Player - One Direction (SLUT)

Det var aldrig meningen at Summer ville opføre sig som en player, det var aldrig meningen at hun fik følelser for Harry, Louis, og Zayn. Det skete bare, og nu er hun splittet imellem dem, hvem skal hun vælge, og hvem skal hun såre. Drengene har ingen idé om at de allesammen dater den samme pige, for hun gør sit allerbedste for at holde sit efternavn ude af billedet, og gør alt hvad hun kan for ikke at blive set med dem i pressen. Hvad sker der hvis drengene finder ud af det?

(Historien er delt op sådan, at Leprechaun skriver fra Summers (og andre mulige piger) synsvinkel, og AmaliePayne skriver fra drengenes. Læses på eget ansvar!)

20Likes
24Kommentarer
2483Visninger
AA

14. Summer's og Perrie's synsvinkel.

Summer's synsvinkel.
 

Jeg så ned på mine hænder der rystede febrilsk og begyndte at svede i håndfladerne. ''Jeg...'' svarede jeg og bed mig hårdt i underlæben ind til jeg kunne smage blod, og sank så dybt. Hvordan kunne han stille mig det spørgsmål? Jeg elskede dem begge så utroligt højt, han kunne ikke bede mig om at vælge, især ikke nu da de begge var så skrøbelige. ''Jeg snakker med dem i dag'' svarede jeg nervøst. Zayn kneb øjnene sammen og drejede hovedet lidt. ''Det var ikke det jeg spurgte om Summer...'' jeg rejste mig og så på dem med et brændende blik. ''JEG VED DET IKKE ZAYN! OKAY?!'' og med de ord fløj jeg ud af døren med hastige skridt, og tårerne trillende ned af kinderne. ''Fuck'' mumlede jeg og stoppede op i krydset, hvor en bil passerede mig med et højt dyt da jeg var ved at gå ud foran den.


Perrie's synvinkel.

 

Jeg så tårerne i Nialls øjne, jeg kunne se hvor hårdt det tog på ham, og det at Summer havde råbt sådan, havde nok bare knækket det sidste af ham. Zayn havde fortalt mig hvor hårdt det hele havde taget på ham, og hvordan Niall havde været så bange for at bandet skulle splitte, han var så følelsesmæssigt indblandet, at det var svært at få ham hevet ud igen. ''Zayn jeg tror at du er den eneste der kan snakke med hende?'' sagde jeg lavt, og sendte ham et lille smil, der hurtigt falmede da jeg så på Niall og Liam der så mere bedrøvede ud end før. ''Det tror jeg også'' sagde Liam og rejste sig sammen med Niall. Zayn nikkede, og kort efter havde han hurtigt plantet sine læber mod mine, og derefter var han ude af døren. ''Kom...'' sukkede Liam og nikkede ud mod køkkenet.


 

Summer's synsvinkel.

 

Vandet var koldt da jeg stak mine fingerspidser ned og lod dem køre langs vandet overflade. Springvandet larmede næsten ikke, men lige nok til at mine tanker kunne overdøves nogenlunde. ''Summer...'' jeg vendte mig om ved lyden af hans stemme, og i det øjeblik blev alt hvisket væk, alle mine problemer blev hvisket væk ved synet af hans magiske mørkebrune øjne og hans søde smil. Jeg ville sige noget men han rystede på hovedet og satte sig ved siden af mig, lagde sin hånd på min og sendte mig et skævt smil. ''Zayn du vil blive set'' sagde jeg og trak min hånd til mig med et hårdt ryk. Han trak på skuldrende, tog min hånd og trak mig med om bag en stor tornebusk. Med et suk satte jeg mig ved siden af ham og lagde mit hoved på hans skulder.

