Little Things ~1D♥.

SE TRAILER!... Stephanie Atkinz, er blot en helt almindelig pige, hun har venner, familie og faktisk også en kæreste ved navn Daniel. Stephanies forældre er ikke sammen mere, hun er bange for at blive såret da hun er blevet forladt i sorg en gang før da hendes far døde under en brand. Stephanie er bange for at blive såret af Daniel, han er klar til meget mere end hun er, han vil mere end bare at kramme, kysse, holde i hånd og nusse, men det er hun langtfra klar til, hun er bange for hvad der skal ske.. Hun tager så på et uventet besøg hjem til Daniel, hun fortryder det dog da hun finder en pige i samme seng som ham. Stephanie skynder sig så ud af huset med tårer i sine øjne. Hun kommer til at løbe ind i en dreng, selveste Harry Styles - Stephanie prøver at holde sin temperament nede og sit hoved koldt da det jo er den kendte Harry Styles fra One Direction.

79Likes
44Kommentarer
7911Visninger
AA

6. 5. „If I could give you one thing in life, I would give you the ability to see yourself through my eyes, only then you would realize how special you are to me.“

"Undskyld" sagde jeg, og pressede min krop ind til ham. "For hvad?" spurte han. "Fordi jeg har været sådan en nar. Og at jeg valgte min kæreste frem for min bedsteven. Jeg forstår godt, hvis du ikke gider mit lort mere. Undskyld. Jeg forstår dig!" fortalte jeg, og Harry trak mig langsom ud. Hans hår klistrede fast til siderne, pågrund af regnen. Jeg ville ikke engang se min make up lige nu. I det hele taget, ikke mig.

"Du skal ikke undskylde. Det er mig. Undskyld jeg råbte af d.." før han sagde mere, krammede jeg ham endnu en gang.

Efter at have været ude i regnen og stå at kramme, gik vi indenfor fuldstændig gennemblødte. Jeg frøs virkelig meget, men heldigvis havde Louis noget tøj, Harry og jeg kunne låne. Jeg ville blive der natten over, og hygge med drengene.

Drengene grinte af mig, fordi jeg skreg. "Amen, helt ærligt. Jeg er en pige. PIGER SKRIGER TIL GYSERE!" sagde jeg, og kunne ikke lade være med at smile, fordi drengene stadig lå på gulvet og grinede deres røv ud. Jeg sukkede.

Under filmen, kom jeg hele tiden til at tænke på Daniel. Hvordan han omfavnede mig mens vi så film. Hvordan hans øjne, bare kiggede ind i mine. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Hvad tænkte jeg på? Jeg skal aldrig mere tænke på Daniel.

Senere den aften, sad drengene stadig og så gyser eller hvad fanden de nu lavede. Jeg var gået i seng, da jeg næsten ikke kunne hamle op med det der var sket i dag. Først det sygeste skænderi med Harry, så med Daniel. Jeg havde brugt alt for meget energi på Daniel. Men den energi er forsvundet, ligesom ham.

I dag, havde jeg bare haft en hestehale, som jeg så havde taget ud da jeg nu skulle sove. Mit blonde hår krøllede som altid, hvis jeg ikke glattede det selvfølgelig.

Du er sguda pisse forelsket i Harry! havde Daniel sagt. Harry og jeg. Stephanie og Harry. Dig og mig. Nej. Nej. Hvad fanden tænkte jeg på? Harry og jeg kunne aldrig være sammen. Han var min bedsteven, og mere skulle vi ikke blive til. Og kunne jeg overhovedet klare al presset, fra fansene og paparazzierne? Jeg kunne dårligt nok hamle op med det nu.

Lidt efter jeg havde prøvet at falde i søvn, fik jeg virkelig ondt i maven. Jeg var hverken sulten, eller tørstig. Jeg følte mig virkelig dårlig, og følte at jeg skulle kaste op. Jeg regnede med at det ville gå over, hvis jeg prøvede at sove, men det blev bare værre. Før jeg vidste af det, kastede jeg op ud over hele dobbeltsengen og kunne høre en løbe ind til mig. "Er du okay?!" jeg hørte Harrys stemme.

Jeg rystede på hovedet, og holdte mig for maven. Min mave gjorde ondt, men samtidig fløj sommerfuglene rundt i maven. Mit hjerte bankede, men mest fordi jeg lige havde brugt mange kræfter på at kaste op. "Kom" sagde Harry og tog min hånd. Han trak mig med ind på et nyt værelse. "Læg dig her. Jeg henter lige termometeret", sagde Harry og løb hurtigt og stressende ud.

"Her, put den i numsen" sagde han, og gav mig termometeret. Jeg kiggede med store øjne på ham, også flækkede han pludselig af grin, hvilket smittede af på mig. "Ej, jeg laver sjov. Put den i munden" sagde han så lidt efter, og stod stadig og holdte sit grin inde. Jeg sad i sengen og puttede termometeret i munden. "39,2" sagde jeg, og gav den til Harry. Han kiggede på mig. "Det er jo ikke fordi det er alvorligt, men jeg er pisse ked over at høre at du har feber" mumlede han. Jeg smilede. "Hvad mener du?" spurgte jeg. "Jo altså.. Det er fordi det er  dig, der har feber". Måden han sagde dig, fik min sommerfuglene i min mave til at flyve rundt i cirkler. "Mig?", spurgte jeg.

"Ja, dig", gentog han. Han smilede, men så, så seriøs ud. "Hvorfor kan du ikke se, hvor fantastisk du egentlig selv er?" spurgte han. Jeg spærrede øjnene op, men han lagde ikke mærke til det. "Du nægter altid, hvis andre kalder dig smuk. Men det forstår jeg ikke, fordi du er fandens smuk" sagde han. Der var en irriterende stilhed. Den var ikke akavet, men bare irriterende. Jeg ville høre mere af, hvad Harry havde at sige.

