I år er alting anderledes (One shot)

Mange har allerede læst bogen: 'I år er alting anderledes' af Ina Bruhn. I dette lille One Shot har jeg skrevet et eksempel på hvad der kunne ske et år efter, i slutningen af 8. klasse. Det er en skoleopgave! :-)
Det ville være super, hvis i gad at kommentere hvad i synes inden jeg aflevere stilen! Taaaak! :-D <3 xx

2Likes
1Kommentarer
1723Visninger
AA

1. I år er alting anderledes

 

I år er alting anderledes

 

 

Et år senere:

Jeg går ned til stranden den samme dag. Denne gang har jeg ikke taget Julie med. Det er det jeg er begyndt at kalde hende. Julie. Jeg går hen ned til stranden for at få noget plads, noget luft. Jeg tager mine sko af og lader det varme sand gnubbe sig mod mine fødder. Jeg går ned langs vandkanten og indånder den salte luft. Udsigten er virkelig smuk, og jeg fortsætter i lang tid.

,,Mads!” Jeg genkender stemmen med det samme. Det er Niller. Jeg har ikke lyst til at gå derhen, men alligevel vender jeg mig om mod dem. Både Lasse, Niller, Katrine, Daniel, Dorte, Maiken og Christoffer er der. Jeg går hen til dem med lange, tunge skridt, og sidder mig ned ved siden af Lasse.

,,Vi har hørt at du er en rigtig helt.” Siger Daniel. Han vrænger nærmest det sidste ord ud. De andre kigger væk. ,,Det er bare synd at din lillesøster er en spasser.” Hans ord rammer mig som en spand kold vand i ansigtet.

,,Hun er ikke en spasser.” Siger jeg vredt. ,,Hun er udviklingshæmmet, og det kan man faktisk slet ikke mærke på hende. Hun kan både gå og snakke!” Jeg rejser mig.

,,Jo hun er. Hun er en spasser. En åndssvag, retarderet unge, og det ved du også godt selv!” Jeg går væk fra dem, men Daniels ord runger stadig i mit hoved. Hun er en spasser. En åndssvag, retarderet unge, og det ved du også godt selv. Han har ret. Jeg ved da godt, at Julie ikke er helt normal, men jeg elsker hende alligevel. Lige fra den dag hun sagde ’Mads’ første gang.

 

 Jeg tager mine sko på igen, da jeg når hen til betontrapperne, der fører op til fortovet.

,,Mads, vent!” Denne gang er det en pige, der kalder på mig. Katrine indhenter mig hurtigt. Hun hiver i min hættetrøje, så jeg er nødt til at stoppe.

,,Hvad fanden er der?” Spørger jeg rasende. Jeg gider ikke, at snakke med nogen, og slet ikke Katrine.

,,Jeg skal fortælle dig noget.” Vi sætter os på kantstenen. Den eneste lyd vi kan høre er havet, der bruser ind over strandbredden. Ingen af os siger noget.  Jeg er bange for, hvad hun vil fortælle mig.

,,Mads, jeg forstår dig godt.” Jeg kigger op på hende. Hvad er det hun siger? Hun ser næsten ked af det ud på mine vegne, som hun sidder der og glor ned i jorden. Jeg svarer ikke.

,,Har jeg nogensinde fortalt, at jeg har en lillebror?” Jeg ryster på hovedet. Aldrig. ,,Det har jeg altså. Han er ligesom din lillesøster.” Ligesom din lillesøster. Jeg ved godt, hvad hun mener. Han er også anderledes. Retarderet.

,,Jeg kan ikke li’ ham.” Fortsætter hun stille. Jeg siger ingenting, jeg lytter bare. ,,Mine forældre tænker kun på ham. Hele tiden. Jeg kan huske dengang jeg var lille, da han ikke var blevet født.” Katrine smiler. ,,Min far tog mig med på fisketure. Jeg lavede mad sammen med min mor. Det gør vi aldrig mere.” Hendes smil blegner, gløden i hendes øjne forsvinder og bliver erstattet af det grå, det triste.

,,De lytter aldrig til mig mere. Vi snakker aldrig sammen.” Det er sikkert derfor, at hun hele tiden vil høres i skolen. Det forstår jeg godt. Hun mangler nogen, der vil høre på det hun siger, og det gør alle, når de er bange for hende.

,,Kan du godt li’ din lillesøster?” Jeg nikker. Jeg kan ikke sige noget, fordi jeg er grådkvalt. Katrine har det præcis ligesom jeg havde det, og det havde jeg aldrig troet om hende.

Jeg bruger de næste par timer på, at fortælle om mine forældre og Julie, og vi rejser os først, da solen er ved at gå ned.

 

Anne, Katrine og jeg begynder at snakke sammen. Jeg ved, at vi er ved at blive venner. Hvorfor? Fordi i år er alting anderledes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...