Please Forgive Me

Dette er en fornyelse af min tidligere historie 'I Trusted You'. Handlingen er som følger: Den nittenårige Stephanie går på en normal high school. Hendes far er i byens politi og er meget overbeskyttende, hendes lillebror går to klasser under hende og er forfærdelig også falder hun selvfølgelig for den lækreste fyr på hele skolen. Den mystiske jævnaldrende Alexander Hunter. Hvordan vil deres kærlighed gå? Hvad er alt det mystiske?

3Likes
3Kommentarer
728Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

”Jeg gider simpelthen ikke bo her længere sammen med ham!” Skreg jeg højt med en skinger stemme, og pegede på Patrick, som igen havde snuppet min mobil, min dyrebare iPhone. Det var så irriterende, når han gjorde det, fordi han havde jo også selv en! Han gjorde det bare for at irritere mig! Jeg havde ladet den ligge på min seng, og som altid havde han set sit snit til at snuppe den. ”Giv mig den. Lige nu!” Hvæsede jeg ud af mine sammenbidte tænder. Jeg havde meget travlt, da jeg skulle mødes med min bedste veninde Jessica. Jessica havde brunt langt hår, med en smule sort indenunder. Hun havde blå øjne og helt hvide tænder, som sad perfekt. Intet skævt, intet overbid. Perfekt. Og hun havde endda aldrig haft bøjle på. Hun smilede altid stort til alt og alle, og elskede drengesnak, da hun var single. Hun mindede overhovedet ikke om mig. Jeg var meget mere stille, og nede på jorden. Mere.. Voksen, på en måde. Det var der da mange der mente, ihvertfald. Jeg var tyve, og det var hun også. Hun var den typiske teenager – bare uden bumser. Teknisk set var vi ikke teenagere, men vi opførte os som nogle. Alt omkring drenge, fester og shopping. 

”Jessica kommer snart over så jeg skal være klar!” Protesterede jeg, men Patrick grinede bare og viste mig min skinnende telefon. Den lignede selvfølgelig enhver anden iPhone. Den havde et hvidt cover med Anders And på dens bagklap. Men det var min. Og min lillebror havde den. Han begyndte at løbe mod døren, i en forbavsende fart. Han er ikke helt normal, tænkte jeg. ”Hvis du taber den, betaler du for reparationen!” Skreg jeg hysterisk, i håb om at han ville stoppe. Desperat begyndte jeg at følge efter ham. Til alt held, stod vores far midt i døren og betragtede ham komme hen mod ham, og til alt held havde Patrick ikke opdaget ham. Patrick nåede altså ikke at stoppe. Han løb simpelthen direkte ind i far. ”Giv Steph hendes mobil, Patrick!” Sagde han roligt, men lød stadig truende. Vores far var politimand, hvilket vil sige at han var ekstremt overbeskyttende overfor mig og Patrick. Især mig, når det handlede om fyre. Jeg havde haft en kæreste gennem tiden. Og han hed Scott. Han var en mega snob, som rettede på alt og alle. Min far havde fundet ham til mig. Det siger jeg aldrig nogensinde igen ja til. Patrick rakte mobilen til mig, meget modvilligt. Det værste han vidste var at give noget tilbage. Især når det var til mig, fordi at jeg var hans storesøster. Jeg troede nu han havde vænnet sig til det efterhånden, da jeg altid vandt sådan noget. ”Endelig!” Mumlede jeg og hev den ud af Patrick’s hånd, som var isnende kold som den plejede. Hvordan i alverden kunne han have en kæreste? Hvem gad at holde i hånden med ham? Det gjorde Taylor Claire tydeligvis. Taylor og Patrick datede. Og de var helt ærligt ret så søde sammen. Men ihvertfald, Patrick var den typiske teenager vi alle kender. Den irriterende. Han havde det samme brune hår som mig, men det sad bare altid meget meget bedre end mit. Mit var nærmere bare grimt. Han havde skinnende brune øjne, som lignede varm kakao. Hans smil var flot og han var faktisk ret flot, men han var min lillebror, og han var også bare en mega idiot. Jeg vendte mig og gik ind efter min taske, min Eastpack taske. Sort. Helt perfekt. Den vejede sådan cirka et helt ton! Helt forfærdeligt.. Jeg tog den om skulderen og gik med hurtige skridt udenfor hvor Jessica allerede var ankommet. Hun plejede ellers at komme for sent. Typisk. Netop som hun godt kunne komme for sent. ”Hey Jess!” Sagde jeg glad, og smilede for første gang i et godt stykke tid – faktisk hele morgenen. Ikke mærkeligt med sådan en lillebror..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...