Player - One Direction (SLUT)

Det var aldrig meningen at Summer ville opføre sig som en player, det var aldrig meningen at hun fik følelser for Harry, Louis, og Zayn. Det skete bare, og nu er hun splittet imellem dem, hvem skal hun vælge, og hvem skal hun såre. Drengene har ingen idé om at de allesammen dater den samme pige, for hun gør sit allerbedste for at holde sit efternavn ude af billedet, og gør alt hvad hun kan for ikke at blive set med dem i pressen. Hvad sker der hvis drengene finder ud af det? (Historien er delt op sådan, at Leprechaun skriver fra Summers (og andre mulige piger) synsvinkel, og AmaliePayne skriver fra drengenes. Læses på eget ansvar!)

20Likes
24Kommentarer
2431Visninger
AA

11. Harry's synsvinkel, Louis' synsvinkel, Zayn's synsvinkel, Niall's synsvinkel, Liam's synsvinkel.

Harry's synsvinkel:


Jeg havde det forfærdeligt. Alt det jeg havde frygtet var sket. Jeg var lige vågnet, og lå bare og stirrede op i loftet. Jeg havde slet ikke snakket med Louis i går, for han var væk før jeg var stået op. Da han endelig kom hjem fik jeg bare et hurtigt "hej," inden han gik ind på sit værelse. Lidt efter tog han afsted igen. Jeg kneb øjnene sammen. Jeg hadede den her følelse - følelsen af at ville græde. Louis snakkede slet ikke med mig, og jeg havde ødelagt det hele mellem mig og Summer. Jeg havde ikke snakket med Niall, Liam og Zayn i dagevis. Og hvor åndssvagt det end lød - jeg havde heller ikke snakket med min mor eller Gemma i virkelig lang tid. Jeg brude virkelig ringe til dem, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg havde bare lyst til at grave mig langt ned. Jeg havde flere gange overvejet at ringe til Liam og Niall og spørge dem til råds. De var vidst sammen hele tiden. Det hele var mærkeligt - Liam og Niall var stort set de eneste der var sammen, da jeg heller ikke havde hørt noget om Zayn i lang tid. Hvad mon han lavede? Hvert spørgsmål blev besvaret med et endnu et spørgsmål, og det var ved at drive mig til vanvid. Til sidst tog jeg mig sammen og stod op. Jeg gik ud i stuen og fortsatte mod Louis' værelse - vi blev nødt til at snakke sammen. Jeg bankede på og åbnede døren. 

Louis' synsvinkel: 

