I'm Sick - One Direction

Skør, sjov, flabet og underlig; det er Marie-Louise Swan. Med selvtilliden i top og facaderne i bund, styrer den 18-årige pige gennem hverdagen med hjælp fra sin veninde Andrea. Der er dog én forhindring. Diabetes. Men en sygdom der varer resten af livet, skal ikke stoppe den livsglade Marie-Louise. Dog beslutter en elevatore sig for at stoppe hende og Andrea, en dag på vej hjem. De to piger sætter sig ned og håber på at der ikke går alt for længe, blandt andet fordi Marie-Louise har glemt sit druesukker. Timerne går og Marie-Louises blodsukker bliver lavere og lavere. Da Marie-Louise besvimer og Andrea går i panik, griber elevatorens to andre passagerer ind. Snart er de ude af elevatoren med en grædende Andrea og en besvimet Marie-Louise. De to drenge tager derefter hen på hospitalet sammen med deres venner, for at sikre sig at de to piger er okay. Snart er et venskab mellem de syv unge mennesker opstået og nogle følelser begynder også stille og roligt at opstå.

34Likes
78Kommentarer
2775Visninger
AA

2. Hakuna Matata - Timon&Pumba

Hakuna matata er de klogeste ord

Hakuna matata kloger` end du tror

Timon & Pumba

"So What, I'm still a rockstar!" skriger Andrea og mig med på Pinks So What, da den kommer i den tændte radio. Jeg kigger ud i den mennesketomme butik, som Andrea og mig begge to arbejder i. 

"10 minutter til fri!" hviner jeg, da jeg kigger på det store ur der hænger bag disken. 10 minutter til at vi kan kigge lidt i de butikker vi har kigget i tusinde gang før, og bagefter tage  elevatoren ned og så metroen hjem til mig, hvor Andrea og mig skal være  hele weekenden. Isen står i fryseren og chokoladen i skabet. Måske ikke så meget til en hel videoaften, men på grund af min sukkersyge må jeg nærmest ikke spise sukker. Mega nedern, men jeg klarer mig. I'm still a rockstar! Hehe! Vores forældre er på vandretur sammen i Norge, hvilket er grunden til at Andrea og mig har arrangeret en weekend-sleepover.

"Piger, i kan godt tage jeres ting og gå. Jeg lukker nu." smiler Patricia, hende der ejer den lille hobbyforretning vi arbejder i. 

"Tak, Trici!" siger vi til hende og styrter derefter ud i baglokalet og henter vores ting. Snart er vi på vej mod både Andreas og min ynglings-butik. En mindre butik, klemt inde mellem to kæmpestore butikker, med det sejeste tøj i alle regnbuens farver. Patricias forreting lukker en time før alle andre, hvilket ikke er andet end et held for os, for så har vi en time til at rende rundt i centeret før alle tøjbutikkerne lukker. 

"RIE! Den her må du ha!" hviner min rødhårede veninde på den anden side af et tøjstativ. Jeg skynder mig over til hende. Andrea står med en skrigorange tanktop med teksten 'HAKUNA MATATA!'. Jeg snupper toppen og tager den over skulderen hvor et par sorte, hullede jeans allerede ligger. Jeg sender Andrea et smil og forlader hende så igen for at kigge på nogle andre stativer. 

I omklædningsrummet står jeg og vakler mellem en stor blød striktrøje og en sort hættetrøje med Cookie Monster på. Til sidst forlader jeg butikken sammen med Andrea med en pose med Cookie-monster-hættetrøjen, Hakuna matata-toppen, de sorte, hullede jeans og en skrigende lyserød t-shirt med teksten I'm A Freaking Cupcake! med en mega nutted cupcake på. 

***

"To Yellow-submarine." smiler jeg venligt til pigen der står bag disken i den hyggelige cafe. Jeg betaler og stiller mig så til at vente på vores bestilling. Snart er jeg på vej over mod Andreas og mit bord med to fyldte smoothies. Jeg giver Andrea den ene og sætter mig så og nyder kort udsigten fra det store vindue. Efter at have købt nogle ting hver især besluttede vi at gå op i cafeen aller øverst i det store center. Vi er højere oppe end hustagene og kan skimte London eye ude i det fjerne. Den lille klokke ringer som betyder at nogle træder ind på cafeen. Af ren refleks kigger både mig og Andrea op fra vores smoothies, det ligner at Andrea får noget galt i halsen da hun ser de to fyre der træder ind, de er ikke grimme, bestemt ikke, men der er en følese af genendelse over dem, jeg har set dem før men hvor? Andrea sidder bare og stirrer på dem.

"A du stirrer." meddeler jeg hende på dansk med et løftet øjenbryn. Vores mødrer er danskere og bedste veninder så selvfølgelig kan mig og Andrea dansk. Faktsik ligger landet sådan, at hvis vi skal tale om noget hemmeligt på gymnatiet, eller bare for at være irreterende, snakker vi dansk. Det irreterer de andre elever grusomt når i gør det, derfor gør vi det ret ofte. Hehe..!

