Player - One Direction (SLUT)

Det var aldrig meningen at Summer ville opføre sig som en player, det var aldrig meningen at hun fik følelser for Harry, Louis, og Zayn. Det skete bare, og nu er hun splittet imellem dem, hvem skal hun vælge, og hvem skal hun såre. Drengene har ingen idé om at de allesammen dater den samme pige, for hun gør sit allerbedste for at holde sit efternavn ude af billedet, og gør alt hvad hun kan for ikke at blive set med dem i pressen. Hvad sker der hvis drengene finder ud af det? (Historien er delt op sådan, at Leprechaun skriver fra Summers (og andre mulige piger) synsvinkel, og AmaliePayne skriver fra drengenes. Læses på eget ansvar!)

20Likes
24Kommentarer
2436Visninger
AA

9. Louis' synsvinkel, Harry's synsvinkel, Liam's synsvinkel, Zayn's synsvinkel, Niall's synsvinkel.

Louis' synsvinkel:

"Louis? Jeg er altså virkelig ked af det!" Eleanor stod i døråbningen, med armene over kors, og tårene trillende ned ad kinderne. Damn it. Jeg hadede når hun græd, det fik mig til at føle mig.. ond. Men det var hende der havde været mig utro, ikke omvendt. "Eleanor.. jeg er ked af det, men det er bedst sådan." sagde jeg fraværende. Jeg havde nok haft det værre omkring det, hvis det ikke var fordi at jeg snart skulle møde Summer igen. Hun fik mig til at reagere så.. mærkeligt. Jeg mener, jeg havde bare kysset hende. Jeg havde følt mig så langt nede, da jeg fandt ud af at Eleanor ikke havde været mig tro, men Summer havde visket det væk, og gjort mig glad på fem minutter. Jeg havde ikke sagt noget til drengene. De ville sikkert synes, at det var enormt hurtigt, at jeg mødtes med en pige igen, derfor holdt jeg lav profil. "Er der ingenting jeg kan gøre?" Eleanor rev mig ud af mine tanker. Jeg sendte hende et trist smil. "Belklager, Eleanor." jeg vendte mig om med mine ting i favnen, og smed det hele ind i min bil. Jeg vendte mig om for at vinke til hende, men hun havder allerede lukket døren. Jeg sukkede. 

 

Harry's synsvinkel:

Jeg havde lige sagt farvel til Summer, og gik nu igang med at rydde op, inden Louis kom hjem. Jeg smed den - uberørte - mad ud og fjernede et hvert spor efter hende. Jeg grinede, da jeg samlede hendes BH op. Hvor skulle jeg gøre af den? Til sidst lagde jeg den langt ind i mit skab. Hun måtte vel få den næste gang vi sås. Summer var lige så flirterne og drillende som hun plejede. Vi havde aftalt at hun ville ringe. Jeg havde ikke sagt noget, men det bekymrede mig lidt da hun sagde: "Jeg ringer," for hvor lang tid ville der gå før hun gjorde det? hvad nu hvis det var lige så lang tid som sidst? Måske længere? Jeg stoppede mig selv. Jeg måtte vente at se. Jeg måtte også hellere bruge noget mere tid sammen med drengene. Jeg ville rigtigt have spurgt Summer om jeg måtte fortælle drengene det, men jeg havde været for bange for at sige det - hvad nu hvis jeg skræmte hende væk? Jeg havde lige slået mig ned i sofaen da døren åbnede. Få minutter efter sad Louis ved siden af mig i sofaen. "Hey Hazza." sagde han, og smilede forsigtigt til mig, Jeg smilede igen. "Hey. Gik det godt hos Eleanor?" spurgte jeg, og kiggede bekymret på min ven. Han havde virkelig været trist. Men det var som om, at siden igår, havde han fået det meget bedre. Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor. Han kunne da ikke være så hurtigt over hende? Efter de havde været sammen i så lang tid? Han trak på skuldrene. "Jaah.. hun blev bare ret ked af det." svarede han roligt. Jeg kiggede overrasket på ham. Var hun blevet ked af det? "Hvad med dig?" Louis trak på skuldrene. "Det var selvfølgelig ret svært.. men jeg er okay." han smilede til mig. Jeg var simpelthen mere forvirret end nogensinde. 