Jeg sad og stenede Twitter da døren åbnede, og Harry kom ind. Jeg kiggede overrakset op. "Louis," Harry udtalte mit navn langsomt, men alvorligt. "Ja?" svarede jeg spørgende og klappede bærbaren sammen. Jeg satte mig ordenligt op i sengen, og kiggede spørgende på Harry. Havde han fundet ud af noget med mig og Summer? Harry satte sig på kanten af sengen. "Jeg.." hans stemme var usikker. "Vi bliver nødt til at snakke sammen." sagde han så og vred nervøst hænderne. "Hvad vil du snakke om?" spurgte jeg og kiggede lidt på ham. "Der er sket noget.. som jeg ikke kan snakke om." svarede Harry. Jeg sad bare og stirrede på ham. "Hvis du ikke kan snakke om det, hvorfor siger du det så til mig?" spurgte jeg lidt irriteret. "Jeg kan bare ikke fortælle det, okay?" svarede han irriteret igen. Det ene øjeblik lød det som om at han gerne ville snakke med mig, men det næste var han irriteret og lukkede af. "Harry, for helvede. Du bliver ved med at lukke af! Fortæl mig det nu!" jeg slog irriteret ud med armene. Harry rejste sig hurtigt fra sengen. "Det er lige meget..." mumlede han og skred ud af døren. Jeg stirrede på den lukkede dør. Hvad fanden var der lige sket? Jeg rejste mig irriteret fra sengen, og smækkede døren op igen. Harry stod i stuen med sin mobil i hånden. "Harry! Hvad sker der?" råbte jeg surt. Harry kiggede op, og svarede sur tilbage: "Er du ikke ligeglad?" jeg trådte et skridt tilbage. Av. Vreden blussede op igen. "Er JEG ligeglad? Det er sgu da dig der ikke har snakket med mig i den sidste uge!" jeg spyttede nærmest ordene ud. Harry stirrede surt på mig. Til sidst gloede han ned i sin mobil igen, og trykkede et nummer ind. "Zayn, kan jeg komme forbi? Det er ret vigtigt." Harry snakkede hurtigt. "Vi ses om lidt." svarede Harry og lagde på. Harry sendte mig et surt blik og skulle til at sige noget, men jeg kom ham i forkøbet. "Drop det Harry. Smut over til Zayn." jeg drejede om på hælen, og gik ind på mit soveværelse og smækkede døren arrigt efter mig. Jeg bumpede ned på sengen. Jeg var sur på Harry, men havde samtidig dårlig samvittighed. Havde jeg virkelig været ligeglad? Det var da Harry der havde været totalt ligeglad og ignoreret mig. Jeg lagde hovedet i hænderne. Det var et af de værste skænderier vi havde haft, og jeg var både sur, ked af det og.. skuffet over mig selv. Jeg kunne høre en dør smække. Lidt efter trak jeg min mobil frem, og indtastede Liams nummer. 

Zayn's synsvinkel:

Jeg havde ligget i min seng og tænkt på Perrie og Summer, da Harry ringede. Han lød oprevet og sur da han spurgte om han måtte komme over. Jeg havde sagt ja da han lød virkelig vred. 
Jeg sukkede og rejste mig fra sengen. Jeg fandt en T-shirt og et par jogginbukser. Jeg rettede lidt på mit hår, men orkede ikke at gøre noget ud af det. En sms tikkede ind, og jeg tjekkede den hurtigt. "Hvorfor er sur på mig Zayn?" den var fa Summer. Jeg sukkede og tog mig til hovedet. Summer havde sms'et mig en del og jeg fik dårligere og dårligere samvittighed for hver sms. Det hele var blevet et kæmpe rod. Jeg havde virkelig været tæt på at kysse Perrie, men Summer lå hele tiden i baghovedet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Perrie havde åbenbart ikke sagt noget til Summer om, at hun havde været sammen med mig. Det var jeg taknemmelig for. Jeg vidste selvfølgelig godt at jeg ikke kunne køre den sådan her meget længere, men jeg måtte selv finde ud af at fået fortalt Summer det. Eller hvad? Var det Perrie eller Summer? Var det overhovedet nogen af dem efter det her? Hvad nu hvis jeg bare mistede dem begge? Jeg bed mig hårdt i læben, og bankede hånden ned i bordet. Jeg ømmede mig, da jeg hørte det ringede på. Jeg gik ud for at lukke op, og dér stod Harry - med et oprevet ansigtsudtryk og tåre i øjnene, Havde det været så slemt? "Hey, hvad er der sket?"

Niall's synsvinkel: 

