SLETTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2012
  • Opdateret: 27 dec. 2012
  • Status: Igang
Denne movella er slettet/stoppet

(Sara Johnson er 17, og har aldrig oplevet eller følt ægte kærlighed. Hun er blevet holdt helt indespærret af hendes far, siden hendes mor døde da hun var 7. Hun har altid fået af vide at "Den store onde verden udenfor" ville dræbe hende hvis hun kommer ud. Men hun hungrer efter at komme væk fra sin far. Da hun endelig får mod nok til at prøve at flygte lykkes det. Hun kommer udenfor, men hvad sker der nu? Uden mad, penge eller tøj, begiver hun sig ud i livet. Og hvad sker der da en fremmed bil kommer og samler hende op? Er det hendes billet til hjælp? Eller måske kærligheden som hun aldrig har følt?)




25Likes
16Kommentarer
1804Visninger
AA

3. Where am I? Part 1

 

Sara's synsvinkel igen:

Jeg vågnede ved at solen skar gennem vinduet, og ned i mine øjne. Jeg satte mig sløvt op, mens alle minderne fra i går poppede op.  

Fuck.  

Hvis min far fandt mig nu, ville han nok banke mig til at ikke kunne stå oprejst.

Først dér, kiggede jeg rundt i værelset. Det var malet i en cremet hvid farve, med en stor seng, der var helt hvid. Der var også et stort spejl, og et kæmpe skab.

Det her rum var nok større end min stue derhjemme. Eller nej, ikke derhjemme. Jeg har ikke noget hjem længere.   Jeg er hjemløs, ja, det er sådan det hedder.   

Jeg kiggede ned af mig selv, og lagde mærke til at jeg kun stod i bh og trusser. Havde krøltoppen, og ham med skjorten, været så frække at tage mit tøj af?  

Idioter.  

Eller vent, nej. De er jo ikke idioter. de gav mig jo husly, eller hvad pokker man nu siger.   

Jeg gik hen til skabet, og åbnede det. For hvis jeg må sove her, må jeg nok også gerne låne en trøje. Eller hvad?

Er det kun mig der tænker sådan? Tænk hvis det er. Så er jeg ene alene i verden med mine tanker. Så bliver jeg sindsyg. Mine tanker er underlige, så underlige at ethvert normalt menneske ville blive sindsyg af at høre på dem hele tiden.  

Men jeg er ikke normal.

Nej, jeg er unormal.  

Men hvis alle i verden er unormale, så er det jo normalt at være unormal? Eller hvad?    Ej, jeg stopper mine tanker her.   

De er simpelthen for underlige.  

Basta.    Jeg tog en blå trøje med et superman logo på, ud og tog den på. Den gik mig til midt på låret. Men jeg var heller ikke særlig høj, så det var logisk nok.  

Eller hvis 1.65 var højt, så var jeg høj. Men det var det ikke.  

Øv bøv.

Jeg fik hevet mig væk fra mine tanker, da jeg  hørte et svagt grin, udefra den anden side af døren.    Ja, jeg kan jo ikke sige stuen, eller køkkenet, for jeg aner ikke hvor jeg er.   

Jeg gik ud af døren og lister på mine spinkle fødder, hen mod lyden.  Jeg kommer til døren hvor lyden kommer fra. Grinet kommer igen, så jeg åbner døren, og går stille ind.

________________________________________________________________________________

 

Jeg har skrevet det her kapitel om flere gange, og midt i det hele, slukker min computer bare (to gange faktisk), så det hele blev slettet. Og jeg nåede selvfølgelig ikke at gemme det andet, så nu orker jeg virkelig ikke at skrive det op igen.  Argh, hvor er jeg bare irriteret nu. Undskyld, men jeg er bare så træt efter at være kommet hjem fra 2 timers fodboldtræning. Jeg er helt smadret, så jeg lover at den sidste del kommer imorgen!

Mille xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...