Age is just a number ~ One Direction

Sarah er en 17 årig pige med store drømme. En af hendes drømme er bl.a. at møde One Direction. Hun er flyttet til London med sin mor, Tracy, men hun savner sit gamle hjem, hjemme hos hendes far i Bradford. Men en dag hvor, hun får en 1D koncerbillet, og en Back stage billet, ændres hendes liv. Hun er stærkt tiltrukket af en af drengene, og de udvikler et godt solidt venskab. Men kan det føre til mere?

12Likes
14Kommentarer
1228Visninger
AA

2. The Call.

Jeg havde faktisk ikke ret mange tømmermænd?

Mærkeligt.

Efter byturen i går, tog jeg med hjem til Maria, og sov.

Jeg sov på en madres, ved siden af Maria's seng.

Man lå overraskende godt på den.

Jeg satte mig op, og kiggede hen på Maria.

Hun snorksov.

''Maria?'' sagde jeg, og klappede hende på kinden.

Hun svarede ikke.

''Maria!'' sagde igen, og denne gang reagerede hun.

Hun gav et lille spjæt, og brummede.

''Du savler...'' sagde jeg, og fandt min mobil, som lå ved siden af mig

Hun svarede ikke.

Jeg så at min mor havde skrevet. Hun ville sikkert bare vide om jeg var OK.

Jeg åbnede beskeden.

'Hej skat. Hvor er du? Ring hvis du er OK. Knus mor.'

Jeg sukkede dybt, og trykkede på hendes navn, og ringede hende op.

Jeg tog røret op til øret, og rejste mig.

Jeg gav mig til at lede efter mine shorts.

''Skat? Er du OK? Hvor er du?'' var det første hun sagde til mig, der hun tog telefonen.

''Jamen hej! Jeg er også rigtig glad, for at høre din stemme.'' sagde jeg sarkastisk.

Hun lo.

''Jo, jeg har det fint, og jeg er hjemme hos en der hedder Maria.'' sagde jeg.

''Hvem er Maria?'' spurgte hun om.

''Det er en pige som jeg mødte i går, til koncerten. Hun er meget sød.'' sagde jeg, og ledte stadig efter mine forbandede shorts.

''Nå okay, men jeg er til jobsamtale nu, så jeg er ikke hjemme.'' sagde hun.

''Okay, men... Vent, hæng lige på...'' sagde jeg, og gik hen til Maria.

''It's time to wake up! Vi skal på Café.'' sagde jeg, og trak dynen af hende.

''Argh, hvorfor det?'' sagde hun, og blev liggende.

Jeg svarede hende ikke.

''Ja så er jeg her igen, mor Maria og jeg, tager også på Café, så jeg er nok heller ikke hjemme før engang i eftermiddag.'' sagde jeg, og fortsatte skattejagten på at finde mine shorts.

''Det er bare fint. Vi ses'' sagde hun.

''Ses'' sagde jeg, og lage på.

Jeg smed mobilen ned på madrassen.

Jeg fandt endelig mine shorts.

''Jeg har mega tømmermænd!'' sagde Maria, og rejste sig op.

Jeg grinede, mens jeg tog mine shorts på.

''Så er det godt at vi skal ud og ha' en dejlig kop varm kakao.'' sagde jeg.

 

***

Vi var ankommet til den lokale café.

Vi slog os ned i stolene udenfor, og ventede på at der kom en, og tog vores bestilling.

''Hvor er det vildt, at du fik selveste Niall Horan's nummer!'' sagde Maria, og kiggede ind i Caféen.

Hun vinkede til en tjener, som tegn på, at vi var klar til at bestille.

''Ja, så nu må jeg bare vente på, at han ringer eller skriver.'' sagde jeg, og kiggede på tjeneren som kom ud til os.

''To varme kakaoer tak'' sagde Maria, og smilede.

Tjeneren nikkede, og gik ind i caféen igen.

''Men tror du at han ringer?'' sagde Maria, og bed i sine negle.

''Det tror jeg da, ellers havde han nok ikke bedt om mit nummer'' sagde jeg mens jeg grinede.

Maria's telefon begyndte at brumme. Hun tog den med det samme.

Jeg kiggede nysgerrigt på hende.

Hun lage på igen, efter 2 minutter.

''Jeg er altså nød til at gå. Jeg skal hente min lillebror i børnehaven.'' sagde hun, og lå sin mobil i sin taske.

Hun rejste sig op, og gik.

''Vi ses'' sagde jeg, mens jeg fulgte hende med øjnene.

Hun vinkede, og småløb, op ad gaden.

Lidt efter kom tjeneren ud med de to kakaoer.

''Tak'' mumlede jeg.

Jeg tog en slurk af min kakao, og lå armene over kors.

Jeg kiggede på butikkerne på den anden side ad gaden. Bare ren kedsomhed.

Min telefon begyndte at ringe.

Jeg kiggede på nummeret. Det var hemmeligt nummer.

''Hallo?'' sagde jeg nysgerrigt.

