Jeg ser ud, som da jeg gik hjemme fra. En lyserød, blomstret bralette og et par mørke, slidte og stramme jeans sammen med mine nye højhælede ankelstøvler med nitter på hælene, som jeg købte i tidligere i dag med Salla. Uden over har jeg min yndlingslæderjakke, der ikke engang er af ægte læder, men jeg elsker den alligevel. Sammen med min kors-halvskæde, som jeg også har på i dag, er det nok den, jeg bruger mest. Det eneste negative ved en er, at man ingenting kan have i lommerne, så selvfølgelig har jeg en god taske med. Det er en af mine favoritter, så den er pænt slidt, men det er lige meget.

Når Sascha og jeg finder en at stille vores ting hos, så er det lige meget, hvordan min taske ser ud.

Der lyder et rustent ding, da elevatoren stopper, og dørene åbner sig. Jeg går ud i gangen og hen til den midterste dør, som jeg banker på.

Efter to sekunder kan jeg høre skridt på trods af musikken, der kan mærkes op igennem gulvet selv herude. Døren bliver åbnet, og en pjusket manke af lyst hår kommer frem i døråbningen. Hendes hår stritter til alle sider, men det er på en fed måde, så man bare ved, at det er meningen. Det er ikke fordi, at hun har brugt tid på at sætte det; det er bare sådan.

Jeg bryder ud i et smil og giver hende et kæmpe kram, som hun gengælder.

”Nellyyyyy! Hvor har du været, altså!” hviner hun og ser op og ned af mig for lige at tjekke mig ud.

Jeg griner og går forbi hende, da hun træder til side, så jeg kan komme ind. ”Hvem er det, der var flere uger i fucking Italien,” siger jeg og følger musikken ind i stuen. Jeg har altid elsket Saschas lejlighed. Måske mest fordi det er hendes, og hun som en af de eneste af mine veninder bor alene. Eller alene og alene. Hun bor med Kathrine, som nok er verdens fedeste roomie og den sødeste kollega.

”Ikke mig, det kan jeg godt sige dig. Hvem fuck forlader også det her til fordel for Italien.” Sascha sukker dramatisk, inden vi begge begynder at grine. Jeg kan mærke, at jeg virkelig har savnet hende, og jeg virkelig har brug for at fejre, at hun endelig er hjemme. Som sædvanlig ved jeg allerede fra start, at det bliver en god aften. Det kan ikke andet.

* * *

Sascha og jeg baner os vej igennem menneskerne i klubben. Det føles, som om der er flere end sædvanlig, men en stemme inde i min siger, at det bare er en bivirkning.

Fyrene, som Sascha inviterede hjem til hende, som betalte taxaen vi kom med, og som gav de piller vi har taget, haler ind på os, efter at have ordnet noget udenfor.

Jeg kan ikke huske, hvad det var, de skulle, men det må have været hurtigt overstået, eftersom de allerede har indhentet os, inden vi overhovedet er kommet op i baren. Eller måske er der virkelig bare flere mennesker end normalt?

Vi kommer op i baren, og jeg placerer mig med besvær på en af de få ledige barstole. Da jeg endelig kommer ordentlig op at sidde, står der allerede en drink foran mig. Jeg ser hen på de andre, hvor en brunhåret fyr står og smiler til mig. Han nikker til glasset og siger noget, som jeg ikke kan høre. I stedet for at spørge hvad han sagde, smiler jeg bare, drikker lidt og prøver at undgå øjenkontakt.

Sascha griner højt over noget, som en af den brunhåredes venner siger, hvilket af en eller anden grund beroliger mig. Jeg vidste ikke engang, at jeg havde været anspændt. Måden, Sascha lægger hovedet tilbage og griner med så meget overskud, smitter af på mig.

Jeg går hen til hende og beder hende lavt om ikke at gå nogen steder, før jeg bevæger mig ud på dansegulvet. Hun kommer ikke efter mig, hvilket i et kort øjeblik giver mig et stik i brystet. Salla ville have fulgt efter mig og grint til mig, fordi hun allerede ville havde vidst, hvad jeg havde planlagt.

Men jeg glemmer det hurtigt. Jeg kan ikke andet, da musikken overdøver alle stemmer og lyde, og baner sig vej ind i min krop. Jeg kan mærke bassen i hver en celle og uden egentlig at tænke over det, begynder jeg at danse. Min krop bevæger sig i takt med musikken og alle andre omkring mig; alt andet er umuligt, så tæt folk står.

Tiden svinder ind, sådan som den plejer, når jeg har været sammen med Sascha, og vi har taget de små farverige piller, som gør alting så meget bedre.

