Little Things ~1D♥.

SE TRAILER!...

Stephanie Atkinz, er blot en helt almindelig pige, hun har venner, familie og faktisk også en kæreste ved navn Daniel. Stephanies forældre er ikke sammen mere, hun er bange for at blive såret da hun er blevet forladt i sorg en gang før da hendes far døde under en brand. Stephanie er bange for at blive såret af Daniel, han er klar til meget mere end hun er, han vil mere end bare at kramme, kysse, holde i hånd og nusse, men det er hun langtfra klar til, hun er bange for hvad der skal ske.. Hun tager så på et uventet besøg hjem til Daniel, hun fortryder det dog da hun finder en pige i samme seng som ham. Stephanie skynder sig så ud af huset med tårer i sine øjne. Hun kommer til at løbe ind i en dreng, selveste Harry Styles - Stephanie prøver at holde sin temperament nede og sit hoved koldt da det jo er den kendte Harry Styles fra One Direction.

79Likes
44Kommentarer
8062Visninger
AA

9. 8. ,,Every beautiful soul that has passed on from Breast cancer...you will truly be missed.''

Jeg mærkede en hånd på min ryg som kørte op og ned , mine tårer blev ved med at trille ned af mine kinder hvor de til sidst blev fugtige og helt røde.. Jeg kigger over på Harry da det var hans hånd, jeg sukkede svagt, han trak mig forsigtigt ind og holdte om mig hvorefter han kyssede mitg blidt på panden, ''Det skal nok gå babe..'' mumlede han svagt mod min varme pande, jeg nikkede forsigtigt.. Man kunne ikke altid være sikker..

En af lægerne kom ud af rummet i en hastig fart, som fik mig til at hoppe op af stolen, ''Klarer hun sig?'' sagde jeg hurtigt og kiggede uroligt på den kvindelige læge. Hun kiggede på mig, ''Hun skal til operations stuen nu'' svarede hun koldt, jeg nikkede bare svagt og så døren blev åben igen. Jeg kiggede over på dem og så sengen hvor min mor lå på kom ud, jeg tog hurtigt hendes hånd.. ''Du må ikke forlade mig, mor'' mumlede jeg svagt med tårerne ned af mine kinder, jeg kyssede hurtigt hendes hånd før hun blev kørt afsted. 

Jeg kiggede efter hende mens de kørte hende ned af den lange hvide gang, jeg mærkede så en flok arme som trak mig ind i et kram.. Jeg kunne mærke hvordan mine tårer blev ved med at glide ned ad mine kinder. Drengene fik sat sig ned, jeg sad ovenpå  Harry, hans arme holdte mig tæt ind til mig, jeg lå nærmest på ham. Mine tårer gled stadig ned ad kinderne.. Jeg har aldrig grædt så meget som jeg gjorde nu..

''Det skal nok gå..'' hviskede Harry forsigtigt i midt øre, jeg kiggede på ham, ''men.. Hvad nu hvis hun.... Dør?'' sagde jeg lavt med en rystende stemme, jeg vil ikke have min mor skal dø.. Det gad jeg dog godt før i tiden, men vi har fået et meget stærkere bånd end det vi havde haft for lidt tid siden... Jeg lukkede stille mine øjne, inderst inde var jeg bange for hun vil forsvinde, og alligevel føler jeg at hun klarer det.. Da Harry holdte mig ind til sig følte jeg mig meget mere tryg..

Jeg var faldet hurtigt i søvn, jeg vågnede dog lidt efter af at jeg faldt ned af Harry, av for den... Jeg kiggede op på ham, han lå og sov så fredeligt, jeg smilede automatisk - de andre lå også og sov, jeg kiggede kort rundt.. Gud, jeg  var squ da stadig på hospitalet, gad vide hvad der var sket med min mor? Hun havde sikkert klaret den, eller også bliver hun stadig opereret..

En af lægerne kom ned mod mig med langsomme og korte skridt, så gå dog hurtigere forhelvede.. Jeg kiggede på den nu mandlige mand, jeg hævede svagt og spørgende mit venstre øjenbryn.. Jeg hørte et suk slippe hans læber, åh nej.. Hans øjne var helt blanke, og det blev mine øjne også, jeg kunne mærke nogle tårer glide ned ad mine kinder igen, ''Jeg er virkelig ked af det.. Men, hendes kræft var spredt for hurtigt.. Vi kunne ikke nå at redde hende'' sagde han stille, jeg kunne mærke hvor meget jeg havde lyst til at skrige.

Jeg skreg så af smerte i hjertet hvorefter tårerne bare væltede ud af mine øjne, jeg kollapsede og sad så på gulvet og græd mine øjne ud.. Jeg kunne høre Harrys stemme, ''Steph, Steph - Hvad sker der?'' sagde han hurtigt og tog en arm rundt om mig og trak mig ind til sig. Jeg kiggede på lægen, mine tårer væltede stadig ud af mine øjne, jeg fik rejst mig op med besvær og gik over til ham..

''I har fucking slået min mor ihjel!'' skreg jeg til ham, jeg kunne mærke Harrys arme rundt om mig som trak mig tilbage til ham.. Jeg prøvede at stritte imod og gå over til lægen igen, men jeg kunne ikke komme ud af hans greb, da Harry jo var meget stærkere end mig. Jeg brød sammen i gråd igen..

Harry fik vendt mig rundt, de andre drenge stod helt stille bag ham, de vidste sikkert ikke hvad de skulle sige - det vidste jeg heller ikke.. Eller jo, og det er tit bare noget der er så dumt at det bare ryger ud.. Harry trak mig helt ind til sig og holdte fast i mig, ''Steph.'' mumlede han svagt, jeg græd ind mod Harrys bryst, og man kan godt sige at hans trøje måske blev liiiidt gennemblødt ing'?

Hans hænder strøg mit hår forsigtigt for at få mig til at slappe af, det virkede, men ikke særlig meget.. Mine tårer gled stadig ned af mine kinder, jeg pressede mig tættere på Harry for at føle mig tryg.. Harry og drengene var de eneste jeg havde tilbage... Jeg har mistet min far, nu også min mor..

Hvad synes i så om dette kapitel? Undskyld at jeg først skrev det nu! Så døde moren altså, tror i Stephanies liv bliver forandret? Eller er hun som før, bare mere følsom? Se Traileren hvis i íkke har set den! Love yoou:D

PS. Like og Favorit den gerne, nu hvor vi har flere favoritter end Likes - kan vi så ikke lige få ligeså mange likes som favoritter? Laura og jeg er meget glade for at i vil læse denne novelle, det betyder rigtig meget for os!:D

~ NiallsPotatooe. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...