I'm Sick - One Direction

Skør, sjov, flabet og underlig; det er Marie-Louise Swan. Med selvtilliden i top og facaderne i bund, styrer den 18-årige pige gennem hverdagen med hjælp fra sin veninde Andrea. Der er dog én forhindring. Diabetes. Men en sygdom der varer resten af livet, skal ikke stoppe den livsglade Marie-Louise. Dog beslutter en elevatore sig for at stoppe hende og Andrea, en dag på vej hjem. De to piger sætter sig ned og håber på at der ikke går alt for længe, blandt andet fordi Marie-Louise har glemt sit druesukker. Timerne går og Marie-Louises blodsukker bliver lavere og lavere. Da Marie-Louise besvimer og Andrea går i panik, griber elevatorens to andre passagerer ind. Snart er de ude af elevatoren med en grædende Andrea og en besvimet Marie-Louise. De to drenge tager derefter hen på hospitalet sammen med deres venner, for at sikre sig at de to piger er okay. Snart er et venskab mellem de syv unge mennesker opstået og nogle følelser begynder også stille og roligt at opstå.

34Likes
78Kommentarer
2692Visninger
AA

3. Ice Cream - HYUNA

Ice cream, ice cream

Ice Cream - HYUNA

Andreas synsvinkel:

"Der er ikke en af jer der har et tyggegummi jeg må få, vel?" spørger jeg nervøst de to drenge. Min nervøsitet skyldes at Rie har glemt sit sukker og hendes blodsukker er rimelig lavt. De to drenge ryster begge på hovedet, hvilet udløser et nervøst suk fra mig.

"Hvorfor da?" spørger ham med den stribede t-shirt og kigger frem og tilbage mellem mig og Ries hoved på min skulder. Jeg skubber blidt til Ries hoved, da det ligger irreterende. 

"Marie-Louise har diabetes og hendes blodsukker er lavt." siger jeg igen nervøst og skæver til Rie, der ligger med lukkede øjne. De to drenge nikker forstående og den ene rejser sig op og prøver igen forgæves at komme i kontakt med nogen. 

Snart kan jeg høre Ries vejrtrækning blive regelmæssig og gætter på at hun er faldet i søvn.

***

En time går før det sker. Rie falder pludselig helt sammen. 

"Rie! Hallo! Rie!" nærmest skriger jeg af hende, for at finde ud om hun stadig sover eller om hun faktisk er besvimet. Da hun ikke vågner, begynder tårerne at vælte ned over mine kinder og jeg trækker hende helt op at sidde. Dog falder hun blot sammen op af mig, hvilket får mig til at hyberventilere. Den ene dreng er hurtigt ovre ved os og siger nervøst til den anden at han skal prøve igen. Efter at have prøvet adskillige gange, ringer hans telefon. 

"Undskyld, vi burde have været der for to timer siden, men vi glemte at meddele jer at vi sidder i en elevator, hvor alarmen ikke virker. Hvis en af jer gider ringe efter nogen der kan få os ned og en ambulance, ville vi være meget glade." kan jeg svagt høre drengen sige. Personen han snakker med, spørger ham sikkert hvorfor han skal bruge en ambulance, for han svarer at der er en der er besvimet.

Louis synsvinkel:

Her sidder Liam og mig så, Liam der prøver at få den rødhårede til at slappe af, og mig der prøver at få liv i brunetten der er besvimet. Et lettet suk går gennem både mig og Liam da elevatoren sætter i gang. Jeg stikker en arm ind under brunettens knæhæser og en arm under ryggen på hende. Liam får stablet den stadig grædende pige på benene og er klar til at forlade elevatoren lige så snart dørene åbner.

Jeg er knapt nok kommet ud af elevatoren før en anden kommer og tager den besvimede pige ud af armene på mig og lægger hende på en båre. Den rødhårede pige er fulgt efter sin veninde. I det samme kommer tre velkendte drenge hen til Liam og mig. 

"Det var hurtigt den ambulance var væk." siger Niall en smule forbløffet da han og de andre kommer hen til os. Vi andre nikker bare og snart er vi på vej ud til Zayns bil der holder udenfor. Dog skal vi først mase os gennem en flok paparazzier der står udenfor. Spørgsmål i stil med 'Hvad lavede i derinde?', 'Hvorfor var der en ambulance?' og 'Er det sandt at i sad fast i en elevator?' bliver stillet alle steder fra. 

