Player - One Direction (SLUT)

Det var aldrig meningen at Summer ville opføre sig som en player, det var aldrig meningen at hun fik følelser for Harry, Louis, og Zayn. Det skete bare, og nu er hun splittet imellem dem, hvem skal hun vælge, og hvem skal hun såre. Drengene har ingen idé om at de allesammen dater den samme pige, for hun gør sit allerbedste for at holde sit efternavn ude af billedet, og gør alt hvad hun kan for ikke at blive set med dem i pressen. Hvad sker der hvis drengene finder ud af det?

(Historien er delt op sådan, at Leprechaun skriver fra Summers (og andre mulige piger) synsvinkel, og AmaliePayne skriver fra drengenes. Læses på eget ansvar!)

20Likes
24Kommentarer
2529Visninger
AA

12. Perrie's og Summer's synsvinkel.

Summer's synsvinkel.

 

Hvorfor var jeg forfulgt af drama? Hvorfor var jeg altid centrum for alt den drama der foregik i verden? Da mine forældre blev skilt havde min mor hvæset af mig at det var min skyld at hun ikke elskede min far længere, fordi jeg var så umulig. Nu stod Liam og Niall i min stue, Niall med røde øjne, og Liam med det mest triste ansigt jeg nogensinde havde set, og selvom de ikke sagde det, vidste jeg at det var min skyld. ''Jeg... jeg bliver nødt til at snakke med dem ikke?'' mumlede jeg grådkvalt og tørrede en bortløben tåre væk fra min kind. ''Det var det vi lige sagde...'' hviskede Liam, men Niall gav ham et hårdt puf i siden, jeg havde aldrig set dem sådan. Niall nikkede svagt, inden han greb sin jakke fra ryg-lænet og forsvandt ud af døren med Liam i hånden, og tårer der stadig hvilede i hans øjen-krog. Med et dybt suk greb jeg min mobil og fik sendt tre forskellige beskeder afsted, tre forskellige beskeder der snart skulle ændre alt.

 

Perrie's synsvinkel.

 

Jeg trådte speederen hårdere i bund, og så hurtigt over på gps'en der viste at jeg ville være der om 2 minutter, og den havde ret. Han sad på trappen med en smøg i hånden, og hans øjne var helt røde og blod-sprængte som om han ikke havde sovet, og havde grædt i timevis. ''Zayn!'' råbte jeg fra bilen og løb over imod ham ham med et let smil. Jeg havde intet andet i tankerne end det jeg havde kørt efter i så lang tid, end det jeg havde håbet på siden den første dag vi mødtes, siden vores første, fantastiske date. Han så op med et forundret blik, rejste sig op og skulle til at sige noget, men jeg stoppede ham. Jeg pressede mine læber imod hans, imens jeg greb blidt fat i hans nakke hår, og lod min tunge strejfe hans underlæbe inden jeg begyndte at lege med hans. ''Zayn!?'' jeg genkendte straks den stemme, den stemme havde jeg hørt på siden første klasse, og den var ikke til at tage fejl af. Summer stod der med tårer i øjnene, og så ud som om hun var parat til at slå mig ihjel hvert et øjeblik det skulle være. ''Så det var derfor at du ikke ville have at jeg var sammen med Zayn...'' mumlede jeg og skubbede Zayn væk med mine håndflader. Hun udstødte et lille hulk inden hun løb forbi os, ud til den bil der holdt ved siden af mig, som egentlig burde have givet mig et hint da jeg kom. Zayn så så forvirret ud, og da han råbte Summer's navn imens han løb ud på gruset efter hendes bil der hvinede lidt, inden den styrede væk herfra. ''Hvorfor fortalte du mig det ikke...'' hviskede jeg og faldt sammen på trappen, og begravede mit ansigt i mine knæ. Jeg havde lige ødelagt mit forhold til min bedsteveninde, min søster, hende jeg delte alt med. ''Det er en lang historie Perrie'' mumlede han og satte sig ved siden af mig. Jeg trak på skuldrende ''den historie skylder du mig'' svarede jeg hårdt og stirrede ham ind i øjnene.

 

Summer's synsvinkel.

 

Det havde så afgjort det. Hvor end jeg måtte indrømme at det gjorde ondt, følte jeg en lille lettelse i mit hjerte også, jeg havde altid vidst at Zayn var noget andet end Harry og Louis, han var mere som en ven, men da jeg kørte op til ham og han så lod vores læber smelte sammen, troede jeg at det hele skulle gå, men da han gjorde præcis det samme med min bedsteveninde, da jeg var inde for at hente servietter til ham, faldt min verden igen på gulvet. Han havde kysset min bedsteveninde. Jeg så så anderledes på utroskab siden det faktisk havde været skyld i mine forældres skilsmisse, så hvorfor gjorde jeg det selv? Men da han havde kysset hende så jeg noget andet end når han kyssede mig, han virkede... lykkelig, ikke som når han kyssede mig, så virkede det mere som af længsel. Perrie havde heller aldrig virket så glad som da hun så Zayn i øjnene lige inden kysset. Jeg kunne ikke ødelægge deres lykke på den måde, og desuden ville det være forkert af mig at holde fast i Zayn hvis vi begge ikke følte det samme som han havde med Perrie, og jeg måske havde med de to andre.

