Gorina

Gorina og hendes følgesven skal skilles og det skærer i hjertet. Kan kort hård og lange bukser erstattes med sin bedste tyve veninde? Og den eneste?

5Likes
18Kommentarer
572Visninger
AA

1. flugt

hun husker tydeligt Sias skrig på hjælp der hun blev taget for tyveri.

"Godt du fik sparket ham så vi kunne slippe væk." Ja, hun var da entelig også ret så sej der han fik hendes fod i hovedet!

"Ja det var lige ved at gå galt! Så du lige hans ansigt der du tog hans pose med Graserne!"

" Det var for sjovt!"

Sias var den bedste tyveveninde man overhovedet kunne tænke sig!

"Nåh. Vi må vel se at komme videre." Hun orkede det entelig ikke men hvis de skulle nå videre inden de store vagter kom skulle vi skynde os.

"Jeg er entelig ved at blive lidt træt af at være på flugt for vagter og den slags heletiden. Ville det ikke være sjovt en dag at være datter til en hermand?" Hva' snakkede hun om?! Få opmærksomhed døgnet rundt af tjenestefolk!

"Man må jo ikke engang slå en bøvs uden nogen retter på en! Og desuden er de vores fjender så lad vær med at tænke på det!" Nogen gange havde Sias de mest underlige tanker!

Sias lød forpustet.

"Kom lad os gemme os."

"Jamen vi når ikke at finde et skjulested inden de kommer."

"Jo vi kan gemme os bag den klippe. Du trænger alligevel til en pause."

"okay."

Ahhhh... endelig en pause hvor de ikke behøvede at være bange for at de fandt dem!

Hun hev posen med graserne op fra lommen og åbnede den.

"43, 44, 45, seksogfyrre Graser precist!"

"Vi har jo råd til mad i en hel måned!" Vi var rige! Vi var rige!

"Gurina du er den bedste!" Okay okay. Måske var hun. Men Sias var også en del af det.

"I ligemåde! Det var jo ikke mig der tog hans pose."

"Nej men det var dig der sparkede ham i fjæset!" Sias var altid så beroligende. Hendes lange blondt hår skinnede flot i solen. Sias havde altid været meget flottere end hende. Lige siden de var 10 år havde hun altid udstrålet mere skønhed. Men det var jo klart. hun havde mørkebrunt hår og hun havde blondt, og det var der ikke noget at gøre ved. hun hev sin sorte hættekåbe af  og satte sig i solen.

"Vi er vidst sluppet fra dem."

"Ja, jeg kan ihvertfald ikke høre dem længere."

"Så lad os gå mod den næste landsby."

De begyndte og gå med forberedte tanker om at det blev en lang tur. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...