 

Liam's synsvinkel: 

"Jeg er sulten, Liam!" brokkede Niall sig. Jeg grinede af ham. "Skal vi tage på Nandos?" spurgte jeg. Han nikkede ivrigt. "Lad os komme afsted!" han sprang hen ad fortovet. Jeg grinede af ham igen. "Vent på mig, Niall!" Niall sukkede. "Jamen du er så langsom." han satte dog farten ned alligevel. "Undskyld, Nialler." sagde jeg. "Det går vel nok. Men så betaler du også!" sagde han grinende. Jeg trak på skuldrene. "Fair nok." grinede jeg. Vi gik lidt i tavshed. Vi havde lige fået en hel masse at skulle sluge. Jeg var meget imod det Summer havde gang i, men på den anden side, virkede hun så uskyldig og bare.. forvirret. "Så.. nu ved vi hvad problemet er. Hvad skal vi gøre?" spurgte jeg. Niall sagde ikke noget et stykke tid. "Vi må vel hellere snakke videre med Summer om det..." han lod svaret hænge i luften. "Du synes ikke, at vi skal fortælle drengene det?" spurgte jeg tvivlende. Niall trak på skuldrene. "Måske.. men ikke lige nu. Du må ikke misforstå mig, Liam, det er ikke iorden det hun har gang i, men.. Jeg ved det ikke. Jeg synes bare vi skal snakke lidt med hende først." sagde han. Nogen gange skræmte det mig, at Niall kunne være så useriøs, men alligevel så alvorlig. Og jeg elskede ham for det. Han kunne få ens humør helt i top, men kunne også være alvorlig. "Tja.. du har nok ret, Niall. Jeg kan heller ikke være sur på Summer af en eller anden grund.. hun så virkelig forvirret og ked ud af det. Det lignede ikke, at hun prøvede at såre nogen." sagde jeg, og sparkede til en sten. Niall nikkede. "Men vi kan heller ikke holde det hemmeligt for dem meget længe. De vil finde ud af, at vi ved noget, de ikke ved." Denne gang var det min tur til at nikke. "Jeg vil heller ikke være uvenner med dem. Vi må håbe at Summer snart selv gør noget ved det. Jeg hader at lyve for dem." Niall klappede mig på skulderen, og sendte mig et smil. "Vi skal nok finde ud af det, Liam. Men inden, skal jeg altså have noget mad!" sagde han, og pegede på Nandos der lå lige forude. Jeg grinede af ham. "Det skal vi ihvertfald!"

 

Louis' synsvinkel:

Klokken var 23:40 da jeg listede ud af mit værelse, og ud i gangen. Harry var heldigvis gået i seng, men jeg var ikke sikker på, at han sov, så jeg bevægede mig meget forsigtigt. Jeg greb jakken, lagde min mobil i lommen, og åbnede stille døren. Jeg låste den udefra, og bevægede mig ned af trappen. Jeg kunne næsten ikke se noget i mørket, så jeg rodede i min lomme efter mobilen. Da jeg fandt den, låste jeg den op, og brugte lyset for at finde vej gennem mørket. Da jeg kom ud på gaden, lagde jeg min mobil i lommen igen, da der var gadelygter. Jeg gik ned ad den tomme gade, og tænkte på Summer. Og så begyndte nervøsiteten at snige sig på - hvad nu hvis hun slet ikke kom? Hvis hun nu bare havde lavet grin med mig, og bare synes jeg var berømtheds-skør? Jeg hørte gruset knase under mig, som jeg bevægede mig ind i parken og mod toilettet. Da jeg kom derhen, var hun ingen steder at se. Jeg tjekkede nervøst klokken - fem minutter i. Hun var nok bare lidt forsinket. Jeg gned mine hænder mod hinanden, og hoppede lidt. Jeg frøs en smule. Og jeg var urolig. Jeg hørte lyden af fødder mod grus, og kiggede hurtigt op. Summer kom gående mod mig med et smil på læben. Hun var klædt i sort, og med håret sat op i en knold. "Hey, Summer." smilede jeg. Hun sendte mig et stort smil tilbage. "Heeej Louis." hun rystede af kulde mens hun sagde det, hvilket fik mig til at grine. Hun slog mig blidt på skuldreren og kiggede 'ondt' på mig. "Du er ond." hun kiggede ned i jorden, og snøftede. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke at grine, og lagde så armene om hende. "Årrh.. lille pus." hviskede jeg, og knugede hende ind til mig. Det var ikke en bevidst handling, men da hun kiggede op, og ind i mine øjne, blev jeg helt tør i munden. "Eh.." mumlede hun usikkert og kiggede på mig med sine store øjne. Hendes vejrtrækning var lidt urolig, og hendes blik flakkede. Jeg lænede mig ned mod hende, med læberne kun et par centimeter fra hendes. Hun åndede tungt ud mod mine læber, og blinkede. "Oh.." hun trak sig væk, og jeg slap hende. "Det.. det er skørt." Jeg smilede til hende. Hun nikkede og bed sig i læben. "Skal vi gå en tur?" spurgte jeg usikkert. Hun nikkede. "Lad os gøre det." Hun greb ud efter min hånd, og sendte mig et blik for som at spørge om det var okay. Jeg smilede hurtigt til hende, og flettede mine fingre ind i hendes. Hendes hænder var kolde, så jeg knugede godt om dem. Vi gik lidt i tavshed. Så spurgte hun: "Hvordan går det med dig og.. din ekskæreste?" hun sendte mig et lille smil som fik hele min krop til at slappe af. "Det går vel.. okay. Jeg var hjemme og hente mine ting hos hende idag." jeg sank klumpen i min hals. Jeg følte mig over Eleanor når jeg var sammen med Summer - hvilket var en smule skræmmende, da jeg kun havde kendt Summer i meget kort tid. Men når hun rørte beskedent og blidt ved mig, gik der altid en lille gysen igennem mig. "Det er okay Louis.. I var sammen i lang tid. Det er forståeligt, at du ikke er helt over hende endnu." Jeg trak på skuldrene. "Jeg.. der er sket noget. Noget meget fantastisk. Som ligesom.. hjælper mig med at komme mig over hende." Jeg stoppede op, og kiggede hende i øjnene. "Virkelig?" spurgte hun. Jeg nikkede og sank. "Virkelig." Jeg lænede mig frem mod hende, og hun lænede sig frem mod mig. "Louis.. Er du sikker på, at det er smart?" spurgte hun tøvende. "Nej, men jeg er ligeglad." svarede jeg, og pressede læberne mod hendes. 