 

Jeg havde tænkt over konsekvenserne af mit næste valg, jeg vidste godt hvad det ville betyde, men da jeg bankede på Harry's dør, velvidende at Louis ikke ville være her fordi Niall og Liam ville tage ham ud, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Med et suk, vendte jeg mig om, da hans værelse var tomt, men i øjeblikket jeg vendte mig om, stødte jeg ind i Harry der havde bar overkrop, og kun et håndklæde om livet. ''Harry...'' hviskede jeg, og jeg kunne se på hans øjne at jeg ikke var den første han regnede med at se. Jeg trådte til side så han kunne komme ind og få tøj på, og jeg forberedte mig på hvad jeg skulle sige. Men da jeg vendte mig om igen stod han i dørkarmen med armene over kors, og jeg mærkede hans pebermynte ånde der faldt ind over mit ansigt, glemte jeg alt hvad jeg skulle til at sige, og trak ham ind i et kys, så dum som jeg var.

 

''Jeg kom for at snakke med dig...'' sukkede jeg og rejste mig op for at tage tøj på igen. Han lå på sengen og stirrede på mig med et smil, imens han hold min bh op med sin pegefinger. ''Harry vi bliver nødt til at snakke om...'' mere nåede jeg ikke at sige da jeg hørte døren gå op ude i forhallen. ''Shit!'' hviskede jeg, og knappede mine bukser, inden jeg greb min mobil og sms'ede til Liam hvorfor de havde sluppet Louis af syne, men jeg nåede ikke at klikke send, før døren gik op, og en stor barmet blondine kom fnisende ind. ''Jeg glemte mine selvlysende g-strenge her i går aftes!'' jeg vendte mig om med lynende øjne og så på Harry. ''Summer jeg...'' startede han, men jeg greb fat i en pude der lå på gulvet, og kylede den i ansigtet på ham, inden jeg stormede ud af døren. ''Du ændrer dig aldrig Harry!'' råbte jeg grædende, og smækkede døren efter mig. Jeg faldt først sammen på en bænk ovre i parken, hvor jeg første gang mødte Louis. Louis... hvordan kunne jeg gøre det her imod ham? Hvordan kunne jeg gøre det imod nogen af dem?

 

Perrie's synsvinkel.

 

Zayn var lige blevet færdig med at forklare, og i sekundet jeg trak ham ind i et kram, kørte der en bil op ad indkørslen. ''Summer det var ikke sådan...'' sagde jeg hurtigt og skubbede mig væk fra Zayn. Hun blev ikke sur, men sendte os bare et smil og gik roligt nærmere. ''Hør her...'' mumlede hun, og satte sig på trappen ved siden af mig. Jeg vidste at det næste hun skulle til at sige, ikke ville blive godt.

''Det kan jeg ikke det her...'' sagde Zayn og rejste sig for at gå,, men Summer greb hans arm og så ham i øjnene inden hun slap ham igen. ''Det er ikke ligefrem fordi du er så god selv!? Du var sammen med MIN bedsteveninde imens vi var sammen? Tror du så ikke vi ligesom står lige!?'' Summer lød såret, irriteret, og mest af alt usikker. Det var ikke kun os der var blevet ramt af det her, hun stod imellem tre bedstevenner, og var tæt på at splitte dem ad. ''Zayn hør nu på hende...'' hviskede jeg og så på ham med bedende øjne, hvilket virkede for han satte sig roligt ned igen. ''Jeg har set hvordan i ser på hinanden...'' sukkede hun. Jeg sendte Zayn et lille smil, men han stirrede bare Summer i øjnene, der begyndte at forklare videre, uden at jeg hørte efter. Lige pludselig gik Zayn og Summer, jeg hørte hende sige ''vi kommer om lidt'' og så blev jeg efterladt på trappen, men jeg reagerede ikke på noget før de kom tilbage igen. ''Perrie vil du med mig ud og køre? Så kan vi snakke videre'' spurgte Zayn, og jeg rejste mig langsomt op uden at tage øjnene fra Summer. ''Det' okay...'' hviskede hun da hun trak mig ind i et kram, og gik videre til Zayn. Deres kram varede længe og jeg tror faktisk at jeg så dem begge med en lille tåre i øjenkrogen. ''Zayn'' råbte Summer, og Zayn vendte sig om mod hende med et bedrøvet blik. Jeg havde ingen idé om hvad der foregik, men da Summer blinkede til mig, og sendte Zayn et smil før hun sagde; ''Pas godt på hende...'' vidste jeg at det nok skulle gå.

 

Summer's synsvinkel.

 

Jeg ville have råbt til Zayn at jeg altid ville elske ham, men det ville lyde forkert. Da jeg havde vinket farvel til dem, kørte jeg selv videre og jeg vidste lige hvor jeg skulle hen. Imens jeg kørte tænkte jeg over hvad Zayn havde sagt, at han ville hjælpe med at få drengene til at blive gode igen, og at han ville holde på det ind til jeg havde truffet min beslutning, men det måtte gøres hurtigt for deres forhold hang i en tynd tråd. Jeg vidste det jo også godt selv, det var derfor at jeg var på vej hen til Louis. Selvom Harry havde såret mig, så var jeg stadig i tvivl, jeg elskede dem begge så højt, hvilket bare gjorde det sværere for mig at vælge.

''Summer?'' sagde Louis forbløffet, da han åbnede døren. Jeg sendte ham et smil, og skyndte mig så forbi ham. ''Er Harry hjemme?'' mumlede jeg, og så mig omkring. ''Nej'' svarede han koldt, og så på mig med sammenknebne øjne. ''Hvorfor?'' spurgte han igen med et lille smil. Jeg fnes lidt inden jeg greb om hans nakke og trak ham ind i et kys, der hurtigt blev splittet med min tunge, da jeg begyndte at lege med hans, imens jeg stønnede lavmælt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...