Jeg sad i sengen, helt målløs. Hvad skulle jeg dog sige? Jeg åbnede munden men der kom ingen lyd ud.
Lige da Harry skulle til at sige noget, kom Louis ind af døren. "Harr.... Shit, afbrød jeg noget?" spurgte han. "Ja" sagde jeg, samtidig Harry sagde "nej".

Jeg kiggede undrende på Harry, mens han smuttede ud med Louis. Min mave gjorde stadig ondt, men jeg havde sikkert bare spist noget forkert tidligere i dag.

*

Jeg havde været syg i en uges tid, og var det stadig. Men heldigvis havde jeg kun hovedpine tilbage. Ikke fordi det var godt, men det var bedre end hovedpine PLUS mavepine og kvalme. Harry havde ikke lige lagt opmærksomheden meget på mig her de sidste dage, men heldigvis var Zayn her også. Han havde taget hensyn til mig de sidste dage, fordi Harry havde travlt med al muligt andet.

I dag, vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle lave. Harry var ude, men de andre var blevet hjemme for at 'passe' på mig. Jeg fandt "Se & Hør" bladet, og begyndte at læse i det. Pludselig var det som om alt stoppede. Så mine øjne rigtigt?  "Den unge Harry Styles fra One Direction, er blevet set med den også unge Taylor Swift. Det siges at de dater, men intet er bekræftet".

Jeg smed bladet fra mig. Drengen som for en uge siden havde kaldt mig fantastisk, og smuk datede en anden. Drengene så mig smide bladet fra mig, tog det og læste det så. De kiggede først på hinanden, også på mig. Jeg holdte tårerne inde, men alligevel røg en ned af min kind. Døren gik op, og Harry kom ind. Jeg lod hurtigt som ingenting. Da han så mig, røg hans smil af. Jeg havde lyst til at slå ham, men lod være.

Jeg satte mig ned i sofaen igen, og tog min mobil frem. Jeg lavede egentlig ikke rigtig noget på den, men ville bare slippe for at kigge på Harry.

En time senere, havde jeg tænkt. Jeg ville spørge Harry om det var sandt. Med ham og Taylor. Han gik bag sofaen, og jeg vendte mig om. "Harry, date.." før jeg overhovedet fik spurgt afbrød han mig. "Kan du ikke bare spørge Zayn?". Hvad var der med ham? Han havde givet Zayn skylden hele tiden.

"Hvad mener du?" spurgte jeg, irriteret. "Hvad mener jeg ikke? Du render jo hele tiden sammen med ham" svarede han koldt. "Han er her i det mindste for mig, mens du går rundt og laver alt muligt andet!" mit tonefald havde rejst sig, mere end det skulle. De andre drenge, stod bare og gloede på os. "Laver alt muligt andet? Jeg er da her da tit for dig!" råbte han usikkert tilbage. "Definér tit" svarede jeg koldt tilbage. Han svarede ikke, før nogle sekunder efter. "Hvorfor er du sur på mig?" spurgte han. "Okay, vil du vide det?" spurgte jeg. Han nikkede langsomt. "Faktisk, var det først i morges, da jeg læste mit blad jeg blev sur på dig. Sidste fredag, havde du stået og kaldt mig fandens fantastisk, og så er du pludselig sammen med en anden? Hvorfor?" spurgte jeg. "Hvad fanden snakker du om?" spurgte han så om. "Er det fordi... jeg er en normal pige?" mumlede jeg, og kunne mærke tårerne. Fuck fuck fuck.

Mine øjne sved, så tårerne røg lydløst ud. Han stod og kiggede på dem, falde langsomt ned ad mine kinder. Han rystede svagt på hovedet. Pludselig blev mit temperament pludselig højt igen. Jeg tog bladet der lå på bordet, og nærmest smed det i hovedet på Harry. Jeg pegede hårdt på et billed af Harry og Taylor. "Er det derfor? Fordi jeg er normal og hun er kendt?!" råbte jeg, og tårerne blev ved. Han slog til bladet så det røg ned på gulvet. Jeg kiggede på ham, og han kiggede på mig. Han svarede ikke.

Jeg skubbede til ham, og løb ud af døren. Jeg smækkede den i, lige foran ham. "Stephanie!" hans stemme forsvandt, da jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg løb ud på gaden, og heldigvis genkendte ingen mig. Jeg kiggede forvirret rundt, i byen. Jeg så pludselig paparazzier komme hen mod mig. Jeg vendte mig om, men så Harry komme løbende. Jeg vendte mig om, op til flere gange. Jeg kunne ikke løbe forud, der var havnen. Og før jeg nåede at løbe bagud, fik Harry fat i mig. "Slip mig!" skreg jeg.

"Taylor er en af mine gode venner!" sagde han. "Det siger alle!" råbte jeg. "Hvis jeg elsker dig, hvorfor skulle jeg så være sammen med hende?" råbte han. Jeg lod være med at røre mig. Jeg gik i stå. Jeg stod bare og kiggede ind i hans øjne. Jeg rejste mig på mine tæer, og pressede mine læber mod hans. "Jeg elsker dig" hviskede han i mit øre.

 

 

Jeg håber I kunne lide kapitlet! Hvad synes I om det? og hvordan tror I det vil gå mellem Harry og Stephanie?
Glem ikke at like, favoritte eller kommentere! Og traileren, skal I da se, hvis I ikke allerede har gjort det!

Mange tak fordi I læser Michala og jegs novelle! Looooove.

- Laura! xx
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...