Trouble - One Direction

Sex, sjov og eventyr. Det er det, livet går ud på for den 18-årige Nelly James. Hun elsker at feste og grine, og hun siger aldrig nej - især ikke hvis der er en smule fare i sigte. Hun lever livet og nyder det i fulde drag. Hun har alt, hvad hun kunne ønske sig - bortset fra kærlighed. Hun er aldrig rigtig blevet elsket, ikke for den hun virkelig er. Men Nelly har vendet sig til det, og hun leder ikke længere efter kærlighed. Faktisk prøver hun at undgå den. Når hun møder en sød fyr, holder hun sig altid på grænsen mellem sjov og kærlighed. Lige på vippen - aldrig over kanten. Men hvad sker der, når hun en dag møder en, der ikke vil spille efter hendes regler - en, der skubber hende helt ud over kanten?

50Likes
24Kommentarer
2438Visninger
AA

2. Just Another Night

“Hvad kl. kommer du?” spørger jeg og trækker en tynd, grå top med tynde stropper og en dyb udskæring, der giver et godt udkig til min kavalergang, over hovedet. Jeg ser hen på computerskærmen, hvor Salla sidder og kigger ned på sin mobil.

”Jeg regner med, at jeg kommer over om et kvarters tid,” siger hun og ser op, da hun har sms’et færdigt.

Jeg nikker lidt, imens jeg går hen til computeren. ”Okay. Jeg smutter nu, hvis jeg skal nå at overtale Du-Ved-Hvem om penge,” siger jeg med en opgivende stemme og et smil.

Salla griner og nikker, da hun udmærket ved, hvad jeg hentyder til. Min mor er ikke ligefrem verdens letteste menneske at bede om penge eller bare i det hele taget snakke med.

”Vi ses om lidt,” smiler hun, inden hun forsvinder fra min skærm, som jeg lukker ned.

Jeg nynner lidt, da jeg går hen til mit store spejl foran sminkebordet eller hvad man nu skal kalde det. Alle mine gør-mig-pænere-ting ligger i hvert fald der. Jeg tager et elastik og kører hurtigt en hånd igennem mit lange, mørkblonde hår, inden jeg tager det op og samler det i en knold. Jeg rynker næsen og ser skeptisk på mit spejlbillede, inden jeg tager knolden ned og forsøger igen. Denne gang ser det noget bedre ud. Jeg beslutter, at det er fint nok, og går bagefter ud af mit værelse og ned af trapperne.

”Mor,” råber jeg og hopper det sidste trin over, inden jeg går ind i vores lille bibliotek, hvor der er helt tomt. Jeg går ud i forhallen igen og derefter ind i spisestuen for at komme ud i køkkenet. Jeg går hen til køleskabet og åbner det for at gennemsøge det efter nogen lækkert at drikke til Salla og mig, imens vi gør os klar.

”Har jeg ikke sagt, at du skal lade være med at råbe sådan?” retter min mor skarpt, idet hun går ud køkkenet.

Jeg smækker køleskabet i og vender mig om mod hende med et smil, som kun bliver større af, hvor utilpas hun ser ud nu, hvor hun rent faktisk befinder sig i køkkenet.

”Hvad vil du?” spørger hun sukkende, da hun sikkert kan genkende mit smil.

Jeg må forny mit fedte-smil.

”Salla og jeg tager ud i aften,” siger jeg og vender tilbage til køleskabet, imens jeg prøver at finde frem til den bedste måde at spørge om penge på.

”Ikke nogen overraskelse,” mumler hun bag mig ryg, men jeg vælger at ignorere det. Det nytter ikke at skændes nu.

Jeg tager fire Bacardi Breezer’s og sætter dem på køkkenøen mellem min mor og mig. Hun kaster et utilfreds blik på dem, inden hun kigger mig i øjnene igen.

”Vi bliver nødt til at have nogle penge til taxa’er frem og tilbage og sådan noget,” siger jeg og ser alvorligt på hende i håbet om, at det måske vil hjælpe.

Vi kigger på hinanden i et par lange sekunder, inden hun hæver øjenbrynene og ser væk som et tegn på, at hun har givet op.

Jeg bider mig i læben for ikke at smile stolt, da hun vender rundt og forsvinder for at hente sin pung. Lidt efter kommer hun tilbage og rækker mig penge nok til en taxatur til Rom.