Bilen fyldes med lettede suk da vi alle sammen sidder i Zayns bil.

"Burde vi ikke tage hen og sikre os at de er okay?" spørger Niall fornuftigt da Zayn begynder at køre væk. Vi er hurtigt enige og snart er vi på vej hen til det nærmeste hospital. 

Gad vide hvorfor vi dog ikke bare havde ringet til drengene med det samme? Men jeg er lettet over at de ringede til os, for ellers var vi nok aldrig kommet ud der fra. 

På hospitalet løber en masse mennesker stresset rundt og der hersker total kaos. Kaos på et hospital? Så har jeg set de med. Jeg skynder mig sammen med de andre drenge over til receptionen. "Har i lige fået en pige hved navn Marie-Louise ind?"spørger Liam damen

"Hed hun ikk Rie, Liam?" hendes veninde havde da råbt Rie da hun besvimede.

"Nej Lou hendes veninde kalder hende nok bare Rie, i stedet for at sige Marie-Louise hver gang?" damen rømmer sig da Liam har talt færdigt.

"Kom denne vej" siger hun proffesionelt og begynder at gå ned af den lange gang, mens vi alle fem bare følger efter som små hunde.

"Hende i leder efter sidder på den anden side af den dør." siger hun og går tilbage ned af gangen. Vi kigger alle sammen efter hende før Liam tager mod til sig og åbner døren.

Ganske rigtigt sidder de to veninder, i en lille stue med en sofa, to stole og en seng. Marie-Louise sidder på kanten af sengen med en juice i hånden og kigger på os, hvilket hendes ginger-veninde også gør. Et smil dukker op på mine læber, da de begge to ser ud til at have det fint. Jeg får kort øjenkontakt med Marie-Louise der hurtigt smiler til mig og afbryder øjenkontakten igen. Hendes øjne er Niall-blå, men meget dybere der giver en lyst til at svømme i dem. 

"Hej, må vi komme ind?" spørger Liam venligt de to piger der bare nikker. Vi slår os hurtigt ned, Harry og mig i to stole, Liam ved siden af den rødhårede pige og Zayn og Niall oven på Zayn. 

"Vi ville bare lige sikre os at i begge var okay, for vi var jo også indblandet." smiler jeg og kigger smilende frem og tilbage mellem de to piger. 

"Jeg vil gerne sige tak, det har sandsynligvis reddet mit liv." smiler Marie-Louise til os alle sammen og tager endnu en slurk af sin juice. 

"Havde drengene ikke ringet, havde vi sandsynliggvis siddet i den elevator endnu, fuldkommen panikslagne over hvad vi skulle gøre." griner jeg smilende.

"Nå, men jeg hedder Andrea og er 18 åt, ligesom Marie-Louise." siger den rødhårede pige, som nu har fået navn, smilende.

"Vi så godt at du kiggede mærkeligt på os oppe i cafeen, men det skal lige siges at vi grinede af os selv, fordi vi ikke kan jeres navne, selvom pigerne i vores klasse har prøvet at lære os det en mulliard gange. Jeg vil så lige indrømme at det er fordi vi ikke har hørt efter." siger Marie-Louise smilende. En masse underlige blikke flyver frem og tilbage mellem os alle syv, og af en eller anden grund bryder Niall ud i grin, hvilket får os andre til at grine.

"Nå, men jeg er Harry. Det er Louis, Niall, Zayn og Liam." smiler han til Andrea og Rie og peger rundt mellem os, der bare smiler til dem. 

"Louis, Liam, Harry, Niall og... Og..." Marie-Louise prøver vidst at huske hvad det var, men det ser ud til at hun er gået lidt i stå. Lidt sjovt ser det ud da hun bider sig i underlæben, så mig og Niall kommer til at fnise lidt.

"Zayn" siger Zayn så i et roligt tone fald og smiler venligt til hende.

"Og Zayn." siger hun som om at han slet ikke har hjulpet hende og smiler over hele femøren. Mine øjne syntes ikke at ville fjerne sig fra Marie-Louise da de med et smil lander på hende. Hendes smukke, blå øjne og brune, glansfulde hår. Detaljer jeg ikke så i elevatoren, nok mest fordi jeg ikke kiggede på hende før hun besvimede. Man kan ikke sige at hun er grim, for det er hun helt bestemt ikke. Ikke fordi Andrea er grim men Marie-Louise er bare pænere, smukkere, ja nærmest perfekt, selvom ingen er perfekte. Heldigvis er der ingen der lægger mærke til det i den korte tid jeg kigger på hende. 