***

Jeg låste stille døren op, og trådte indenfor. Jeg havde sagt farvel til Summer i parken, og lovet hende, at ringe her en af dagene. Og stadig holde vores møder hemmeligt. Jeg smilede ved tanken. Jeg kunne godt vende mig til, at holde hemmelige møder med Summer. Jeg hængte jakken op på knagen, og trådte ud mod stuen - hvor der var lys. Jeg rynkede panden. "Hvor har du været, Louis?" jeg stivnede ved lyden af Harrys stemme. Jeg bandede indenvendigt. Fuck. Jeg vendte mig om, og så Harry stå i boxershorts og med armene over kors. Jeg tog mig hurtigt sammen, og sagde: "Bare ude og gå.. jeg kunne ikke sove, og jeg havde brug for lidt luft." Jeg prøvede at sige det så overbevisende som muligt. Harry løftede øjenbrynet, og sukkede. Han gik mod mig, og slog så armene - uventet - om mig. "Jeg ville sådan ønske at du var kommet til mig, Lou. Du ved godt at vi kan snakke om alting, ikke?" Jeg nikkede overvældet. "Jo, selvfølgelig. Undskyld jeg gjorde dig urolig Harry." jeg smilede, men smilet var falskt og klistret. Heldigvis lagde Harry ikke mærke til noget. "Det er okay, Louis. Jeg ved jo godt at bruddet med Eleanor har været hårdt. Jeg burde have været der noget mere for dig." sagde han trist. Jeg ville bare kravle langt ned under jorden. Samvittigheden lagde jeg over mig, og jeg fik kvalme - kvalme over at skulle lyve over for min bedste ven, kvalme over at han troede jeg gik og snøftede over bruddet med Eleanor, men rigtigt rendte rundt med en pige i parken, kvalme over at Harry tog skylden på sig selv. "Det er ikke din skyld, Harry. Jeg vil egentlig bare gerne sove, hvis det er okay?" spurgte jeg, og trippede. Harry nikkede hurtigt. "Selvfølgelig! Bare kom ind hvis der er noget." sagde Harry og kiggede på mig med bekymrede øjne. Jeg nikkede hurtigt, og flygtede ind på mit værelse. Da jeg gik i seng havde jeg det forfærdeligt, men samtidig godt og med smagen af Summer på mine læber.