Det er nok det, der er det bedste ved at være datter af en mand, der aldrig er hjemme, fordi han arbejder så meget, og en kvinde, der bliver kørt rundt af sin privatchauffør så tit, at hun ikke ved, hvor mange penge hendes datter skal bruge til en taxa ind til centrum: De har rigelig med penge at give ud af, og de er næsten ligeglade med, hvad det går til. Bare der er en god dækhistorie. Dækhistorien betyder alt.

Jeg tager pengene og sender min mor mit mest blændende smil, inden jeg griber flaskerne og løber op på mit værelse igen. Jeg smider flaskerne på min seng og sætter min iPhone til nogle højtalere, så jeg kan sætte en sang på og skrue helt op.

Jeg lukker øjnene og begynder at danse rundt til rytmen i sangen, indtil jeg kan høre dørklokken lyde nedenunder. Jeg åbner øjnene og smiler lidt, da jeg kan høre døren blive åbnet af Salma, vores stuepige kan man vel kalde det. Det skal man bare ikke sige, imens hun hører det. Hun ville sikkert lade mig være låst ude, næste gang jeg glemmer min nøgle og kommer hjem midt om natten.

Og det sker ofte.

Med understregning, fed skrift og det hele.

Nogen tramper op af trappen, og snart bliver min dør åbnet af Salla, der smiler stort og vrister sin korte læderjakke af. Hun griner og giver mig et hurtigt kram, inden hun går hen til mit sminkebord (det kalder vi det bare lige, ikke?) og sætter sin taske, hvor alle hendes ting sikkert er.

Hun behøver faktisk ikke have taske med. Jeg har næsten alle de ting, som hun har, men hun tager alligevel sine egne med. Det giver hende måske en følelse af tryghed at have sine egne ting med. Who knows. Jeg magter i hvert fald ikke tage den diskussion op nu.

”Se,” siger jeg stolt og smider mig i sengen, inden jeg tager en Bacardi og vifter lidt med den, så hun rigtig kan se den.

Hun griner og åbner sin taske. ”Så behøver vi jo ikke den her,” siger hun og hiver en fuldstændig pink flaske frem.

”Wow,” siger jeg og glemmer alt om Bacardien. Jeg ser som hypnotiseret på den panglyserøde væske i flasken. ”Hvad er det?”

Salla griner igen og trækker lidt på skudrene. ”Det ved jeg ikke,” siger hun og kigger undersøgende på flasken, ”jeg fandt den i min mors skab, og jeg kunne ikke stå for farven.”

Jeg rejser mig fra sengen og går hen til hende. Hun bliver bare ved med at se på flasken, indtil jeg tager den ud af hænderne på hende. Jeg drejer låget af flasken og tager derefter en stor slurk af væsken, der føles sød og blød, men stadig prikkende i munden.

Jeg kniber øjnene lidt sammen og ser på flasken igen. ”Tror du ikke, at din mor lægger mærke til at den er væk?” spørger jeg og giver hende flasken tilbage. ”Jeg mener, den er jo ikke særlig svær at overse,” tilføjer jeg med blikket på den skarpe farve.

Salla griner igen og tager også en slurk. ”Det er for sent nu,” siger hun og sætter flasken på bordet. Jeg griner og danser hen til min iPhone for at skrue lidt ned for musikken igen.

”Skal du have krøller i aften?” spørger Salla hen fra sminkebordet.

Jeg ser hen på hende og det krøllejern, hun er ved at hive frem fra tasken.

Efter et øjebliks overvejelse ryster jeg på hovedet, indtil jeg afbryder mig selv ved at udbryde: ”Jo!”

Salla ser sjovt på mig, indtil hun bryder ud i grin igen. 

* * *

”Ved du, hvem der kommer i aften?” spørger jeg højt på grund af musikken i natklubben og baner mig vej igen menneskene, der står i vejen for mig og baren.

Salla tager fat i min hånd, så vi ikke bliver væk fra hinanden i mængden. Det er først, da vi når op til baren, at hun svarer.

”De sædvanlige tror jeg,” siger hun og bestiller to drinks hos den lækre, nye bartender. Hun betaler, og jeg læner mig op af bardisken med min drink i hånden.

”Hvad hedder du?” spørger jeg og smiler en smule til ham.

Salla ser hurtigt på mig, indtil det går op for hende hvem, jeg snakker til.

”Jeremy,” svarer bartenderen og smiler sødt.

