The rise of Scourge (On hold)

The rise of Scourge er inspireret af en person jeg rpg'er med.
Efterhånden er han bygget op på en kæmpe historie, som jeg har tænkt mig at dele med jer.
Nå, man bliver taget 200 år tilbage i historien, til en landsby i udkanten af en enorm skov, der dækkede halvdelen af jorden dengang. Everfree forest.
I den landsby boede der mange mennesker der var opvokset med den idé om inde i skoven var der en frugtbar jord, i en lysning fri fra forbandelse Everfree bar på.
Derfor rejste de igennem skoven, og fandt denne lysning og bosatte sig der.

Pletfod opdager så noget skjult i ham. Hans forældre bliver stolte, og han bliver sat på en af de største poster i Sunny Town - noget der starter noget igang der aldrig skulle være sket..
- Bid lige mærke i at det er min første movella.

I'm just the reigning king of chaos here to rock your world
So just sit tight and let this little story unfurl.-
- Neverending Strife - TheUlasht

3Likes
5Kommentarer
879Visninger
AA

3. I see the lights that stop me, turn to stone - Pletfod

Jeg har haft travl meden projektuge for tiden, så jeg har først lige taget mig sammen til at skrive noget nu. Det er et meget småt kapitel, og kedeligt, men meget mere informerende senere i historien, faktisk. xD

--------------'

 

 

Stien fordelte sig rundt i byen som et mindre vandsystem, men bragte en del orden i lysningen. Feathers ældre børn stod ude på vores mark, og gravede afgrøder op med hænderne. Blikket granskede mine egne hænder, imens jeg åbnede og lukkede dem uden større besvær og vendte dem. Mine forældre havde sagt at det var uacceptabelt at jeg skulle arbejde ude i marken, med det potentiale jeg havde. Derfor foregik mit liv på et asocialt grundlag, aflåst fra omverden. Udover Sofie. Hun elskede mig. Det sagde hun. Da hun så op fra sine mudrede arme, lo hun en perlelatter og vinkede til mig. Det trak svagt i mundvigen, imens jeg blot nikkede afværgende. Den lille firkantede genstand i min baglomme fandt jeg mere interessant. Blikket sneg sig henover de duggede græsstrå, imens jeg skubbede hænderne i baglommerne og fortsatte frem af imellem husene.  De hvide lokker slog imod kinderne, imens fødderne let berørte jordens støvede underlag, før jeg smuttede om bag brøndens sten, og satte mig ned, lænet op af de vædede sten. Nysgerrigt så jeg mig omkring, samtidig lyttede efter andet end mit eget åndedræt. Bogen trak jeg op af baglommen, imens jeg vendte og drejede dem. Selvfølgelig, var det strengt forbudt at stjæle, speciel når vi led af materiale mangel. Forsiden var støvet og læderindbundet, og havde holdt bogens sidder intakte og fri fra vand og mug. Jeg slog op på første side, hvor de mange runer formede små ord, skrevet med en skæv håndskrift på det stive pargement. Var det dette mor ikke ville have jeg skulle læse? Fingrene snoede sig om de bløde totter græs imens blikket gled nedover ordene som formede sætninger i hovedet. Der stod massere af ligegyldige formularer, der dog alligevel blev gennemlæst. Dog..  det der fangede min interesse var en myte. En historie – om vores folk for adskillige tusinde af år siden. Om en ung fyr. Ved navn.. Scourge. At han slagtede sin familie, med kræfter styrket af Everfrees gift, og til sidst renset jorden for menneskene, og derved skabt en ny. Dog lød hans kræfter som det der stod i biblen – det om Noahs ark. Men selvfølgelig var det bare myter – historier fundet på af tosser for flere år siden. Til sidst endte det med at jeg gnubbede hvide sandkorn imellem mine fingre. Hvor kom de fra? I stedet for at strække en undre, tørrede jeg hånden af i benet, og smed bogen bagom i brønden. Der var ingen der brugte den – Everfrees grundvand var beskidt i den del. Ingen ved selvfølgelig hvorfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...