Passet af Zayn, didnt know.

Mary er 17 år gammel, hendes forældre arbejder sammen, de ejer et stort tøjfirma. Så de rejser meget rundt, og laver møder, og får nye butikker rundt omkring. Marys forældre skal rejse over til Californien, og skal være der i 4 måneder. Men hendes forældre ville ikke have der skal ske noget med Mary, hun er kun 17 og de tror hun ikke kan passe sig selv. Så derfor ville de have deres Kollega, Trisha's søn til at passe Mary. Mary's forældre er bedstevenner med Trisha og hendes mand. Og derfor stoler på at deres søn som er 19 år kan passe hende.. Eller babysitte?

3Likes
1Kommentarer
560Visninger
AA

9. Tilbage til skolen

"Mary! Skal vi gå en tur?" spurte Liam. "Okay" sagde jeg, og gik nedenunder. "Det godt at se at du er frisk igen" sagde han med et smil "Jaa".. fik jeg sagt og smilte bare. "Vi kan gå en tur i 15 minutter. Jeg skal jo i skole" sagde jeg med et smil. "Mhm" sagde han og tog sin jakke på. Jeg tog min jakke på, "ville du ikke hjælpe mig med mine sko?" spurte jeg og satte mig ned på trappen. "Jo selvfølgelig" sagde han. Han tog mine røde converse og tog den på min venstre fod. "Jeg kan ikke få den anden på, du har jo gips" sagde han og grinte. "Jaja" sagde jeg med et smil. "Hvor er de andre?" spurte jeg og så på uret. "De sover" sagde han med et smil. "Okay" sagde jeg og tog min taske og mine krykker. Jeg gik udenpå terresen. Jeg gik ned af trapperne og vente mig om og så op på Liam. "Kommer du?" spurte jeg og blinkede med det ene øjne. "Jaja" sagde han og grinte og hoppede ned af trapperne. Vi gik over mod skolen, "jeg smutter nu, inden nogle ser mig" sagde han med et smil og krammede mig. "Ja, vi ses derhjemme" sagde jeg og krammede. Jeg gik langsomt over mod skolen, "Maary!" sagde nogle fra klassen. "Vi har savnet dig! Vi så dig på tv! Du var med i en ulykke.." sagde de i munden på hinanden. "Ja, det ved jeg godt. " sagde jeg og gik lidt videre. "Ej er du okay!" spurte Trine. Hun er en af de 3g'er. "Ja jeg har det fint tak" sagde jeg og så skævt på hende. Jeg gik ind på skolen, og ind i den store sal. Der var mange, jeg så rundt og så efter Sophie. Hun var der ikke, jeg satte mig ned på en bænk og lagde krykkerne ved siden af. "Hej Mary!" sagde  nogle drenge. "Hej" sagde jeg med et smil. Det var drengene fra fodboldholdet. "Hvordan har du det?" spurte Daniel. "Fint tak" sagde jeg med et smil. De kom og krammede mig, "Orgh One directions autografer!" råbte en pige og løb over til mig og så ned på gipsen. "Okaay..? Og?" sagde jeg og så underligt på hende. Der kom flere over til os og skreg og rørte på gipsen. "Okay, stop!" sagde jeg. Jeg kunne mærke det, og det var ubehageligt at de skulle røre på gipsen. Jeg rejste mig op og tog mine krykker, og gik nogle skridt. "Væk!" sagde Daniel til dem og jog dem væk. Han gik ved siden af mig "er du ok?" spurte han. Jeg trak på skuldrene og satte mig ned. "Drengene ødelægger næsten mit liv.. Bare fordi de er kendte skal det gå ud af mig.." sagde jeg og sukkede. Jeg så op på ham, han så underligt på mig. "Hvad snakker du om?" spurte han med et grin. "Ikke noget" sagde jeg og sukkede. 

"Mary!" sagde en stemme jeg vente mig om. "Sophie!" sagde jeg med et smil, hun løb over til mig og krammede mig. "Du husker mig!" sagde hun og kyssede mig. "Ja?.. Mit hukommelsestab er væk" sagde jeg med et smil. "Det skete altså også for snart 2 måneder siden" sagde jeg. "Nå ja" sagde hun glad. Vi gik ind i klassen, og satte os som altid bagerst. Vores klasselære Inger kom ind. "Hej Mary! Hvor er det længe siden" sagde hun med et smil. "Mhm." sagde jeg koldt og så ned på mit papir. "Hej, vi har en ny besked til alle i klasserne." sagde inspiktøren i højtalerne. Inger tyssede vi så stille rundt på hinanden. "Jeg leder efter Mary? Mary Cullen?" sagde en stemme. En masse fra klassen begyndte at skrige og hoppede rundt som galninger. Jeg kunne endda høre parallelklasserne skrige, nogle så på mig. "Okaaay" sagde jeg underligt og rejste mig op. 'Hvad har jeg nu gjort..' tænkte jeg irriteret. "OMG HARRY STYLES!" skreg Linea fra forreste række. Jeg gik ud af klassen og så ind fra vinduet. De alle gloede på mig. Jeg så rudnt på gangen, ikke en eneste. Jeg gik langsomt over mod rektorens kontor. Jeg så rundt i klasserne. Alle gloede på mig. Jeg rystede på hovedet og gik videre. Jeg bankede på rektorens dør og gik ind. "De ville se mig?" sagde jeg og gik ind. Harry gloede på mig. "Hvad laver du her?" spurte jeg. rektoren stod og gloede på os. "Kom" sagde han. Vi gik udenfor, og satte os på en bænk. Jeg så mig tilfældigt tilbage, alle sad klistret ind mod vinduet. "Hvad?" spurte jeg og så over mod Harry igen. Han tog min hånd med begge sine hænder. Jeg så over mod vinduerne igen, der var en masse der skreg så man næsten kunne høre det tydeligt hvad det var de skreg, og mange græd. Jeg så på Harry. "Mary jeg elsker dig" sagde han. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. hans hænder var blevet svedige. Han så på mig i langtid, som om han ville have jeg skulle svare. Jeg trak på skuldrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...