Player - One Direction (SLUT)

Det var aldrig meningen at Summer ville opføre sig som en player, det var aldrig meningen at hun fik følelser for Harry, Louis, og Zayn. Det skete bare, og nu er hun splittet imellem dem, hvem skal hun vælge, og hvem skal hun såre. Drengene har ingen idé om at de allesammen dater den samme pige, for hun gør sit allerbedste for at holde sit efternavn ude af billedet, og gør alt hvad hun kan for ikke at blive set med dem i pressen. Hvad sker der hvis drengene finder ud af det?

(Historien er delt op sådan, at Leprechaun skriver fra Summers (og andre mulige piger) synsvinkel, og AmaliePayne skriver fra drengenes. Læses på eget ansvar!)

20Likes
24Kommentarer
2466Visninger
AA

5. Harry & Louis' synsvinkel.

Harry's synsvinkel.

”Farvel, Styles.” hun lod tungen glide over sine læber, inden hun sendte mig et skævt smil. ”Farvel,” sukkede jeg, og traskede ud af døren. Hun sendte mig et luftkys, og lukkede så døren.
Jeg stak hænderne i lommen og begyndte at gå. Jeg havde ikke langt hjem, og jeg håbede bare sådan, at paprazziaerne ikke havde fået nys om, hvor jeg var henne. På kort tid, var Summer kommet ind, og vendt mit liv. Jeg følte, at jeg allerede var faldet for hende. Hårdt. Men det måtte medierne bestemt ikke vide. For altså, jeg vidste jo ikke engang hvordan Summer havde det med det? For hende var det måske bare, at gå i seng sammen, og intet andet. Men hvorfor ville hun så se mig? Mine hænder fandt vej ned til min mave, dér hvor Summers tunge for nogle timer siden havde danset rundt. Jeg smilede ved tanken. Jeg gik lidt videre indtil jeg kunne skimte vores hus i mørket. Til at starte med, havde jeg fået lidt dårlig samvittighed over at lade Louis være alene hjemme når han var så ked af det. Men Louis havde forsikret mig, at det var okay at gå ud. Da jeg næsten allerede havde gået ind og ville ringe til Summer for at aflyse,var Louis allerede faldet i søvn. Jeg håbede at han stadig sov, for alt det med Summer, havde givet mig en hovedpine, og jeg vil bare gerne sove det væk.

Jeg nåede op til hovedøren, fumlede med nøglerne, og åbnede til sidst døren stille. Lyset i stuen var slukket, så jeg listede ind på mit værelse, og gjorde mig klar til at gå i seng.

Louis' synsvinkel.

Jeg vågnede med et irriteret suk. Jeg havde håbet at hele gårsdagens oplevelser havde været en drøm, men det hele kom bare væltende ind over mig, og jeg havde det som om, at jeg skulle kaste op. Jeg rejste mig op, og sad bare og stirrede ud i luften et par minutter. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at gå ud og få noget frisk luft for at klare hjernen. Jeg tog et hurtigt bad, trak i et bar bukser og en stribet t-shirt. Derefter greb jeg ud efter mine solbriller, da solen for en gangs skyld skinnede i London,og greb ud efter min pung og nøgler. Jeg gik ind i stuen og så til min lettelse, at Harry ikke var der. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville snakke med Harry, men jeg vidste, at hvis jeg først startede sad jeg med røde øjne igen. Bare tanken om hende fik det til at svide lidt i øjnene. Jeg sukkede stille, og åbnede døren.

Jeg traskede ned af den tomme gade. Det var ferie, og det var de færreste der var oppe på det her tidspunkt. Jeg fandt vej hen til en Starbucks, og gik ind og bestilte en kaffe.

Jeg gik ud med kaffen i hånden igen, og nippede lidt til den, mens jeg forsatte ned af gaden.

Jeg kom til sidst til det sted, som Eleanor og jeg altid var ved. Den skov, hvor der var den lysning, hvor vi havde siddet i timevis og snakket om alt mellem himmel og jord. Jeg vidste, at minderne bare ville vælte ind over mig, hvis jeg gik derind, men jeg kunne ikke lade være. Jeg begyndte at bane mig vej igennem skoven indtil jeg sidst nåede lysningen. Jeg havde troet at jeg ville være alene, men foran mig, stod en person med ryggen vendt mod mig. Hun var høj, og hendes lange hår krøllede let ned af ryggen. Hun vendte sig om, og sendte mig et overrasket blik, men smilede så. Jeg smilede skævt igen, og begyndte at gå hen imod hende. ”Hej.” sagde hun, og smilede blidt. Jeg sendte hende det første oprigtige smil siden i går. ”Hey.” svarede jeg, og gav hende hånden. ”Louis,” sagde jeg. Hun greb fat om min hånd med sine bløde hænder, og svarede: ”Summer.” Jeg smilede. ”Jeg kan godt lide dit navn, Summer.” hun grinede. ”jeg kan også godt lide dit, Tomlinson.” Så hun vidste hvem jeg var. Men det gjorde mig ikke så meget. ”Hvad laver du herude, om jeg må spørge?” spurgte jeg stille. Hun trak på skuldrene, og svarede ”Jeg havde bare brug for at tænke. Hvad med dig, som jeg må spørge?” hun lod tungen glide over sine læber, så det sendte en skælven igennem mig. ”Det samme.” Hun grinede. ”Skal vi så tænke sammen?” spurgte hun drillende. Jeg tøvede ikke et sekund før jeg svarede ”Ja.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...