The rise of Scourge (On hold)

The rise of Scourge er inspireret af en person jeg rpg'er med.
Efterhånden er han bygget op på en kæmpe historie, som jeg har tænkt mig at dele med jer.
Nå, man bliver taget 200 år tilbage i historien, til en landsby i udkanten af en enorm skov, der dækkede halvdelen af jorden dengang. Everfree forest.
I den landsby boede der mange mennesker der var opvokset med den idé om inde i skoven var der en frugtbar jord, i en lysning fri fra forbandelse Everfree bar på.
Derfor rejste de igennem skoven, og fandt denne lysning og bosatte sig der.

Pletfod opdager så noget skjult i ham. Hans forældre bliver stolte, og han bliver sat på en af de største poster i Sunny Town - noget der starter noget igang der aldrig skulle være sket..
- Bid lige mærke i at det er min første movella.

I'm just the reigning king of chaos here to rock your world
So just sit tight and let this little story unfurl.-
- Neverending Strife - TheUlasht

3Likes
5Kommentarer
879Visninger
AA

2. My intentions are clear, so just surrender your will - Pletfod

Her er et lille kort kapitel. De er sjældent jeg publicere p den måde så det skal hellere nydes..

------------

 

Jeg lå indhyllet i det bløde lammeskind, imens de oceanblå øjne, lystigt gloede op på min mor. Et svagt smil hvilede sagte i min mundvig, før jeg afslørede det store mellemrum, som tabet af mine to fortænder forsagede. ”Mor! Mor! Kommer tandfeen i aften og henter mine tænder?” Smilerynker foldede sig i min mors øjenkroge imens hun lagde hovedet på skrå, og lagde hendes hånd på mit tildækkede skinneben. ”Ja. Men nu skal du sove, ellers kommer hun ikke.” Min mor var den kærligste person jeg kendte. Min far.. han var ligeglad med hvad jeg foretog mig. Han bekymrede sig kun om landsbyen – han var åbenbart en forfærdelig vigtig person. 
Men mor var anderledes. Hendes blik indeholdte blødsøde honningfarvede nuancer, og varmede en lige om hjertet. Hun fyldte mig med kærlighed, og erstattede fars manglende tilstedeværelse. Jeg lagde hovedet tilbage på hovedpuden, og gabte sagte, samtidig med at søvnen lurede i en mørk afkrog af mit sind. ”Godnat.” Mor rejste sig, og løftede op i folderne på sin kjole, før hun forlod mit værelse.

Imens jeg lå på siden og betragtede mig selv i vinduets svage refleksion, lod jeg fingrene løbe ned langs min næse. Det var mors. Mine øjne var fars. Min hårfarve havde.. ingen. Den var der bare. Nysgerrigt gned jeg en kridhvid hårtot imellem mine fingre ligeud for mine øjne – jeg blev ved med at stirre i håb om at den muligvis skiftede farve.

Mine øjne lukkede jeg i et kort øjeblik, for at betragte det mørke det skabte. Verden er formørket. Min mor siger at jeg bliver den der forandre den sag. Hun siger at jeg nok skal blive til noget stort en dag. Derfor stoler jeg på hende. Jeg elsker hende. Jeg vil elske hende forevigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...