"Det er sku klart jeg stirrer. Det er to af drengene fra det der boyband One Direction." Hvor dum har man lov til at være? Jeg har set billeder af dem tusinde gange, men kan ikke deres navne, selvom pigerne i min klasse her prøvet at belære mig og Andrea dem mange gang. Andrea har i hvertfald fulgt en smule med, siden hun kunne genkende dem. 

"Nu du siger det.. Hvordan kunne du dog huske det?" spørger jeg hende igen på dansk. 

"Don't know. Jeg kan genkende dem, men har igen anelse om deres navne." griner hun på dansk, hvilket af en eller anden mærkelig grund udløser et kæmpe grineflip. Da vi endelig har grinet færdig og kigger på dem igen, står den ene og stirrer underligt på os. Busted! Jeg sender ham et uskyldigt smil og vinker til ham, hvilket får ham til at ryste på hovedet og gå op til sin ven, der allerede er i gang med at bestille. Det udløser endnu et grineflip fra os. 

 

Louis Synsvinkel:

Okay, hvad sker der lige for dem? To piger snakker højt på et eller andet sprog. Jeg hører dem nævne 'One Direction' og kort efter bryder de ud i grin. Hvad sker der lige for det? Jeg står bare og stirrer på dem og opdager slet ikke at de kigger på mig. Den brunhårede pige sender mig et uskyldigt smil og vinker til mig. Jeg ryster på hovedet og går op til Liam, der allerede har bestilt smoothies til os begge to. To grinende stemmer lyder igen bag mig. Jeg snupper de to smoothies, mens Liam er i gang med at betale og går hen mod et bord, ikke så langt fra de to piger. 

Da Liam kommer ned til mig, snakker de to piger igen på et andet sprog, hvilket irreterer mig af en eller anden grund.

"Ved du hvad det er for at sprog de snakker?" spørger jeg Liam på helt almindeligt engelsk. Dog kommer svaret ikke fra Liam, men fra den rødhårede pige. 

"Dansk. Det er hvad vi snakker." siger hun halvflabet på engelsk. Hun har tydeligvis hørt hvad jeg spurgte Liam om. Liam får sparket en samtale i gang, dog irreterer det mig at de kan forstå hvad vi snakker om, når vi ikke kan forstå dem. 

"Skal vi ikke tage hjem til mig og Harry og invitere de andre til filmaften?" spørger jeg Liam, da vi begge har drukket vores smoothies. Han nikker og vi forlader den hyggelige cafe og finder elevatoren, hvor de to piger fra før står fordybet i en samtale på dansk. Mens vi venterpå den langsomme elevator skriver jeg en sms til de andre drenge om at der er filmaften hjemme hos Harry og mig i aften.

Et lille 'Bimm' lyder og elevatordørene lukker op for os. Brunetten siger et eller andet og de bryder begge to ud i grin, mens Liam og mig bare kigger på dem. Begge rystende på hovedet, træder vi ind i elevatoren og jeg trykker på 0. Lige inden dørerne lukker, maser de to piger sig ind, stadig grinende. 

Jeg smiler kort, det gør mig i godt humør når andre griner. 

 

Marie-Louises synsvinkel: 

Andrea og mig står i elevatoren sammen med de to drenge fra One Direction, og snakker højlydt på dansk, mest for at være irreterende. Midt i et grineflip over et eller andet, går elevatoren i stå. Bare sådan bum, stop. 

"Det er løgn, ikke?" sukker jeg på engelsk og kigger på Andrea der bare sukker og ryster på hovedet. Den ene dreng står allerede og venter på at nogen vil svare alarmklokken. Vi andre tre står bare og kigger på ham i de næste to minutter, hvor han forgæves prøver at komme i kontakt med nogen der kan hjælpe os. Han sukker og sætter sig til sidst på gulvet. 

"Den bliver ikke svaret, så vi må vel håbe på at der er nogen der opdager det snarest." meddeler han med et skævt smil. Vi andre gør lige som ham og sætter os ned. 

***

"Jeg er træt, A." sukker jeg efter en times tid og læner mit hoved op af hendes skulder. 

"Din alarm burde også have ringet for lang tid siden." svarer hun mig og kigger på sit ur. Jeg hiver min Blodsukker-måler op af min taske og stikker den lille nål i min pegefinger og venter de 5 sekunder. 2,7 står der. Ikke så underligt at jeg er træt, når mit blodsukker er lavt. Jeg sukker og åbner min taske på vid gab for at finde mit druesukker. Man skal have omkring 5 normalt, så 2,7 er meget lavt. 

"Det sker bare ikke." sukker jeg og smider min taske fra mig. 

"Hvad sker ikke?" Andrea kigger op fra sin mobil, som hun sidder og spiller Angry Birds på. 

"Jeg har glemt min telefon og mit sukker hos Trici." sukker jeg og læner hovedet op af hendes skulder og lukker øjnene. Perfekt. Jeg sidder i en elevator, kan ikke komme i kontakt med nogen der kan hjælpe os, har lavt blodsukker og har glemt mit druesukker på mit arbejde. Please, der snart er nogen der opdager os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...