Snakken går og grinene falder også ofte. Da en sygeplejerske kommer ind og siger at hun godt må tage hjem, er det på tide at sige farvel. 

"A? Ville du have noget imod at vi bliver syv i stedet for to?" smiler Marie-Louise pludseligt til Andrea der hurtigt smiler og ryster på hovedet. 

"Skal i være med til filmaften hos mig? Vi er alene hjemme." smiler hun og kigger rundt mellem os. Jeg kigger rundt mellem de andre drenge der ser ud til heller ikke at have noget imod det.

"Arhh! Siden i ikke selv kan tage beslutningen, gør jeg det for jer og i svarer ja." udbryder Andrea og afbryder den stirrekrig der er mellem mig og de andre drenge. 

Snart sidder vi alle sammen mast sammen i Zayns bil, mig med Niall på skødet og Liam med Harry, mens Marie-Louise sidder foran og guider Zayn hjem til hende og Andrea sidder i midten og snakker med os andre fire. 

"Så er det ud, vi er her!" skriger Marie-Louise pludselig, hvilket lukker munden på os alle sammen, 

"Se det var flinkt. Kom ud, så vi kan få set nogle film." smler hun som om intet er sket, og stiger så ud af bilen, efterfulgt af os andre. Vi står foran et pænt stort paracelhus. Efter at have kigget lidt på det store, hvide hus følger jeg med de andre op til huset, hvor Marie-Louise allerede er i gang med at låse op. Vi træder ind i en entré med et kæmpe skydedøre-skab langs væggen, sikkert til jakker og sko. 

"Louis! Stop!" råber Marie-Louise, da vi alle sammen er ved at tage sko på. Jeg stopper med at binde mine sko op og kigger undrene på hende sammen med de andre.

"Du skal med mig på indkøb, der er jo kun købt ind til to, så vi skal have købt noget mere mad og slik." smiler hun som svar på mit uudtalte spørgsmål. Jeg nikker og begynder at binde mine snørrebånd igen. 

"Drea! Du viser dem rundt i huset, men lad være med at ødelægge noget, for mine forældre kommer hjem på lørdag!" skriger hun lige før hun lukker døren og vi begynder at gå ned mod det supermarkedet der, efter hvad jeg har fået at vide, ikke skulle ligge så langt væk. Hun sender mig et smil som jeg hurtigt gengælder.

***

"Hvad skal vi have?" spørger Marie-Louise mig om da vi træder ind i supermarkedet. 

"Det spørger du mig om?" jeg kigger undrende på hende. Hun nikker bare og går og kigger på hylderne hun kommer forbi. 

"Så laver vi lasange." smiler jeg og går op på siden af hende. 

"Du finder til aftensmaden, så finder jeg noget til filmene." smiler hun og går ned af en gang før jeg når at svare.

Jeg går stille og roligt finder varerne med en kurv i hånden, da jeg pludselig hører en hvine mit navn. Jeg stopper undrene op og kigger hen af den 'gang' hvor Marie-Louise kommer halvt løbende, halvt glidende. Jeg når lige at fange hende før hun glider forbi mig.

"Hvad så?" griner jeg af hende, hvilket hun også gør. Med en sød, melodisk latter. 

"Jeg skulle bare vide hvad for en is du helst ville have." smiler hun sødt og ser virkelig fornøjet ud.

"Hvad er der?" smiler jeg til hende.

"Meget. Kom!" griner hun og tager fat om mit håndled for at trække mig med hen til en eller anden køleboks. Grinende følger efter hende, stadig med kurven i hånden. Snart står vi ved en fryseboks og kigger på de mange forskellige is.

"Hvilken en vil du have?" spørger jeg hende og kigger smilende op.

"Den jeg gerne vil have købte jeg i går, men vi bliver nød til at have mere end en bøtte is når vi er syv." smiler hun, men hiver alligevel en Ben and Jerry's cookie doughe op og kaster den ned i kurven. Resten af tingene finder vi i fælleskab, mens vi løber rundt og teer os fjollet og adskillige grinefip krydser vores læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...