Jeg nikker lidt. ”Pænt,” siger jeg og lukker mine læber om sugerøret til min drink, imens jeg lader mine øjne kører en enkelt gang op og ned af bartenderen.

”Kan du se nogen, vi kender?” spørger Salla og afbryder min flirten med Jeremy.

Jeg ser på hende og derefter rundt på mængden af svedende og dansende mennesker, men jeg kan ikke se nogen, som jeg kender. Jeg ryster på hovedet og ser på Salla igen.

”Kedeligt,” siger hun og laver et trist ansigt, der får mig til at smile.

”Vi må bare lave vores egen sjov,” siger jeg og hæver øjenbrynene, inden jeg ser på Jeremy, der har bevæget sig videre til nogle andre tørstige piger.

Jeg ser på Salla igen, der smiler og hæver øjenbrynene et par gange, hvilket får mig til at grine lidt.

”Kom,” siger hun og tager fat i min frie hånd for derefter at hive mig med væk fra baren, ”lad os finde nogen, der kan købe os nye drinks.”

Jeg ser på hendes hånd, der stadig holder hendes halvfyldte glas. ”Men vi er jo ikke engang færdige endnu?” protestere jeg og ser også ned på mit eget glas, hvor væsken skvulper frem og tilbage på kanten til at flyver ud og ned på min nye top.

Salla stopper pludselig op og ser på mig med et udfordrende smil. ”Så lad os bunde?”

Jeg ser på hende og trækker på skuldrende. ”På tre?”

Hun nikker og tager glasset op til sine læber.

Jeg fjerner sugerøret fra mit, så jeg ikke får det op i næsen.

Det ville ligesom ikke være specielt charmerende.

”En,” starter Salla og ser ned i sit glas, ”to,” fortsætter hun, imens jeg bare ser på hende og venter, ”tre!”

Jeg lægger hovedet tilbage og hælder resten af drinken ned. Jeg synker og prøver at lade være med at hoste, da der måske var en lille bitte smule (meget) mere, end jeg regnede med.

Jeg presser læberne sammen og ser på Salla, der tager sig til brystet og ser på mig med sammenpressede læber og øjne. Jeg griner af hendes ansigtsudtryk, hvilket straks smitter på hende.

”Okay,” siger jeg grinende og ser rundt, ”kan du se nogen interessante drenge?”

Salla lægger tænkende sin pegefinger på sine smilende læber og ser rundt i et stykke tid. Til sidst peger hun totalt udiskret hen på en gruppe drenge, der har været så heldige at få en af de sjældne, men berømte båse med lædersæder og alt det pjat.

”Dem,” siger hun kort og smiler med et sultent blik plantet på dem. Jeg griner og begynder at gå hen mod dem med hende lige ved min side.

”Hej drenge,” siger jeg og smiler lidt til dem, da vi kommer hen til dem.

Salla sætter sig ind ved siden af en mørkhåret skønhed, der smiler frækt til hende.

Jeg ser smilende på den blonde fyr, der sidder yderst på den anden side. Han rykker ind, så jeg kan sætte mig ved siden af ham.

”Hvad hedder I?” spørger Salla og hiver sit blik væk fra den mørkhårede for at kigge rundt på de andre.

”Dan, Will, Rob og Jack,” siger den blonde fyr ved siden af mig, der så åbenbart hedder Dan, og peger rundt på de andre, da han sige deres navn.

”Jack…” siger Salla prøvende for ligesom at smage på den mørkhåredes navn, imens hun lader sine fingre glide ned af hans arm. Han siger ingenting, men ud fra den måde han bider sig i læben på, behøver han vidst heller ikke at sige noget. Salla har ham lige, hvor hun vil have ham.

”Hvad med jer?” spørger Will, der sidder ved siden af Dan. Han ser på mig, da det vidst er klart for alle, at Salla og Jack er for optagede af hinanden til at kunne fokusere på noget andet.

Jeg ser på ham og smiler lidt, imens jeg sætter mit tomme glas fra før på bordet. ”Jeg hedder Nelly, og det der er Salla,” siger jeg og kigger på hende.

De nikker og smiler, og jeg piller lidt ved mit glas.

”Vil du have noget at drikke?” spørger Dan pludselig og smiler sødt til mig.

Jeg smiler tilbage og nikker en smule. ”Hvis det ikke er til for meget besvær?” siger jeg med en falsk generthed. Jeg ved allerede, hvad han vil svare.

