Player - One Direction (SLUT)

Det var aldrig meningen at Summer ville opføre sig som en player, det var aldrig meningen at hun fik følelser for Harry, Louis, og Zayn. Det skete bare, og nu er hun splittet imellem dem, hvem skal hun vælge, og hvem skal hun såre. Drengene har ingen idé om at de allesammen dater den samme pige, for hun gør sit allerbedste for at holde sit efternavn ude af billedet, og gør alt hvad hun kan for ikke at blive set med dem i pressen. Hvad sker der hvis drengene finder ud af det? (Historien er delt op sådan, at Leprechaun skriver fra Summers (og andre mulige piger) synsvinkel, og AmaliePayne skriver fra drengenes. Læses på eget ansvar!)

20Likes
24Kommentarer
2432Visninger
AA

10. Perrie's og Summer's synsvinkel.

Perrie's synsvinkel.

 

''Der var bare et eller andet underligt over det... den måde hun reagerede på da jeg fortalte hende at Zayn måske kunne lide mig?'' Jeg trak på skuldrende og sendte Jade et skævt smil, men hun sukkede bare og filede videre på sine negle. ''Jeg syntes ikke at du skal fortælle hende om din date med Zayn, hun er tydeligvis jaloux!'' Jade var ikke den jaloux type, men jeg vidste at hun hadede når jeg var sammen med Summer, for hun havde aldrig kunnet lide hende, hun mente at der var et eller andet over Summer der virkede forkert. ''Du har nok ret...'' svarede jeg, rejste mig fra sengen og tog min jakke på. Jeg indtastede de koordinater Zayn havde givet mig, i min gps i bilen, og begyndte så at køre. Hvis jeg havde vidst hvor han førte mig hen, ville jeg nok have været imod det, også havde jeg aldrig fået sådan en fantastisk oplevelse ud af det. Da jeg kørte op af den smalle grusvej begyndte jeg at få bange anelser, men jeg burde vel også have vidst det da jeg kørte igennem en lang skov der varede i mindst ti minutter, indtil jeg nåede op til det lille gods. ''Hvad i...'' mumlede jeg da jeg steg ud, og så hen på Zayn der stod i døren med et glas champagne. ''Velkommen til mit lejede gods!'' lo han da han rakte mig champagnen. Jeg tog et lille nip før jeg rakte ham glasset igen med smil der tydeligvis viste afsky. Han begyndte at grine højlydt, før han viste mig indenfor og vi slog os ned i en stor, blød sofa ud af pels. ''Det her er virkelig diskret...'' fnes jeg, og lænede mig ind i hans arme. ''Hvad er der galt?'' spurgte jeg, da jeg lagde mærke til hans øjne der bare stirrede ud i luften, som om jeg slet ikke var der. ''Undskyld... det er ingenting'' mumlede han, men da hans mobil pludselig brummede, mærkede jeg hans nervøsitet. ''Zayn... hvad er det?'' sukkede jeg lettere irriteret, men jeg fik intet svar. For han lagde bare mobilen og rakte ud efter skålen med popcorn der stod på bordet. ''Har du set Avatar?'' spurgte han smilende.

 

Summer's synsvinkel.

 

''Summer, jeg har ikke tid''

 

Ingen smiley, ingen kys, bare et koldt svar, Zayn var tydeligvis irriteret. ''Hvad har jeg gjort...'' sukkede jeg og smed mobilen i min seng, inden jeg slentrede ud på badeværelset og tændte for bruseren. Jeg elskede at stå under det varme vand og lade alle mine bekymringer glide bort med sæben, og jeg tænkte så meget bedre når jeg stod der. Jeg var kun lige ved at tørre mig da det ringede på døren, så jeg listede der ud med et håndklæde om mig, og mit hår hængende vådt ned af mine skuldre. ''Eh...? Hvad vil i her?'' det gav ingen mening at Niall og Liam stod uden for min dør, og hvordan vidste de hvor jeg boede? ''Det er os der stiller spørgsmålene her...'' sagde Niall og prøvede at lyde hård, jeg ved ikke hvorfor men det fik mig virkelig til at grine. ''Kom da inden for... jeg tager lige noget tøj på, hvis det er okay med jer?'' jeg blinkede til dem da jeg vendte mig om for at gå ind og tage et par hotpants og en mørkeblå top på. Da jeg kom ud igen, og havde sat mit hår i en sjusket knold, sad de begge i min sofa og stirrede på billedet af mine forældre og jeg, dengang vi stadig var lykkelige. De for op da jeg rømmede mig, så de var lige ved at tabe billedet, men Liam nåede lige at gribe det, og satte det langsomt tilbage på sofa bordet. Efter lang tids stilhed begyndte de endelig at snakke. ''Okay Summer... det her er altså forkert! Du bliver nødt til at fortælle dem sandheden...'' de havde ret, men det ville såre dem så utroligt meget, og jeg ville miste dem alle. Det kunne jeg ikke leve med. Vi satte os i sofaen og snakkede videre omkring det, og jo mere jeg forklarede begyndte de at forstå det.