Zayns synsvinkel:

Det første jeg gjorde da jeg vågnede op, var at tjekke mobilen. Jeg havde spurgt Summer om hun var jaloux efter hun havde skrevet, men hun havde ikke svaret igår. "Overhovedet ikke, bare overrasket. :)xx" lyste det op på min mobil da jeg havde fumlet frem til den. Der var også en fra Perrie. "Skal vi mødes?xx" Jeg bandede, og lagde mig i sengen. Jeg havde virkelig noget for Summer, men Perrie... Perrie var så interessant og jeg ville virkelig gerne lære hende bedre at kende. Og mig og Summer var jo heller ikke rigtigt sammen.. alligevel fik jeg lidt dårlig samvittighed. Men der kunne vel ikke ske noget ved at mødes med Perrie.. vel? Bare som ven. Der var jo ikke noget mellem mig Perrie. Okay, jeg var da en smuuuule tiltrækket. Måske lidt meget, men det var ikke noget. Perrie virkede sød, og jeg ville gerne lære hende bedre at kende. Det gjorde vel ikke Summer noget? Men igen.. det var hende veninde... Jeg åbnede sms'en fra Perrie op, og svarede: "Helt sikkert! Men skal vi ikke holde lidt lav profil.. vi vil jo helst ikke have papparazzier efter os, vel?;)x" Jeg følte mig så forkert da jeg smed min mobil fra mig igen. 

Niall's synsvinkel:

Jeg vågnede op på sofaen med søvn i øjnene og gabte. Jeg rejste mig sløvt op, og gik mod Liams værelse for at se om han stadig sov, men jeg fandt ham ikke i sengen, nej men i køkkenet! Og lavede pandekager! Hvor jeg dog elskede Liam.. "LEEEEYUUM! LAVER DU PANDEKAGER!?!" sang jeg. Liam hoppede af forskrækkelse og udbrød: "Niall!" "Jep, det er mig - din yndlings yndlings YNDLINGS ven!" sang jeg videre og tog mig til maven - jeg var sulten. Liam rullede med øjnene. "Også godmorgen til dig." sukkede han, og fortsatte med pandekagerne. Jeg kiggede sultent ned på panden. "Du ved godt at jeg elsker dig, ikke Liam?" Liam grinede. "Elsker du mig højere hvis jeg siger, at jeg også har Nutella?" spurgte han, og jeg nikkede hurtigt. "Selvfølgelig!" sagde jeg. "Jeg har Nu.." startede Liam, men jeg afbrød ham: "Tak allerbedsteveniheleverdensomjegelskermegethøjtognukanjegsnartikketrækkevejret!" jeg gispede det sidste ud, og satte mig på køkkenstolen. "Niall.." sukkede Liam opgivende, og startede på en ny pandekage. Vi var tavse et stykke tid - jeg sad bare og studerede hans fantastiske arbejde. "Jeg har tænkt på noget.." begyndte Liam. "Forhåbentlig at lave mange pandekager," sagde jeg. Liam rystede på hovedet. "Så du laver ikke mange pandekager?" spurgte jeg trist. Liam trak på smilebåndet. "Selvfølgelig gør jeg det, Nialler. Nej, det var med hensyn til Summer.." "Vent! Nu er jeg forvirret: Du giver ikke Summer mine pandekager, vel?" "Hold nu kæft med de pandekager, Niall." sagde Liam irriteret. Jeg tog hænderne op. "Undskyld! Jeg skulle jo bare være sikker!" sagde jeg uskyldigt. Liam sukkede. "Hvorfor kan jeg ikke være sur på dig?" spurgte Liam og vendte pandekagen. "Fordi jeg er dejlig. Nå, men hvad var det du havde tænkt på med hensyn til Summer, ih åg åh så kloge Liam?" spurgte jeg drillende. "Jo.. jeg synes vi skulle snakke med hende idag." sagde han og ventede på min reaktion. "mm.. Tjo.. bare vi spiser først." svarede jeg med er skuldertræk. "Hvad skal vi sige?" sagde jeg lidt efter. "Mmm.. normalt ville jeg sige, at vi skulle bede hende om at fortælle det til drengene, men.. måske vi skulle lidt ind i hende..  nej! Jeg mente på hende. Nej.. åh gud... du.." jeg spruttede af grin. "Så perves du er, Liam..." gispede jeg. "Du får ikke nogen pandekager hvis du bliver ved.." truede Liam. Jeg prøvede at holde det inde, men kunne ikke, og spruttede så af grin igen. Liam endte også med at grine. Sådan grinte vi end til Liam sagde at pandekagerne var færdige, og jeg straks gik igang med at dække bord. 

 

----

Vil bare lige sige, at vi intet INTET INTET har imod Eleanor! Overhovedet - Eleanor er virkelig sød, og vi ved, at hun aldrig kunne finde på at være Louis utro. Det var kun fordi det passede ind, I skal virkelig ikke tage det som hate! :')
Og undskyld den lange ventetid - jeg har været lidt småsyg og haft ekstremt mange lektier for!
Håber I kan lide kapitlet. 
Tak fordi I læser. xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...