”Nej, nej, selvfølgelig ikke!” insisterer han og rejser sig op. Jeg følger ham med øjnene, da han rejser sig og går hen til baren. Jeg ser mig derefter tilbage på de andre igen, men jeg når ikke at sige noget, da ordene ligesom sætter sig fast i min mund ved synet af Salla og Jack, der kysser.

Jeg mener, wow. Det gik hurtigt.

Jeg ser hen på Will og Rob, der også ser overraskede ud. De smiler stort og prøver at lade være med at grine.

* * *

”Kom! Vi skal ud at danse!” udbryder Will pludselig allerede, inden han hamrer sin øl tilbage på bordet.

Jeg griner og ser på ham med hævede øjenbryn. ”Nu?” spørger jeg, selv om jeg egentlig ikke har noget problem med det.

Han rejser sig op og får med besvær kantet sig forbi Dan og mig. ”Ja, nu. Du har fået 3 drinks, så du er påvirket nok til at skide på, hvad andre tænker om, hvordan du danser.” Han smiler og rækker mig sin hånd.

Jeg griner igen og ryster på hovedet over ham, men tager alligevel hans hån og lader ham fører mig ud til alle de andre dansende mennesker.

”Jeg tvivler alligevel på, at du vil kunne gøre noget, som vil få din krop til at se alt andet end lækker ud,” tilføjer han hviskende ud for mit øre, inden han trækker sig lidt væk igen med et frækt smil.

Jeg bider mig i læben til ære for ham, inden jeg begynder at danse til musikken, der overdøver alt her ude på dansegulvet.

Will ser op og ned af mig og begynder også selv at danse. Jeg bliver glædeligt overrasket, da det overraskende nok ikke ser så dumt ud, som jeg havde regnet med. Det er jo ikke ligefrem, fordi han er helt ædru.

Jeg smiler, danser, griner og glemmer helt tiden, indtil nogen pludselig kommer op bagfra mig og tager fat i mine skuldre. Jeg gisper, men jeg kan knap nok selv høre det for den høje musik.

”Nelly!” er der nogen, der råber ud for mit øre. Jeg vender mig om for at se, hvem det er.

De lange gyldne lokker afslører ham hurtigt.

”Andy!” udbryder jeg glad og lægger hurtigt armene rundt om hans hals for at kramme ham. Jeg kan høre ham grine lavt ud for mit øre.

”Det er lang tid siden,” siger jeg og smiler stort til ham, da jeg trækker mig ud af krammet igen.

Han smiler og ser på mig med et blik, der allerede nu gør det klart for mig, at han langt fra er ædru. Men helt ærligt – havde jeg forventet andet?

”Kom med over til de andre,” siger han og trækker mig i hånden.

Jeg griner og ser tilbage på Will, der ser lidt forvirret ud, men begynder at smile igen, da jeg ser på ham.

Jeg forsøger at fortælle ham, at jeg bliver nødt til at gå, men musikken er for høj til, at han kan høre mig, da Andy allerede har trukket mig et godt stykke væk. Jeg opgiver og lader Andy trække mig med.

”Jeg har for resten-”

”Vent!” afbryder jeg højt og stopper op. Andy ser overrasket tilbage på mig, men jeg vender mig bare om og møver mig tilbage.

”Hvad laver du?” spørger Andy og følger efter mig.

”Jeg er nødt til at finde Salla. Hun bliver pisse sur, hvis jeg forlader hende,” forklarer jeg, imens jeg prøver at finde rundt imellem alle menneskene, der uvidende presser sig ind mod mig. Gulvet snurrer rundt under mine fødder, hvilket ikke ligefrem gør det hele bedre.

”Wow,” siger Andy og griber fat i min arm. Jeg ser på ham, indtil det går op for mig, at jeg var lige ved at falde. Jeg finder balancen igen og rejser mig, imens jeg griner. Det er ikke sjovt, overhovedet ikke faktisk, men det gør det bare endnu mere sjovt.

”Jeg har ingen idé om, hvad der lige skete,” fastslår jeg grinende, inden begynder at gå igen. Jeg når ikke særlig langt, før Andys greb om min arm holder mig tilbage. Jeg ser ned på hans hånd og derefter på hans ansigt.

”Jeg finder Salla. Du går tilbage til Liam,” siger han og ser dødalvorlig ud. Jeg hæver øjenbrynene og nikker tamt, da jeg ikke rigtig tør at sige imod.