To timer efter stod jeg i døren og vinkede sukkende til drengene, der havde lovet mig at komme igen og snakke videre, hvilket jeg havde bedt dem om, fordi jeg virkelig havde brug for at snakke med nogen om det. Jeg skulle til at vende mig om og lukke døren, da Liam vendte sig om, da han var ved at stå ind i bilen, og så mig dybt i øjnene. ''Summer... du skal vide hvad det her betyder for drengene. Harry er yngre, og mere sårbar, selvom han ikke virker sådan, og det at han er faldet for dig...'' han tog en lang pause, inden han fortsatte, stadig uden at slippe mig med øjnene; ''du er noget helt specielt... og Louis har lige fået sit hjerte knust, oven i det har han også fået så stærke følelser for dig, så det ville også knuse ham totalt...'' Jeg nikkede, og bed mig i underlæben for at holde tårerne tilbage, for ordene ramte mig hårdt. Sandheden gjorde ondt. De kørte væk, og ikke lang tid efter jeg havde lukket døren, bankede det på igen, og jeg åbnede den langsomt, men jeg forventede at drengene havde glemt noget, ikke at han stod der i hættetrøje, kasket, og helt sorte solbriller. Jeg kunne kun genkende ham fra krøllerne der lige stak ud fra hætten, og de søde smilehuller der stak frem. Jeg skulle til at sige noget, men han lagde en finger på mine læber, og skubbede mig blidt indenfor. Først efter han havde lukket døren sænkede han sin finger igen, og trak hætten og solbrillerne ned. Jeg rullede med øjnene og puffede kasketten af hans hoved, hvorefter jeg stillede mig med armene over kors. Hvordan vidste de alle sammen hvor jeg boede? ''Hvad har du gang i Harry!?'' spurgte jeg irriteret, og stirrede på hans hænder der rakte ud efter mig. Det lød hårdt den måde jeg sagde det på, men han kunne ikke bare trappe op og forvente at jeg åbnede med smil og kærlige kys, når vi havde aftalt at det skulle være hemmeligt. ''Jeg bliver nødt til at snakke med dig summer..'' enten var han ved at slå op med mig, eller også var det noget andet jeg frygtede lige så meget. ''Harry...'' han rystede på hovedet, og gik ind i stuen for at sætte sig i sofaen, hvilket bare gjorde det meget værre.

Harry fortalte mig at han ikke kunne gøre det længere, han ville ikke holde det hemmeligt mere, han ville kunne råbe til verden at jeg var hans, at ingen andre kunne få mig. Da han havde sagt det, udbrød vores nok største skænderi nogensinde, hvor jeg nok var den der råbte mest, og Harry lyttede bare. Efter at jeg havde råbt af ham i mindst en time, at han ikke kunne gøre det imod mig, at han ikke så pludseligt kunne komme her og fortælle mig at jeg skulle være hans, begyndte han så også at hæve stemmen lidt. Jeg fik den helt store tur omkring at jeg overreagerede, at jeg var bange for at binde mig, at jeg var latterlig fordi jeg blev så sur over det, at han elskede mig, og det burde jeg forstå. Han havde sagt at han elskede mig, og det eneste jeg gjorde var at råbe at han kunne rende og hoppe. Skænderiet startede ud med at jeg forklarede ham at jeg ikke kunne gøre det lige nu, men da han forklarede videre, begyndte jeg at råbe, og til sidst begyndte jeg at græde så meget at jeg løb ind på mit værelse og låste døren. Han bankede kun på to gange, og bad mig komme ud så vi kunne snakke om det som voksne, men efter at jeg ikke svarede nogen af gangene, hørte jeg ham smække døren i. Det var det første, og det værste skænderi jeg nogensinde havde været i med Harry.

 

Perrie's synsvinkel.

 

Zayn stod i dørkarmen med min jakke, og et stort smil på læben, imens han blinkede til mig. ''Du må altså godt kysse mig nu?'' fnes jeg, og stillede mig op ved siden af ham, så jeg mærkede hans varme hånde over mit ansigt. Vi var så tætte at jeg mærkede varmen fra hans fingerspidser der rørte mine, og i et kort sekund troede jeg at han ville kysse mig da han lænede sig in over mig, men han gav mig bare et kram, ligesom jeg plejede at få af min tante. Jeg løftede det ene øjenbryn og vendte så om for at gå ud til min bil. ''Perrie?'' jeg var nok den største idiot, for i det korte sekund jeg hørte ham kalde mit navn, med den der utroligt sexede stemme, og da jeg vendte mig om for at blive mødt af hans fantastiske smil, troede jeg faktisk at det blev vores perfekte øjeblik, hvor han løb ud og kyssede mig. Men han rakte bare min jakke ud til mig. ''Nåår ja...'' sukkede jeg, gik hen og tog den, hvorefter jeg satte mig ud i bilen igen.

 

Summer's synsvinkel.

 

Jeg stod og trippede med den ene fod, og bed mig selv i tommel- fingeren, imens jeg stirrede på telefonen. Skulle jeg ringe til Harry? Jeg havde virkelig behandlet ham dårligt, og det gjorde det ikke bedre hvis jeg bare ignorerede ham nu. ''Hvad er der lige sket her?'' jeg vendte mig om ved lyden af Perrie's velkendte stemme, og hendes måbende ansigt der faldt på mine helt røde øjne, og mit uglede hår. ''Je... jeg..'' stammede jeg, men brød så ud i gråd og faldt ind i hendes favn, da hun kom løbende over til mig, og trak mig ind til sig.

Vi sad og snakkede i sofaen i lang tid, jeg undgik at fortælle hvem jeg havde skændtes med, bare at det var en ven jeg holdt meget af, og hun forstod. Imens jeg fortalte, havde hun fundet en bøtte Ben & Jerry's is frem, som vi sad og spiste af sammen. Da jeg havde grædt ud, og endelig kunne grine af hendes lamme jokes igen, blev det sent på aftenen, så vi satte os til at se Sex And The City, og spiste nudler, vi bestilte fra byen. Da hun til sidst tog hjem, var klokken så mange at jeg kun nåede at ligge mig i sengen inden jeg faldt helt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...