Jeg var gået i supermarkedet ved siden af for at handle ind til aftensmad. Liam var blevet hjemme, så det var bare mig. Det var helt mærkeligt at være "alene" igen. Jeg havde ikke været hjemme i snart en uge. Alt det med Summer, Harry, Zayn og Louis fyldte mere end forventet. Heldigt vi havde ferie. Jeg havde taget en hættetrøje og solbriller på, men blev nok opdaget alligevel. Der var heldigvis ikke særlig mange i supermarkedet - eller udenfor for den sags skyld. Jeg følte mig ret åndssvag at rende rundt med solbriller når det var overskyet, men det var ligesom noget vi gjorde hver gang vi gik udenfor. Jeg gik lidt rundt i supermarkedet, købt af det og lidt af det. Til sidst havde jeg fået fyldt vognen godt op, og gik op til kassen. Ved kassen sad en ung pige med mørkt hår og mørke øjne. Hun så ret træt ud, men da jeg kom op til kassen spærrede hun øjnene op. "N-niall?" hendes stemme rystede lidt. Jeg grinte kort. "Det' mig." smilede jeg. Jeg kunne se hun trak vejret tungt, og hun gipsede "Oh my god!" jeg smilede til hende. "Sh.. rolig nu. Vil du have en autograf?" det føltes stadig mærkeligt at der var nogle der ville have min autograf, men grunden til jeg spurgte, var fordi jeg elskede at se hvor glade de blev. "Ja.. hvis det er okay, og at du har tid.." hun lød usikker. "Jeg har altid tid. Hvad skal jeg skrive på?" spurgte jeg tålmodigt. Hun rodede i sin taske, og trak en One Direction bog frem. Jeg smilede. "Har du en kuglepen?" spurgte jeg, og satte varerne fra mig. Hun nikkede langsomt, og fandt en kuglepen frem. Jeg tog imod bogen, og skrev "I love you. Niall. xx" jeg gav hende den smilende tilbage. Hun kiggede genert på mig, og bed sig i læben. Jeg åbnede armene. "Horan Hug?" grinede jeg, og lænede mig frem mod hende. Hun slog armene om mig, og jeg gav hende et kram. Efter lidt slippede hun mig, og kiggede på mig. "Tusinde tak.. Niall." hun sank. "jeg elsker dig!" ubrød hun, og jeg grinte. "Jeg elsker også dig." det lignede hun kunne besvime hvert øjeblik. "Skal jeg scanne dine varer ind?" sagde hun hurtigt. "Ja tak!" jeg fik varerne op på båndet, og fandt min pung frem. Hun gav mig beløbet, og jeg betalte. "Tak," smilede jeg, og gav hende et hurtigt kram. Jeg fik lagt varerne i poserne, og vinkede til hende. "Vi ses!" jeg gik ud af butikken med et smil på læben. Hun havde ikke flippet ud og skreget ekstremt, hvilket gjorde det hele meget nemmere. Det kunne nogen gange være svært at snakke med dem, når de flippede så meget ud. Men det var okay. Da jeg havde gået et stykke tid ringede min mobil. Jeg satte poserne ned på fortovet, og trak min mobil op ad lommen. "Det' Niall." svarede jeg. "Hey.." lød Liams stemme. "Hva' så? Jeg er snart hjemme." sagde jeg, og trippede med foden. "Jeg ville bare sige at Louis er her.. han har været oppe og skændes med Hazza. Det gik vidst lidt vildt for sig." Liam tøvede. "Jeg er på vej. Vi ses." svarede jeg hurtigt og lagde på. Jeg hankede op i poserne, og gik hurtigt afsted. 

Liam's synsvinkel:

"Vil du have noget, Louis?" spurgte jeg stille. Louis rystede på hovedet og kiggede ned i sit skød igen. Jeg sukkede indenvendigt. Bare Niall snart kom. Heldigvis smækkede døren op lidt efter, og ind kom Niall med to poser i hånden. Niall kiggede bekymret fra mig til Louis. Han satte poserne ned, og klasede ned ved siden af Louis i sofaen. "Hey Lou. Hvad skete der?" spurgte Niall ligeud af posen. Niall var meget nem - han gjorde ikke tingene indviklede, forklarede sig på skæve måder. "Harry og mig.. vi kom ret meget op og skændes." svarede Louis lidt grødet. Niall rynkede panden. "Hvorfor dog?" spurgte Niall videre. Louis sukkede frustreret. "Jeg ved det ikke! Han kom ind og sagde, at der var noget galt, men at han ikke kunne fortælle hvorfor." Niall kiggede over på mig, men det eneste jeg kunne gøre, var at trække på skuldrene. Vi sad i tavshed et stykke tid. Louis kiggede ned på sine hænder, Niall stirrede ligeud i luften, og mit blik gled bare rundt i stuen. 
Til sidst rejste Niall sig op med et sæt. Jeg kiggede overrasket op. "Nu bliver det her simpelthen nødt til at holde op!" sagde Niall frustreret. Han hev mig op og stå, for bagefter at hive Louis op også. "Så går vi!" sagde Niall kommanderende og tog mine nøgler fra bordet. Han gik målrettet ud i gangen og tog sine sko på. "Tag sko på." Louis og mig adlød og fik trukket skoene på. Hvis ikke det var fordi, at der var sådan en spændt stemning, ville jeg have grinet af Niall. Men ingen sagde noget. Vi gik ud, og Niall låste huset som om, at det var hans eget. Det havde det på en måde også været den sidste uge. Vi gik hen ad fortovet, Louis og mig kiggede begge ned i jorden, men Niall holdt hovedet oppe. Han stoppede foran Zayns hus. "Nu bliver vi altså nødt til at få snakket om det her!" sagde Niall bestemt. Louis tøvede, men nikkede. Til sidst nikkede jeg også. Niall havde ret. Vi gik op til døren. Niall bankede ikke på, men trak bare ned i håndtaget. Da han havde fået skubbet døren op mødtes vi af to par øjne. Niall marcherede ind i stuen, og sagde: "Vi skal snakke sammen. Nu." 
Zayn og Harry nikkede. 
Vi satte os ned, og det føltes mærkeligt - vi havde aldrig været så uvenner. Og samtidig fik jeg en klump i halsen. Hvad nu hvis Summer blev nævnt? Vi kunne jo ikke sige noget om hende? Men vi kunne heller ikke lyve? Jeg prøvede at fange Nialls blik, og til sidst lykkedes det. Jeg kiggede på ham i lang tid. I starten rynkede han panden, men den blev løsnet. Hans øjne signalerende at han godt vidste hvad jeg mente. Han rystede på hovedet, og vendte sig mod Harry. "Harry." sagde han alvorligt. 
***
Det havde været det værste skænderi nogensinde. Til sidst blev det for meget for Harry, og han forlod os med ordene: "I skal ikke snakke til mig igen." døren smækkede få sekunder efter. Jeg kiggede trist efter ham. Hvad var der lige sket? Niall sad med tårer i øjnene og lignede en der kunne bryde sammen hvert sekund. Jeg hev ham op og stå, og mumlede: "Kom Niall. Vi går nu." så gik vi, og efterlod Zayn og Louis alene. 
Da vi kom ud skyndte vi os hjem til mig. Jeg kunne se på Niall at det hele var for meget for ham, og knuden i min mave blev større. Jeg hadede at se Niall sådan. Da jeg havde låst døren op, var det første Niall gjorde, at styrte ind på mit værelse og smide sig i sengen. Jeg satte mig forsigtigt ned ved siden af ham. "Niall?" spurgte jeg nervøst. Han kiggede op med tårerne trillende ned af kinderne. "Hvad nu hvis det er slutningen?" spurgte han bedreøvet. "Niall!" udbrød jeg, "sådan noget må du ikke sige." sagde jeg og strøg ham over ryggen. Det beroligede ham lidt. "Liam?" spurgte Niall efter lidt tid. Jeg kiggede spørgende på ham. Han sank en gang før han sagde, "Du forlader mig aldrig, vel?" 

