Underneath {One Shot}

Når du har levet som freaken hele dit liv, er det svært at stole på nogen. Aya er hele sit liv blevet set ned på, mobbet, slået og misbrugt. Hun har levet et liv uden sin familie, helt alene hos en plejefamilie med en far der slår, og en mor der drikker. Det her er hendes sidste tanker, skrevet i et afskedsbrev.

2Likes
1Kommentarer
515Visninger
AA

2. Underneath.

Vandet her virker så beroligende.. Så roligt og ubekymrende. Ligesom du er.
De lyserøde blade på træerne om mig minder mig om dit smil.. Dine lyserøde læber som aldrig stopper. De bliver bare ved og ved. Aldrig nogen bekymring.

Den sten jeg sidder på nu har vores intialer hugget ind i.. Det er ikke så tydeligt som dengang, men hvis man nu kniber øjnene en smule sammen kan man se det. Det lille hjerte med A'et og K'et. Aya og Kamiki.

Jeg ved det er længe siden vi har talt.. Men hvem kan dømme os? Du flyttede langt væk, og jeg blev her.

Kami, kan du huske? Kan du huske dengang vi hoppede rundt ved den store flod, fra sten til sten?

Du havde den lille gule kjole på, og det sorte hårbånd bandt dit silkebløde hår op i en hestehale.

Vi sagde altid at vi skulle være sammen foraltid. Venner forevigt, var det ikke det du sagde?

Jeg giver dig ikke skylden for dette.. Glem ikke det. Jeg elsker dig, mere end ord kan beskrive. Du er min forevigt, og det vil intet ændre. Ikke engang dette.

 

Pigen lod forsigtigt blikket flytte sig ud over vandet istedet. Solens stråler genspejlede sig stille i det klare vand.

Hun smilte. For første gang længe smilte hun.

 

Jeg savner dig nu, lille engel.. Dine kram, og dit høje grin. Dit syn på verden og alt i den. Kay savner dig også.. Han græd da han efterlod rosen på din plads.

Men vi huskede alle dine ord. Alle dine bevægelser da du sprang, og dit kække smil da de hår for første gang blafrede frit.

Sorgen i mit hjerte er stor. Større en noget andet jeg nogensinde har oplevet.

Og jeg ved folk vil kalde mig skør. Men du er mit alt, min lille engel. Det har du altid været. Jeg vil ikke have at folk ser mig.. For jeg tror ikke at de vil forstå. Ikke som du gjorde.

Jeg kommer til dig nu, engel. Ligesom jeg lovede.. Hvis du forsvandt, ville jeg følge efter. Det ved du.

Og det er hvad jeg vil gøre.. Jeg efterlader brevet her. På stenen som Kay og jeg så tit besøger.

Roserne er her faktisk stadig.. De er godt nok blevet sorte, og visne, men de er her. Ingen vil fjerne dem. Og ingen skal.

De symboliserer vores venskab.. Og Kay vogter over dem hver dag. Han lader dem ikke ude af syne så længe han lever, det ved jeg.
Så rolig lille engel.. Vi vil altid huske dig.

 

Hendes blik gled en enkelt gang over det hvide papir inden hun underskrev det med et svagt smil, og blidt proppede det ned i den lyserøde kuvert.

Hun ville se sin bedsteveninde igen, og denne gang skulle intet stoppe hende.
Ingen mobning, og ingen slag kunne få hende til at fortryde de piller hun sad med i hånden.

Hun ville se hende. Hun ville holde om hende igen, og bedst af alt, hun ville dø samme sted som hende, på den sten der var sat som minde for hende.

Denne gang, skulle ingen kalde hende en freak.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...