Mørkeblå

Det hele havde været så mærkeligt. Den nye dame, den mystiske musik ja og stemmen som ikke var ham. Men det mærkeligste var helt sikkert den gamle bog som var endt i han taske uden han selv havde vidst det.
Han kiggede i sin taske trækede den gamle bog op. Var det bare ham eller kunne han høre den mystiske musik igen? Han rystede på hovedet og lod som ingenting men alligevel vidste han godt at han havde hørt noget svagt musik. Vi følger i denne historie Peter som kommer ud på sit livs største eventyr via en bog, og hvordan dt så ender ved jeg ikke endnu...

5Likes
18Kommentarer
926Visninger
AA

2. Mørket.

Mørkt... Mørke? En klam lugt strømmer ind i Peters ansigt, og får ham til at vågne langsomt. Hvor var han?

"Skat han vågner nu" Det var fars stemme. Den lød ikke strengt som den gjorde på biblioteket. Nu var den rolig og afslappet. En lav hulken kom langsomt tættere på. Det var mor.

"Han skal nok blive rask hvis i bare lader han slappe af" Men hvem var det? Han kendte ikke stemmen... Hans øjne begyndte langsomt at åbne sig og et skarpt lys fik ham til at lukke øjnene igen. Den svage hulken stoppede.

"Er du okay skat?" Det var svært at svare på når han ikke vidste hvad han fejltes. Det eneste han fik fremstammet var et "mmmhhhhh"

Et nyt forsøg på at åbne sine øjne lykkedes. Han ser som det første sin doktor? 

"Har jeg en Doktor?!"

"Nej men du har en læge, eller du har lige fået dig en" Ups! Var han kommet til at tale højt uden det var meningen? Lægen rakte Den krumme hånd ud for at hilse, men han var for slap til at tage imod håndtrykket han havde tilbudt.

"Nåh men jeg må jo se at komme videre. Farvel Peter, og god bedring."

 

                                                                           ***

Lægen var gået og mor kom ind med en stor kop Kamillete. Hun satte sig på sengen og strøg mit hår forsigtigt.

"Hvad er der sket med mig mor?"

"Vi ved det ikke skat, men lægen siger du nok skal få det bedre og at hvis det sker igen skal vi bare sætte en kop rødvin under din næse, så ville du vogne." Nåh så det var det der lugtede så forfærdeligt!

"Nåh men du må hellere se og få hvilet dig"

Peter tog en slurk at den varme Kamillete og lagde sig på siden. Hvad var der sket?

"g"nøglerne kom flyvende mod ham. Stemmen fra biblioteket talte til dem. "Jeg har sørget for at han fik den med hjem." Fik hvad med hjem? "Han var ikke ligesom alle andre der syntes den var kedelig. Nej, han faldt nemmelig om!" Hvem faldt om? Mig?

"Jeg tror vi har fundet den rette" Det var ikke biblioteks stemmen længere. Det var stemmen fra den nye dame på biblioteket. Men damen havde jo ikke sagt noget til ham? Der var bare noget ved stemmen der fik ham til at tænke på hende.

Fuglene fløj videre lige igennem ham. Han satte sig op med et sæt. pppyyyyhhhhhaaaaaa... Det var bare en drøm.

Han lagde sig til at sove i den varme seng igen. denne gang var det en lidt mere almindelig drøm. Eller man kan vel ikke sige at drømme er almindelige?

"Drrrriiiiiiinnnnggggg, drrrrriiiiiiinnnnnnggggg, drrriiinnnnnnnnggggg"

Peter vågnede af hans lille vækkeur. Eller nej. Det var ikke hans vækkeur. Det var æggeuret ude fra køkkenet.

"så er der mad" Peter gik hen mod døren på sit værelse. Var han entelig ikke os ret sulten? Hvor længe havde han sovet?

Der han trådte ind i den store spisestuen strømmede den dejligste duft hen til Peter. Først der kunne han mærke sulten bore sig et dybt huld i maven.

"Mmmmmmmmm" Peter nød at få noget at spise.

"Det ser ud til at det hjalp med en lang lur?"

"Hvor længe har jeg sovet?"

"Ca. 2 timer."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...