Anbefalede movellaer

Idéen med denne movella er at give nogle af de historier, der fortjener mere opmærksomhed end de får, en chance.
Vi vil løbende anmelde og anbefale movellaer i forskellige genre, som vi finder interessante og specielt gode, og du er mere end velkommen til at følge med!
Desuden må du genre tippe os, hvis du læser en movella du synes vi bør anmelde/anbefale!
Det flotte cover er lavet af Stefan J.
Ind til videre vil anmelderene være
Cecilie G., Psiphph og undertegnede.
/Tohpi

96Likes
208Kommentarer
7014Visninger
AA

4. Efterårspagten

Efterårspagten af Willna Sommer

 

Udgivelsesdato: 25. august 2012

Officiel læsetid: cirka 30 minutter

Kapitelantal: 12 kapitler

Målgruppe: Alle

Genre/undergenre: Blandet

 

Resumé:

Efteråret er kommet tidligt, men det er ikke Gaias største problem. Hendes bedsteveninde Lena er blevet kidnappet. Ingen ved, hvem der kan have gjort det, men de mange triste mennesker og det umådeligt triste vejr er ikke en lykkelig blanding.

Gaia begynder at modtage breve fra bortføreren. En bortfører der kræver noget af hende – hun skal gøre noget for personen, men forstår ikke hvad det er.

Sammen med det første brev fra bortføreren var også et brev fra Lena og en dvd. I brevet siger Lena, at Gaia ikke må gøre det, bortføreren beder hende om, og at hun skal gå til politiet. Men tør Gaia det? Tør hun det, når der står i det første brev, at den mindste fejl og dumme handling fra hendes side af kan koste hendes bedsteveninde livet?

Hvordan klarer Gaia presset, og hvem skal hun mistænke, når alle pludseligt begynder at opføre sig unormalt?

Kærlighed og efterårets magi blander sig i denne smukke historie om en piges frygt for sin bedstevenindes liv.

 

Derfor anbefales den:

For det første er Willna Sommer bare en helt igennem fantastisk forfatter. Hun skriver på en levende måde, der både gør, at man kan se tingene for sig, og at man forstår hvad hovedpersonen føler. Man tænker slet ikke over, at man lige har læst en hel række kapitler, og man kan nemt læse den to gange – selvom man jo så kender slutningen anden gang.

Selve plottet virker godt gennemtænkt, og hun sørger for at slutningen, ikke er til at regne ud. For slutningen er klart overraskende, og samtidig ved man, at ingen anden slutning ville have passet.

En anden fantastisk ting ved Willnas smukke historie er den måde, hun har hevet efteråret ind i den på. Den måde hun har lavet efteråret om til et 'baggrundstema' for fortællingen. Som om efteråret er en særlig ting, som giver denne historie en helt speciel kraft. Naturens skønhed er ikke til at tage fejl af.
Som sagt er Willna Sommer en talentfuld forfatter, og det kan undre mange, at hun ikke er ældre, end hun er.

"Trods hendes kun 13 år skriver hun smukt, spændende og meget dybt." - LenaBlak

Efter min mening er det, ligesom resten af Willnas tekster, en utrolig vellykket historie, og den fortjener helt klart at blive læst. Så hvis i mangler noget at læse eller savner en helt igennem fantastisk historie – læs ’Efterårspagten’.

 

Håber i vil nyde denne smukke fortælling,

-Psiphph :3

 

(Link i kommentar)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...