I'm Sick - One Direction

Skør, sjov, flabet og underlig; det er Marie-Louise Swan. Med selvtilliden i top og facaderne i bund, styrer den 18-årige pige gennem hverdagen med hjælp fra sin veninde Andrea. Der er dog én forhindring. Diabetes. Men en sygdom der varer resten af livet, skal ikke stoppe den livsglade Marie-Louise. Dog beslutter en elevatore sig for at stoppe hende og Andrea, en dag på vej hjem. De to piger sætter sig ned og håber på at der ikke går alt for længe, blandt andet fordi Marie-Louise har glemt sit druesukker. Timerne går og Marie-Louises blodsukker bliver lavere og lavere. Da Marie-Louise besvimer og Andrea går i panik, griber elevatorens to andre passagerer ind. Snart er de ude af elevatoren med en grædende Andrea og en besvimet Marie-Louise. De to drenge tager derefter hen på hospitalet sammen med deres venner, for at sikre sig at de to piger er okay. Snart er et venskab mellem de syv unge mennesker opstået og nogle følelser begynder også stille og roligt at opstå.

34Likes
78Kommentarer
2699Visninger
AA

7. Fighter - Christina Aguilera

"AAAAAAA!" skriger jeg og smider min telefon fra mig. Da hun sidder ved siden af mig i den mørke stue, er det ikke sværdt for mig at springe på hende. 

"Shhh, Rie!" tysser Harry på mig, da han sidder fuldt koncentreret på filmen. The Notebook. 

Jeg tumler over min veninde, og skrigende falder vi begge to ned fra sofaen. Drengene kigger forvirret på os, mens vi tumler rundt omkring på gulvet. 3 minutter senere ligger vi forpustede på gulvet, mens drenge er ved at stille koncentrationen tilbage på filmen, smågrinende. 

"Hvad gik det der ud på?" spørger Andrea mig. Jeg rejser mig og finder hurtigt min mobil i sofaen, ved siden af en sovende Niall. Jeg åbner den og viser hende billedet, som hun har uploadet på Facebook. Mig der ligger og sover med tommelfingeren i munden. Det er lagt på engang i nat, altså natten til søndag, som det er i dag. Eller om 13 minutter er det mandag: EFERÅRSFERIEIE, JEG ELSKER DIG!

"Det har jeg altså ikke lagt på, men jeg ønske jeg havde!" griner min veninde af mig. Jeg skubber irriteret til hende. 

"Men det er altså fra din telefon den er uploadet!" udbryder jeg. Den er i albummet Mobiloverførsler og navnet Andrea Dunnerskov står med blå skrift, som et link. 

"Må jeg se?" spørger Louis. Jeg kaster min mobil til ham, som han så fint griber. Smilet på hans læber vokser.

"Det er mig der lagde det på. Du så så sød ud, og den nærmeste telefon var Andreas." siger han før han kaster mobilen tilbage. Jeg griber den ikke, sidder bare og stirrer ondt på ham. Der er allerede 17 likes på det f*cking billede og en masse kommentarer.

"LOU!!!!!!" skriger jeg igen, før jeg igen rejser mig, løber hen og springer på ham.

*

Efter en umattende kamp mod Louis, sidder jeg ved siden af ham i den brede lænestol, mens mine øjne hele tiden er ved at glide i. Han vandt. Slappe, lille mig kunne ikke engang få ham fjernet fra stolen. Det er også snyd, han træner sikkert vildt meget! Jeg giver ham en lille knytnæve i armen, hvilket bare får ham til at fnise. 

De andre grinede så meget af vores fight, at de vækkede Niall, hvis grin nærmest overdøvede de andres. 

Med et sløvt blik kigger jeg op på Louis, der sidder og følger med i filmen. Jeg lader blikket vandre rundt i stuen. Her ligner ærlig talt lort, og mine forældre, nej, plejeforældre, kommer hjem i morgen, så vi skal nok rydde op i morgen tidlig. 

