En morders liv

Jessica Mars (Jess) har aldrig været pigen der fik opmærksomheden fra sin familie, eller andre mennesker for den sags skyld. Jessica kan ikke klare det mere, til sidst tager hun hævn over sin familie, hvordan? læs det for at finde ud a det, men hævnen ender galt for Jessica, og hun bliver dømt til at leve 50 års fængsel, i fængslet møder hun Luke. kan Luke hjælpe hende på rette vej eller bliver det hele værre?

1Likes
1Kommentarer
148Visninger
AA

1. Starten på besættelsen

Det regnede.

Så meget kan, jeg da fortælle jer, regnen ramte tagterrassen hårdt, det lød som om der var krig. Som om 3 verdens krig var startede, og alle skød på hinanden.

   Parasollen var slået op, og dækkede mig så jeg, ikke endte med at blive driv våd, men jeg viste ikke hvor lang tid den kunne klare mere, den blev bøjet mere og mere ned. Jeg tog det sidste hvæs af min smøg, og skodde den, jeg rejste mig op, og gik hen mod døren, da jeg hørte parasollen sprække sig, og flere liter vand ramte stolen med et plask, jeg vendte mig om og grinte, jeg kiggede op mod himlen ’’ikke den her gang, og heller ikke næste, jeg gjorde bare hvad der var bedst for mig selv, det kan man ikke klage over’’ det begyndte at lyne og tordne som var der nogen der kunne høre mig. Regnen blev være og jeg endte med at være gennemblødt, jeg kiggede ned og grinte.

   Jeg tog fat i døren, og smuttede indenfor, jeg snublede over et lig, der lå på mit værelse. Jeg bukkede mig ned til hende, det var min moster ’’åhh Mirabella. Du døde da også det mest idiotiske sted, man kan dø. det var da heller ikke for smart, at løbe over til en dør, hvor man skal bruge en nøgle for at åbne. Har du måske den nøgle? Nej det tror jeg ikke du har, dumme so’’ jeg tog min trøje over hænderne og skubbede hende på plads, gik over til mit klædeskab, tog en ny, gik nedenunder så udenfor og smed den ned i naboens skraldespand. jeg løb over til min anden nabo skrigende ’’hjælp, hjælp mig hver sød at hjælpe mig, jeg fik klemt en tåre ud, og bankede på deres dør ’’åben, åben nu, jeg ber’ jer’’ de to ældre, Tom og Ann kom ud af døre ’’hvad sker der dog søde’’ ’’det er min mor, min familie, dem alle, de døde, de alle sammen døde, vil i ikke nok hjælpe mig.

   De tog mig indenfor i deres hjem, lagde et tæppe om mig, gav mig noget varm kakao, og ringede til politiet imens, Hvor var de søde mod mig, søde dumme naive gamle mennesker.

   Politiet var her hurtigt, de var her hurtigere end jeg kunne nå at sige Hippopotomonstrosesquippedaliofob.

  de fjernede ligene, og snakkede med mig om hvad der var sket, men jeg havde jo været ude og gå en tur før maden var klar, og ville så komme hjem, til en dejlig aftensmad med hele familien, onkler, mostre, brødre, søskende, pap forældre, forældre, kusiner, nevøer og niecer og hvad der nu ellers var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...