Brudstykker af kropsdele og ord fra sange skærer igennem, men ellers er det eneste, jeg kan fokusere på, musikken. Den er alting. Den er det eneste, der betyder noget. Den er en del af mig, og jeg prøver at blive en del af den.

Pludselig begynder min skulder at brænde, og et kort øjeblik tror jeg, der er gået ild i mig. Jeg ser ned på en stor hånd, der dækker min nøgne skulder. Jeg bliver forvirret, da jeg ikke kan huske, at jeg har taget jakken af. Jeg ved ikke, om den er hjemme hos Sascha eller henne hos hende og drengene nu.

Hånden hiver lidt i mig, og jeg er for forvirret til at gøre modstand, så jeg følger med, da den bliver trukket tilbage. Jeg ser ind i et par brune øjne, der stråler sløret mod mig. Hånden skubber noget af mit fugtige hår væk fra mit ansigt og bliver hvilende på min kind, hvilket også får den til at brænde. Det er alt for varmt til at røre ved nogen, men jeg lader hånden blive, for ilden der spreder sig ud på min hud, virker så stærkt, at den næsten overdøver musikken. Den starter gnister i min mave, som om noget stort snart kommer til at ske.

Pludselig går det op for mig, hvem det er.

”Liam!” udbryder jeg og smiler.

Han griner bare og fortsætter med at se skiftevis på mine læber og øjne. Jeg forstår først hentydningen i hans blik, da hans læber rammer mine. I et kort øjeblik er jeg overrasket. Måske er det det faktum, at det er ham der starter, helt uden at jeg har gjort noget først. Eller også er det gnisterne, der blusser op og tænder fyrværkeriet, der fylder min krop.

Mine fingrespidser dirrer af forventning, da de kort glider hen langs hans kæbe, inden de finder vej ned langs hans bryst og mave, ned til hans bukser, der hænger lavt om hans hofter. Mine fingrer finder vej ind under hans bluse til hans hud, som strammes, da han spænder musklerne. Jeg lader mine fingrespidser dvæle lidt ved hans mavemuskler, inden jeg lader dem bevæge sig længere ned. De er forbi hans bælte og halvt nede i hans bukser, da han hurtigt tager fat om mit håndled.

Det er først der, det går op for mig, at vi stadig kysser. Jeg åbner øjnene og trækker mig lidt væk fra ham for at se spørgende på ham. Han smiler bare og ser sløret på mig.

”Ikke her,” siger han kort, men jeg forstår.

Jeg lader mine fingre være lidt nede i hans bukser og tager fat i kanten, så jeg kan hive ham med. Han holder stadig fat om mit håndled, men på en eller anden måde formår han at gøre det på en blid måde.

Normalt bryder jeg mig ikke om, når folk holder fat i mig sådan; ligesom hvis folk har fat i mit hår, eller hvis nogen skubber mig. Jeg kan ikke lide det, men jeg lader dem gøre det, for nogen folk tænder på den slags. Men måden Liam holder om mit håndled på; blidt, som om han netop ikke vil have, at jeg føler sådan.

Det giver mig kuldegysninger og får mig til at føle mig utryg. Det er lige før, at jeg ville ønske, at han ville rive mig i håret og være ligesom alle de andre.

Jeg ser tilbage på ham, og han sender mig bare et smil. Jeg trækker ham hurtigere med væk fra menneskene og ud i slags gang, der fører ud til et lagerrum og også ud i baggården. Jeg presser ham ind mod væggen og kysser ham hårdt, så han kan få den her følelse ud af min krop. Ilden begynder at brede sig og vasker alt væk. Det eneste, den efterlader, er nydelse og en lyst efter mere; meget mere.

Liams hænder bevæger sig rundt på min krop og får min vejrtrækning til at blive tungere og mere hektisk. Vores læber smelter sammen, og vores tunger danser til rytmen fra vores hjerter, der hamrer mod hinanden.

Hans hænder famler ved knapperne forrest på min korte top, men jeg stopper ham. Der kan komme nogen ud hvert sekund, det skal være. Tanken sender yderligere et kick adrenalin ud i mit blod, men som undskyld til Liam lader jeg min hånd glide ned i hans bukser igen.

Uden at tænke over det bider han blidt i min underlæbe, hvilket tænder mig endnu mere. Hans bukser er stramme, og der er ikke meget overskydende plads, men snart begynder han at stønne mod min læber, hvilket får mig til at smile lidt. 

_____________________________________________________________

Undskyld der er gået så lang tid, men det har været så godt vejr på det seneste, og der
er sket så meget, så der har ikke været tid. Håber I kan lide det. Husk at like osv. Bye x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...