Little Things ~1D♥.

SE TRAILER!... Stephanie Atkinz, er blot en helt almindelig pige, hun har venner, familie og faktisk også en kæreste ved navn Daniel. Stephanies forældre er ikke sammen mere, hun er bange for at blive såret da hun er blevet forladt i sorg en gang før da hendes far døde under en brand. Stephanie er bange for at blive såret af Daniel, han er klar til meget mere end hun er, han vil mere end bare at kramme, kysse, holde i hånd og nusse, men det er hun langtfra klar til, hun er bange for hvad der skal ske.. Hun tager så på et uventet besøg hjem til Daniel, hun fortryder det dog da hun finder en pige i samme seng som ham. Stephanie skynder sig så ud af huset med tårer i sine øjne. Hun kommer til at løbe ind i en dreng, selveste Harry Styles - Stephanie prøver at holde sin temperament nede og sit hoved koldt da det jo er den kendte Harry Styles fra One Direction.

79Likes
44Kommentarer
7909Visninger
AA

10. 9. „Losing you, is like losing a piece of my soul.“

Til begravelsen, var der en masse der tudbrølede.. Men så var der mig. Jeg græd slet ikke over de andres taler. Jeg tænkte ikke på noget, overhovedet. Jeg var fuldstændig tom. Nu hvor min mor var væk... Følte jeg mig tom. Pludselig hørte jeg en gaffel, ramme glasset blidt. Jeg vendte mig om, og så Harry rejse sig stille op. ""Egentlig, kendte jeg ikke rigtig Nathalie. Men de få gange, jeg har snakket med hende virkede hun som en sød person. Stephanie og Mor, havde ikke ligefrem det perfekte forhold til hinanden.. Men efter hun blev syg, gik det op for dem at de egentlig ikke kunne spilde tiden på at være efter hinanden. Håber du har det godt hvor du er nu, Nathalie". Jeg sad fuldstændig målløs. Ikke efter lang tid, gik det op for mig at jeg græd. Tårerne væltede ud, og Harry kom hen for at omfavne mig.

*

Det var nu lidt over et halvt år siden, min mor døde. Jeg havde ikke rigtig været særlig glad her på det sidste, men drengene hjalp mig med humøret. Jeg var flyttet hen til Harry og Louis, og her havde jeg så klaret mig i det sidste halve år.

"Er du klar?" råbte Harry ude fra stuen. Jeg kiggede mig sidste gang i spejlet, og jeg så ret godt ud. Mit lyse hår, var blevet ret langt fortiden. Jeg gik ud til drengene, og de piftede af mig. "Wow, hvad har du gjort ved dit hår? Det er fantastisk!" sagde Niall og smilede. Harry skubbede lidt til ham, "hun er min". Jeg grinte bare. "Det er mit naturlige hår" svarede jeg. "Har du krøllet hår? jeg troede du havde glat hår!" sagde Louis. "Det ville jeg ønske jeg havde" sagde jeg med et smil. "Krøller passer dig ellers" sagde Harry, smilede sødt og tog min hånd og ellers, var vi ude af døren.

Det var noget af en lang køretur. Louis kørte, Niall oppe foran, og omme bagi, sad Harry, Zayn, Louis og jeg mast sammen. Eller jeg sad på skødet af Harry. De andre drenge var optaget af en sang i radioen, eller også talte de. "Uanset hvor fuld du bliver, flirt ikke med andre drenge" hviskede Harry til mig. Jeg grinede lidt af ham, men kyssede ham så på kinden. "Du er den eneste jeg ville flirte med" svarede jeg. Han kyssede mig på munden og udviklede det til et snav. "Rolig nu" sagde Zayn en smule irriteret. Jeg skubbede bare blidt til ham, med et smil. Han smilede tilbage og begyndte så at snakke med Louis.

ENDELIG var vi der, og festen var allerede godt i gang. Klokken var allerede halv syv. JEG havde spist hjemme, da vi helt sikkert ikke ville få noget at spise her. Vi kom ind, og Harrys ven, Pete gik hen og krammede mig med en øl i hånden. Han krammede også de andre. Han var godt fuld, og før vi vidste af det havde vi drukket op til flere øl.

Harry og jeg havde ikke brugt særlig meget tid sammen i festen. Harry havde brugt mere tid på at stå omringet af piger. Jeg havde siddet i hjørnet og snakket lidt med forskellige der kom hen til mig. Det var bare sådan, hej, går det? også var de ellers væk.