”Okay,” siger jeg lavt og ser på ham. Han nikker kort og skal til at vende sig om for at gå, da jeg kommer i tanke om noget.

”Vent!” udbryder jeg, hvilket får ham til at vende sig om. Han ser afventende på mig. ”Hvem er Liam?” spørger jeg.

Andy ser lidt på mig, indtil han opfatter spørgsmålet, som får ham til at smile. ”Det var det, jeg prøvede at fortælle dig før,” siger han og smiler stort, ”jeg har en overraskelse til dig!”

Jeg åbner munden i begejstring og hopper lidt. ”Virkelig?!” Spørger jeg og smiler glad.

Andy griner og begynder at gå tilbage til der, hvor han kom fra før. Jeg følger spændt efter.

Jeg elsker overraskelser!

Andy viser mig hen til et bord, hvor en gruppe drenge sidder og griner. Jeg genkender nogle af dem som Andys venner, der ligesom ham også er her ofte.

”Drenge!” siger Andy højt og hæver en hånd, så deres opmærksomhed ryger over på ham – og mig.

”I kender Nelly,” siger han og vender sig lidt mod mig med et smil.

De hilser i munden på hinanden, og ham med afroen hæver endda sit glas for mig. Jeg griner bare og ser på Andy. Jeg glæder mig stadig til min overraskelse, selv om jeg ikke ved, hvorfor vi så er her.

”Eller,” siger Andy og kigger hen på en korthåret fyr, der sidder yderst på den ene side, ”du gør ikke.”

Jeg ser på fyren, der griner sødt til Andy, så hans øjne bliver knebet helt sammen. Han er ret nuttet. Men hvor er min overraskelse?

”Andy,” mumler jeg og river lidt i hans T-shirt, så han kigger på mig. ”Min overraskelse.”

Han griner bare og peger på den nuttede fyr. ”Det er Liam, Nelly!”

Jeg ser på fyren, eller Liam som han hedder.

”Det er min bedsteven, du ved. Ham jeg har fortalt om. Du ved-”

”One Direction!” udbryder jeg, da 10-øren falder. ”Du er med i One Direction!”

Liam smiler stort og nikker lidt, imens de andre bare griner. Jeg sætter mig ind ved siden af ham og ser interesseret på ham.

”Er det sjovt?” spørger jeg og ser ham i øjnene.

Han ser lidt forvirret på mig.

”Hvad er sjovt?” spørger han og lader smilende være med at kommentere min mærkelige opførsel.

”At være berømt. At blive forfulgt af skrigende teenagepiger døgnet rundt. At have kameraer overalt til at fotografere alle dine bevægelser. At have 50% af verdensbefolkningen til at dømme alle de beslutninger, du tager her i livet.” Jeg rykker mig lidt væk fra ham, så han ikke tror, jeg er skør. Han er trods alt fra One Direction. Behøver jeg sige mere?

Liam trækker lidt på skuldrene, men siger ikke noget. Han smiler bare lidt hemmelighedsfuldt, mens han betragter mig med en tænkende rynke mellem sine øjenbryn.

Sådan sidder vi lidt og kigger på hinanden, indtil jeg rejser mig op, inden det bliver for akavet. Jeg vender mig mod Andy og river igen i hans T-shirt, så han kigger på mig.

”Jeg går hen og finder Salla,” siger jeg og smiler lidt til ham. Han nikker, og jeg vender mig om for at gå. Ud af øjenkrogen kan jeg se ham vende sig mod Liam for at sige noget, men jeg er ligeglad.

Det var nok ikke sådan her, Andy havde forestillet sig mit møde med hans bedsteven skulle foregå. Jeg var måske lidt hård mod Liam. Jeg burde nok ikke have spurgt ham om sådan nogle ting. Hvad skulle han også have svaret? Det er da klart, at han synes, jeg er mærkelig nu. Jeg har sikkert skræmt ham væk fra det her sted for evigt. Men ærlig talt så kan det jo være lige meget. Han er bare endnu en kendt.

Jeg troede faktisk, at han var anderledes, at han var speciel. Han er trods alt Andys bedsteven, det siger meget. Men han er bare endnu en hjerneløs hottie, ligesom alle andre kendte. Helt ærligt, hvem med hjernen skruet rigtigt på ville vælge en livstil som kendt? Ingen.

Jeg sukker lidt og går hen mod det sted, hvor jeg mener, jeg forlod Salla. Alt imens jeg prøver at ryste følelsen af at blive betragtet af mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...