Mørkeblå

Det hele havde været så mærkeligt. Den nye dame, den mystiske musik ja og stemmen som ikke var ham. Men det mærkeligste var helt sikkert den gamle bog som var endt i han taske uden han selv havde vidst det.
Han kiggede i sin taske trækede den gamle bog op. Var det bare ham eller kunne han høre den mystiske musik igen? Han rystede på hovedet og lod som ingenting men alligevel vidste han godt at han havde hørt noget svagt musik. Vi følger i denne historie Peter som kommer ud på sit livs største eventyr via en bog, og hvordan dt så ender ved jeg ikke endnu...

5Likes
18Kommentarer
919Visninger
AA

3. Fantasi Eller Virkelighed... Eller Noget Af Det?

Fingrene gled hen over tangenterne. Det var som om han havde spillet den tusind gange før. Men det var kun anden gang han spillede den. Den lød stadig lige så godt. Det var underligt. Han kunne den ligepludselig meget bedre end sidste gang hvor han faldt om. 

Feerne nyndede små fine melodier. De havde alle sammen deres ejen melodi. 

Peter spillede forkert og billedet røg væk fra de brune øjne. Han fik tåre i øjnene og en fin lille krystal trillede ned ad hans kind. Der var noget sørgeligt ved feernes sange. Det lød så smukt.

Peter rystede på hovedet.

"Man kan ligeså godt sparre tårende på noget der fandes." Sagde Peter til sig selv. Men han vidste alligevel ikke helt om det var noget som skete i virkeligheden.

"du må lære den ordenligt og udenad hvis det skal blive til noget!" Peter var ved at vænne sig til den lille stemme. han vidste ikke om det var fantasi eller virkelighed eller nogen af delene men han følte at stemmen førte ham til noget vigtigt og stort.

Peter begyndte at spille efter noderne igen. han forventede at et billede af de små feer ville komme frem, men istedet kom en stor klippe frem. Han gik ind mod den store klippe. Eller det var ikke ham. Det var ikke ham der gik ind mod klippen men det var hans sjæl, hans krop og hans tanker men det var som om nogen styrede ham. Han kunne høre... Et orkester? Det blev højere og højere for hvert skridt han nærmede sig. der han stod ca. en meter fra den store klippevæg finder han ud af at han står i en grotte inde i klippen. Han ser små noder der er ridset ind i klippevægen. Var det ikke noderne han spillede i bogen.

"se nu er du ved at få fat i noget." Billedet røg væk fra hans... tanker? Var det tanker?

"Undskyld jeg forstyrede dig. du skulle ha' spillet videre" Den lille biblioteks stemme kom altså fra hans lomme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...