Jeg sad bare og kiggede på Harry som var omringet af piger, og selvfølgelig også nogle drenge. De så ud til at hygge sig. Og hey, Harry havde ikke kysset med nogen pige!

Louis kom hen til mig, og satte sig. "Hey. Er du okay?" spurgte han og kiggede på mig. Jeg fjernede blikket fra Harry, og over til Louis. Jeg svarede ikke. Jeg vidste ikke rigtig om jeg var okay. Jeg var ikke total ked af det, men heller ikke ligefrem glad.

"Aw. Skal vi gå?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Jeg venter bare til I andre går hj.." jeg fik ikke afsluttet min sætning, da pift og råb blev kæftet op.

Jeg kiggede efter lyden, og det som jeg ikke havde forvent, var i gang nu. Der stod han, kraftedme med tungen nede i en piges hals. Jeg kunne mærke Louis' blik på mig. Jeg sad fuldstændig stille. Jeg så de andre drenge kigge over mod min retning. Jeg rystede på hovedet, gik op og skubbede til Harry. Han kiggede på mig med et blik der ikke sagde så meget. "Hvad fanden har du gang i?!", råbte jeg. "Hvad fanden har du gang i?" spurgte han tilbage, som om han slet ikke kendte mig. "Hvad helvede mener du med det!" sagde jeg. "Hvad mener jeg ikke?" sagde han og kiggede hårdt ned på mig. "At vi skal være sammen" mumlede jeg, men alligevel højt. Jeg løb ud af huset, væk fra festen. Jeg ville væk fra alting ligenu.

Jeg løb, og kunne mærke hvordan tårerne trillede ned af mine kinder som aldrig før. Jeg havde aldrig troet, mit break up med Harry ville være sådan her. At mit og hans forhold ville ende sådan her..

Jeg var allerede ved parken, hvor jeg engang brugte min tid meget på at være her. "Fuck dig, Harry Styles" mumlede jeg. Jeg stødte mig op ad et træ og gled ned af det. Jeg så en skikkelse komme tættere på mig. Hvis det var Harry, havde jeg slået ham. Men da personen kom nærmere, så jeg at det var Louis. Jeg spurtede op, og krammede ham. Vi omfavnede hinanden og jeg lod alle mine tårer bryde løs igen. "Kom, lad os gå hjem", sagde han og gik tæt op ad mig. Vi tog bussen hjem, da de andre jo skulle have bilen til at komme hjem.

Jeg lagde mig inde hos Louis. Efter jeg var kommet sammen med Harry, var Louis helt klart min bedsteven. Eller det var de andre også, men Louis og jeg... Jeg kunne ikke forklare det. Louis var bare min bedsteven.

Han lå og nussede mig, og sang en beroligende sang, som jeg rent faktisk ikke kendte. Da han var færdig med at synge, lå jeg stadig og græd. "Heyyy. Det hele bliver okay i morgen" sagde han. "Hvad hvis det ikke gør? Og det tror jeg bestemt ikke. Jeg ved han var fuld, men så må han sgu da tænke sig om, og lade være med at blive fuld! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg hader ham ligenu. Jeg vil undgå ham de næste dage. Måske for altid. Jeg kan slet ikke klare alt det her mere. Efter jeg kom sammen med ham.. er alt gået op og ned. Mest ned, her for tiden. Al den drama kan jeg slet ikke klare. Jeg gider ikke det her mere.. jeg.. Jeg... Kan du ikke sige til ham, i morgen.. at det er forbi mellem ham og jeg? Jeg kan ikke magte at se ham igen. Jeg  vil bryde sammen. Både af gråd, men også af vrede.. Jeg.." jeg kunne ikke sige mere. Louis kiggede følsomt på mig. Han vidste sikkert ikke hvad han skulle sige.

"Godnat" sagde jeg så lidt efter, og ellers var jeg gået i seng. Kun halvanden time efter, hørte jeg en høj stemme og nogle andre hviskende. "Harry, hold nu kæft. De andre sover" hørte jeg Zayn sige. "Jamen det gør jeg ikkeee" råbte Harry. Ikke efter ret længe, faldt jeg i søvn igen.

 

UNDSKYLD FOR STAVEFEJL OG UNDSKYLD HVIS DET ER ET LORTEKAPITEL. HÅBER I NYDER AT LÆSE NOVELLEN.

MUCH LOVE, FRA LAURA. XX

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...