As dead as it gets (Bella thorne)

Har du nogensinde bemærket at nogen ting er så let for alle andre?
De har alle fedt tøj,
De kender de rigtige mennesker,
De bliver inviteret til de bedste fester,
Og du sidder bare på sidelinjen.
De ville være aldeles lykkelige, hvis du aldrig havde eksisteret,
Og de får altid hvad de vil have...
Men ikke...... Denne gang..

Ja, sådan oplever Bella livet.. Hendes liv har altid været et helved, så hun begår selvmord, men på den ene eller anden måde genopstår hun... For at tage hævn over alle sine gamle klasse kammerater.

(Bella er ikke berømt)

3Likes
17Kommentarer
1359Visninger
AA

3. The childhood game.

Der er ingen som tror dette vil være muligt, men det er ikke fordi jeg er rigtig tilbage. Jeg er ikke et genfærd, selvom man skulle tro det. Jeg tænker heletiden hvordan dette er muligt, men jeg ved hvorfor jeg er her. Jeg vil have hævn. 

Engang for 6 år siden, dumpede bedsteveninde mig, for 6 andre af sine venner. Hende og jeg havde lavet vores egen leg, vores ting, da vi  var yngre. Hun begyndte at lege den med dem, men vi havde ellers aftalt at det kun var os som måtte lege den. 

Hendes venner fik hende med ind i en joke imod mig, som hun har fortrudt nu. Den leg var en joke imod, den leg vi havde fundet på.

Hun fik mig med udenfor mit hus hvor kirkegården ligger, hvor vi plejer at lege denne leg. Hun var kommet for at 'undskylde' til mig, efter jeg havde afsløret hende i at lege legen med de andre. Jeg sagde selvfølgelig 'ja' for hun er min bedsteveninde, eller det troede jeg. 

Vi havde sagt reglerne til hinanden igen.

REGLERNE: 
En person er spøgelset.
Alle andre gemmer sig.
Når du bliver fanget, bliver du til et spøgelse.

og jeg Bella blev spøgelset. Vi så hinden i øjnene, og sagde rimet. 

1 2 3 4 5 6 7 Release the one ignored by heaven 

8 9 10 Now run and hide or join her side by the devil's side
11 comes, the clocks will chime, forgotten souls erased by time
midnight comes its not too late so kill the ghost and seal your fate!

Vi løb hver vores vej, til jeg stoppede op og råbte "MIDNIGHT!" Så hun viste legen var igang. Jeg løb i den samme retning som Sandy. Jeg kunne lige spotte hende i mørket. Jeg listede hen til hende, men jeg kunne pludselig høre hende skrige, og jeg stoppe med at liste mig ind imod hende, men begyndte istedet at løbe. Jeg nåde endelig hen til hende, hun havde ryggen vendt imod mig, og stirrede imod ingenting

"Sandy?" Sagde Jeg forsigtigt. Hun svarede ikke men istedet fløj der 5

Børn?

NEJ, VENT... 

SPØGELSER?? 

ZOMBIER? 

På hende, de sprang på Sandy og de Ingorede mig. Jeg stod bare og stirrede hen imod væsenerne.. Hele min krop begyndte at ryste, jeg nævnte hendes navn et par gange lavt... Men de alle sammen sad nu på hende, og det så ud til at de spiste hende? Jeg trådte et skridt længere hen imod dem, men så rejste de alle sammen sig op også Sandy. Hun havde nu et hvidt ansigt og sorte øjne, og en sort mund.

De begyndte alle at løbe hen imod mig, og endelig kunne jeg flytte mine ben og løbe væk fra dem.

Jeg løb... Og løb.... og løb. Til jeg nåede mit hus igen, jeg kunne ikke trække vejeret og det føltes som om noget var på vej op fra min krop. Jeg prøvede at ignorere det, men det kunne jeg ikke. Det sidste jeg så var at de kun var få meter fra mig, også blev alt sort.... 

 

Det var det som jeg kunne huske, fra dengang.  Jeg vågnede igen, men alt var sort. Jeg kunne intet se, jeg kunne mærke vreden i min krop. Jeg kunne huske hvorfor mit liv var lort, hvorfor jeg var endt her. Vreden tog over nu, så jeg svang mine arme ud i mørket, så der til sidst kom lys.

Jeg var endt nede i et hul, i en kiste. Folk troede jeg var død, det kunne de godt tro om igen. Jeg kiggede ned af min krop, den var ikke længere lille.  jeg var blevet ældre, jeg var stærkere, og jeg var blevet smukkere. Jeg var blevet en teenager, en teenager som vil have hævn over sine barndoms venner.  

 

Jeg vil aldrig glemme det, specielt ikke når det hele var en joke, Sandy og hendes venner gjorde mig til en kæmpe joke, de lod som om de var zombier eller sådan noget, bare for at jeg kunne komme til at se dum ud. Det de ikke viste var at jeg ville ende på hospitalet, og dø der, også alligevel ikke dø.  

Jeg vil have min hævn over dem, og skal ikke spolers af noget..

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har et par ting jeg gerne vil sige.

1: Jeg er ked af der er gået så længe, men har ikke lige haft tiden til det, men håber s inderligt der bliver lavet om på det nu. 

2: Del denne movellas det ville betyde meget. 

3: Bare rolig kapitlerne bliver længere, men viste ikke lige hvad jeg ellers skulle skrive mere til det her kapitel. 

 

Og virkelig meget undskyld!! 
 

//Ida

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...