Harry's synsvinkel: 

Jeg kørte den ene drink ned efter den anden. Jeg var ligeglad. For et øjeblik. Jeg bevægede mig usikkert ud på dansegulvet, let svingende. Jeg fik grebet fat om en blondine. Jeg kiggede ned på hende, og smilede skævt. Hun var køn, men ikke Summer. Jeg rettede mig selv. Summer er ligegyldig, ude af dit liv. 
"Harry Styles?" spurgte hun flirtende. "Hvis du gerne vil have det," svarede jeg ligeså flirtende og kyssede hende ned ad halsen. 
***
Jeg vågnede op i mig egen seng, og tog mig til hovedet. Hvad var der lige sket igår? Jeg satte mig langsomt op, og kiggede til siden. Der lå en seddel
"Tak for i nat. xo"
Jeg spærrede øjnene op. Sig det var løgn. Det havde jeg bare ikke gjort. "Gud..." sukkede jeg, og bed mig hårdt i læben. 
Jeg stop op og tog et bad. Jeg ville skylle pigen af mig - jeg vidste ikke engang hvad hun hed!
Jeg ville så gerne have dårlig samvittighed, meget mere end jeg havde, men den samvittighed jeg havde troet jeg ville have, var der ikke.  Jeg slukkede vandet og trådte ud. Jeg havde overraskende nok ikke tømmermænd. Skænderiet med drengene væltede ind over mig igen, og mest af alt, havde jeg bare lyst til at tage i byen igen i aften. Jeg ville ikke være her når Louis kom hjem. 

Louis' synsvinkel:

Jeg vågnede smadret og ked af det. Jeg havde sovet hos Zayn. Harrys ord kørte stadig rundt i hovedet på mig, og jeg havde bare lyst til at ligge og græde. Zayn var også blevet ked af det. Og Niall! Han så helt knust ud. Hvad var der dog sket? Jeg pakkede mig længere ind i dynen. Jeg havde bare lyst til at sove og først vågne op når alting var okay igen.

Zayn's synsvinkel:

Jeg havde hørt Louis snøfte i løbet af natten. Jeg havde også selv gjort det. Jeg havde det så dårligt. Harry havde sagt vi aldrig skulle snakke til ham igen, og Niall så helt knust ud. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle op. Det hele væltede oveni hinanden, og jeg var bange. Ja, bange. Bandet hang i tynd tråd. Hvordan var det overhovedet sket? Hvorfor var Harry så sur og frustreret hele tiden? Hvorfor var Niall og Liam så hemmelighedsfulde? Hvorfor snakkede Harry og Louis ikke? Jeg kiggede på min mobil. Klokken var halv ti om morgnen, men jeg kunne ikke få mig selv til at stå op. Der var tonsvis af beskeder fra Perrie, og jeg så også nogle fra Summer, dog ikke så mange. Jeg kunne slet ikke overksue at svare nogle af dem lige nu, så jeg lagde mig til at sove igen. 

Niall's synsvinkel:

Jeg vågnede op allerede klokken ni. Mine øjne sveg, og jeg lå uroligt og vred mig i sofaen. Jeg rejste mig, og gned mine sviende øjne. Liam havde lovet mig igår at alting nok skulle blive okay. Men jeg var så bange. Så bange for at miste mine fire brødre. Jeg slog tanken ud af hovedet. Jeg stod op, og tog tøj på. Jeg havde belsuttet at vække Liam tidligt. Vi skulle besøge Summer. 

Liam's synsvinkel:

Niall vækkede mig tidligt og var allerede i tøjet. Han sagde at vi måtte springe morgenmaden over, for vi skulle over til Summer. Han sagde, at vi skulle snakke med hende, og få hende til at fortælle Zayn, Louis og Harry sandheden. Jeg havde erklæret mig enig. Hun kunne ikke holde det hemmeligt mere. Vi var i forvejen på så dybt vand. Niall var meget tavs på vejen over til Summer, hvilket gav mig en stor ubehaglig knude i maven. "Niall, er du okay?" spurgte jeg stille. Niall sukkede. "Nej." Jeg lagde forsigtigt hånden på hans skulder. "Det skal nok gå. Vi får snakket med Summer." Niall nikkede. "Tak Liam..." sagde Niall forlegent. Jeg smilede. Vi så Summers hus, og satte farten op. Jeg havde på fornemmelsen at der var endnu mere drama på vej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...