''Hej! Det er... Hold nu kæft Liam!.. Det er Niall!''

''Jamen hej med dig!'' sagde jeg glad.

Jeg tog en slurk mere, af kakaoen.

''Har du travlt? For så... så kunne vi mødes, et eller andet sted? Måske?'' sagde han genert.

Jeg fnes.

''Ehm, ja... Jeg sidder faktisk nede på den lokale café med to varme kakaoer, så du kommer bare.'' sagde jeg.

Jeg kiggede på mit ur. Den var kun 12.

''Super! Jeg kommer nu!'' sagde han glad.

Jeg lagde på, med et smil på læben.

Jeg dansede en lille glædesdans.

Der kom nogen gående på den anden side, som gloede på mig.

Jeg kiggede på dem, og sendte dem ''Gotta Problem?'' blikket.

De kiggede væk igen.

''Sarah! Sarah!'' hørte jeg en bekendt stemme råbe.

Jeg vendte mig om og kiggede.

Det var Niall. Han kom løbende ned ad gaden.

Jeg lo, og vinkede til ham.

Han var godt nok hurtig.

Jeg rejste mig op, og rakte armene ud.

Han kom løbende ind i min favn.

''Hej!'' sagde han forpustet.

Vi slap hinanden, og gik hen til bordet.

Vi satte os ned, og kiggede på hinanden.

''Hvad så? Hvad bringer dig hid?'' sagde jeg, og tog en slurk af min kakao.

''Tjo... Jeg savnede bare at se dig.'' sagde han, og lænede sig tilbage i stolen.

Jeg satte koppen på bordet, og smilede.

''Nurh, hvor er du bare sød!'' sagde jeg.

''Hvad skal du så her bagefter?'' spurgte han, og tog Maria's kakao.

Han tog en slurk.

''Det ved jeg ikke... Måske tager jeg bare hjem.'' sagde jeg, og kiggede på ham.

''Må jeg komme med?'' spurgte han om, og kiggede på mig.

''Ja det må du da godt. Min mor kommer først hjem i eftermiddag.'' sagde jeg, mens jeg grinede.

''Fedt.'' sagde han, og smilede stort.

 

Efter vi havde snakket lidt, tog vi hjem til mig. Jeg boede ikke langt fra byen.

Vi gik ind på mit værelse.

''Wow!'' sagde han, og kiggede stift på min væg, der var overklistret med One Direction plakater.

Jeg smilede.

''Skal vi spille tegn og gæt?'' spurgte jeg om, mens jeg dumpede ned i sengen.

''Ja, hvorfor ikke?'' sagde han, og kiggede på mig.

Jeg hoppede op ad sengen, og fandt det frem, fra mit skab.

Han satte sig hen i min seng, og kiggede på mig, mens jeg stod med spillet i hænderne.

''Jeg er altså pisse dårlig til det'' sagde han, og grinede.

Jeg smilede, og dumpede ned i sengen.

''Så er vi to'' sagde jeg.

Vi pakkede spillet ud, og gjorde os klar. Niall startede.

Jeg vendte timeglasset, og Niall begyndte at tegne.

''En mand! En elefant med bukser! Nej... En pige der danser ballet!-''

''Nej!'' sagde han, og tegnede videre.

''En mand der synger... En operasanger... Uh jeg ved det! Justin Bieber!'' sagde jeg.

''Yes!'' råbte han, og stoppede med at tegne.

Jeg flækkede af grin, da jeg så hans tegning. Jeg lå mig ned.

''Siger du at min tegning er grim?'' sagde han, mens han holdte den op i luften.

Jeg grinede endnu mere.

Han begyndte også at grine.

''Argh, den kunne være bedre...'' sagde han, mens han kiggede på den.

Døren gik op, og mor kom brasende ind.

Jeg kiggede op på hende.

''Ej, mor! Jeg har gæster!'' sagde jeg, mens jeg stadig grinede.

''Ja det kan jeg se, og du er...?'' sagde hun, og kiggede på Niall.

Vi kiggede begge to på hende, med store øjne.

''Ehm... Hvis du ikke har lagt mærke til det, så hænger han faktisk over det hele, på min væg.'' sagde jeg, og pegede op på den.

Hun kiggede på den, og derefter hen på Niall.

''Gud ja! Du er Niall Horan!'' sagde hun, og smilede.

''Jep, det er mig.'' sagde han, og smågrinte.

''Nå, men jeg vil lade jer være i fred så.'' sagde hun, og smilede endnu engang.

Jeg vinkede til hende.

Hun smuttede ud, og lukkede døren efter sig.

Jeg kiggede på Niall.

''Min mor kommer ALTID brasende, når jeg har gæster. Hun vil aldrig gå glib af noget.'' sagde jeg.

Niall grinede.

''Nå, nu er det min tur, til at tegne.'' sagde jeg, og rejste mig op.

Vi gik i gang med spillet igen...

 

Undskyld, at den først kom ud nu, men havde virkelig travlt idag! Og undskyld, at den blev kort.
Godnat!:) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...