Jeg sukker og lukker øjnene et øjeblik, for at åbne dem igen. I morgen skal jeg snakke med mine plejeforældre samt Niall, bare for at gøre noget. Jeg vil gerne i kontakt med mine forældre, men alligevel har jeg ikke lyst.

"Træt?" hører jeg Louis hviske. Jeg nikker og ligger mit hoved på hans skulder. Der er stille ud over det kørende fjernsyn, så jeg gætter på at de andre er faldet i søvn. Louis skubber lidt til mig, og rejser sig. Jeg følger ham med øjnene, på hans vandring over til playstationen, som han slukker, før han kommer over og sætter sig. Igen skubber han lidt til mig, så jeg ligger op ad ham. På den måde falder jeg i søvn, med et lille smil på mine læber

*

Jeg vågner ved lyden af... Ingenting? De andre ligger og flyder på mandrasser og sofaer eller de sover faktisk, mens Louis er ude af syne. De tomme skåle er forsvundet fra bordet. Langsomt rejser jeg mig fra den knirkende stol, og vandrer ud i køkkenet, hvor jeg finder Louis, i færd med at lave morgenmad. Eller forsøge på det. 

"Kan ingen af jeg lave mad, eller hvad?" smågriner jeg, og går hen og tager kontrollen over den pande, som før så ud til at have kontrol over Louis.

"Hazza kan.." siger han, før han smutter hen til vasken, hvor alle de beskidte skåle står ved siden af. Hurtigt har han tændt for vandet, og er i gang med at vaske de mange skåle. Vi siger ikke noget, passer bare hver vores. Akavet. Da dam dam jeg får en ide.

"Du Lou?" siger jeg.

"hvad har du nu tænkt på Rie?" svare han og ser mistrosik på mig mens han løfter øjnbrynet.

"Vil du ikke hjælpe mig med at drille de andre liiidt?"spørg jeg og laver de sødest uskyldige hundehvalpe øjne som INGEN(!!!!!!) kan stå for og jeg mener ingen!

"Soldat Louis Til Tjenste General!" siger Louis og laver Honør "Hvad ska vi lave?"

"Jeg tænkte lidt på Harry med glat hår, Zayn med blåt hår selvfølig frugt farve og Niall , A og Liam kan vi tegne på!" svarede jeg lidt hyper, "Og Lou der er frugtfarve i skabet vis du lige vil finde det frem" sagde jeg hurtigt før jeg forsvandt op på værlset og begyndte at finde glatte jern og tusser frem.

*

Tyve minutter senere står vi og kigger på vores kunstværker. Harrys hår er blevet helt flat, det ser mildt sagt forfærdeligt ud. Zayns lyse stribe er blevet rigtig blå, mens resen af håret bare har antaget en meget, meget, meget mørkeblå farve. Det er egenligt ret fancy. 

I Andreas ansigt har vi skrevet 'The Rolling Stones' og prøvet at tegne deres 'mærke'. Andrea kan ikke fordrage The Rolling Stones, så det skal nok blive sjovt. Niall ser ud til at have ligget op ad Liam hele natten, de ligger i hvertfald ret tæt. Vi har været venlige og lavet hjerter over det hele i deres nuttede ansigter. Et par 'Niall + Liam' har også erobret en smule plads i begge deres ansigter. 

Småfnisende trækker jeg Louis med ud fra stuen, hvor vi bryder ud i grin, ligeså snart døren er lukket bag os. Det har ikke været helt let, for de er jo ikke sten. Men vi klarede den uden at blive opdaget!! 

Da vores latter er stilnet af sjosker vi ud i køkkenet, hvor vi begynder at spise. 

*

"Godmorgen." mumler en søvndrukken Zayn, da han åbner døren ud til køkkenet, omkring en time senere. Vi vinker til ham, mens vi begge gør alt for ikke at bryde ud i grin. Zayn lukker døren igen, sikkert for at gå på toilettet. 

Et kort øjeblik efter lyder et skrig gennem hele huset. Zayn har opdaget os. Både Louis og mig falder om på bordet af grin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...