Efter en lang snak med Zayn havde jeg det allerede meget bedre, jeg kunne endda smile af hans åndssvage jokes. Jeg vendte mit hoved om mod Zayns, og i det øjeblik føltes det præcis som i film, som om hele verden stoppede i sekundet jeg så ind i hans fantastiske, brune øjne, og uden at tænke mere over det lænede jeg mig ind mod ham, og mærkede hans varme ånde ind mod mine læber, hvorefter jeg lod dem smelte sammen med mine. ''Undskyld...'' sagde jeg forvirret, da jeg trak mig ud og begyndte at rejse mig. ''Summer... det...'' ''jeg havde bare brug for det en sidste gang... jeg vil altid elske dig Zayn'' svarede jeg med et smil. Jeg lukkede øjnene i et sekund da han lagde sin hånd på min kind, men sendte ham så et akavet smil, inden jeg begyndte at gå hjem.

Da jeg kom hjem fik jeg det hele i hovedet igen da de begge sad i hver sin ende af min sofa. Harry sad med armene over kors, og Louis sad på enden af sofaen med albuerne hvilende på sine knæ, og hans hænder dækkede for hans hoved, men de rejste sig begge i en fart da de fik øje på mig der langsomt kom gående ind. ''Vi har snakket...'' begyndte Louis og trådte hen imod mig, ''du bliver nødt til at vælge Summer'' brød Harry også ind. Jeg så fra den ene til den anden, til jeg til sidst gik med hastige skridt ind mod mit værelse, hvor de fulgte efter. ''I kan ikke bare komme her og kræve sådan noget af mig!?'' råbte jeg og smed min jakke på sengen. De stirrede begge på mig som om de forventede et langt og dybt svar, hvilket ikke kom lige foreløbig siden min hjerne var ved at eksplodere af alle de problemer der blev skabt hele tiden. ''Ved i hvad... jeg kan ikke klare det her længere... jeg har brug for at tænke...'' sukkede jeg og åbnede mit skab, hvorefter jeg begyndte at rive en masse tøj ud. ''Hvad har du gang i?'' sagde Harry, og lagde en hånd på min ryg, da jeg bøjede mig ned for at gribe ud efter min kuffert der lå under mit skab. Jeg rejste mig og puffede hans arm væk, og så over på Louis, der bare stirrede ud i luften med et smertefyldt udtryk i ansigtet. ''Summer hvad laver du...?'' sagde Louis endelig. Jeg rystede på hovedet lynede kufferten, og åbnede mit pengeskab, greb min pung og mit pas, hvorefter jeg stoppede op foran drengene, og trak dem ind i et kram. ''Jeg bliver nødt til at tænke...'' sagde jeg med tårer i øjnene, og mærkede hvordan mine kinder pludselig blev varmere. De stod begge med tårer i øjnene da jeg forlod dem og satte mig ind i min bil for at køre til lufthavnen.

''Hvad har du tænkt dig?'' sukkede jeg for mig selv, og greb ud efter min mobil i min taske, jeg havde ti ubesvarede opkald og femten beskeder, men jeg valgte at slukke den og smide den tilbage, uden at svare. Hvis jeg skulle tænke, måtte jeg holde mig væk fra dem, jeg kunne ikke blive så forvirret hele tiden, det sårede dem så meget at jeg ikke kunne holde det ud længere. Der blev kaldt ud i højtaleren at det var sidste udkald til Hawaii, så jeg skyndte mig igennem terminalen, og satte mig roligt i mit sæde. ''Goddag Mrs.Evans! Det sædvanlige?'' sagde damen med den høje, stramme knold, med et roligt smil, imens hun rakte mig en menu. Jeg nikkede og affærdigede hendes hånd der rakte ud efter min taske ''nej, den skal ikke der op...'' sagde jeg hurtigt. Hun nikkede og trak sig så tilbage. Jeg var træt af at være så ''kendt'' på grund af min far, så jeg havde valgt at tage hen hvor han aldrig havde sat sine fødder før, endnu. Imens jeg nippede til min whisky med de store isterninger i, så jeg ud af vinduet, hvor den verden jeg kendte, den verden jeg havde skabt problemer i overalt, langsomt forsvandt hen i horisonten. Det var tid til at finde en ny mig...

 

(Hej! Det var så sidste kapitel af Player, men vi laver en 2'er, så hvis i vil følge med i den også, kommer den nok også snart op! Vi håber at i har nydt den ligeså meget som vi har med at skrive den, og at i følger med i 2'eren!:) Hvem tror i at hun ender med? )

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...