Best I ever had 1D Fan fiction

Personer: Navn: Alder - Fødested (fødselsdag) Zayn Malik: 19 år - Bradford, England (12/1-93) Harry Styles: 18 år - Worcestershire, England (1/2-94) Louis Tomlinson: 20 år - South Yorkshire, England (24/12-91) Liam Payne: 19 år - West Midlands, England (29/8-93) Niall Horan: 19 år - County Westmeath, Irland (13/9-93) Elizabeth Adams: 18 år - Glasgow, England (24/5-94) Jessica Wayne: 17 år - New York, USA (30/3-95) Elizabeth Adams kommer til London fra New York for at besøge sin søster, som for nylig er flyttet dertil. Oprindeligt kommer hun fra Glasgow, som ligger i Nordengland, men hendes forældre flyttede til New York, da hun var 15, og hun flyttede derfor også med. Hun føler sig lidt ensom, da hun først kommer til London helt alene, og hendes søster ikke har tid til hende de første par dage, men det forandres, da hun møder det berømte boyband, One Direction.

3Likes
2Kommentarer
967Visninger
AA

2. Venner?

London, d. 20. juni 2013

"Hvad skal du have, Lili?" spørger Niall. Ha! De giver mig kælenavne. Hvor sødt!

"Øhm, jeg tror bare, jeg tager en capuccino," svarer jeg. Niall og Harry sidder og laver en masse fakter til hinanden som ingen andre forstår. Jeg forstår dem i hvert fald ikke.

"Niall! Kan jeg lige tale med dig i to sekunder?" spørger Harry så, og de rejser sig begge og går udenfor, hvor vi ikke kan se dem.

-HARRYS SYNSVINKEL-

"Hvorfor tog du hende med herhen?" spørger jeg roligt.

"Jeg ved det ikke, gammel vane. Når jeg ser en sød pige, vil jeg gerne lære hende bedre at kende," svarer han.

"Ja, men kan du lide hende? Eller må jeg gerne date hende? Hvis hun vil altså.." jeg tænker mig lidt om og bliver trist ved tanken. Hvad nu, hvis hun ikke engang gider os?

"Måske," svarer han, "det må vi lige finde ud af."

-LIZZIES SYNSVINKEL-

"Skal I ikke arbejde på en plade eller sådan noget?" spørger jeg drengene, mens Niall og Harry er væk. Jeg er pludselig utrolig nervøs. Det var som om, Niall var min støtte, og nu er min støtte væk. Hvad skal jeg så gøre?

"Vi er lige blevet færdige med vores nyeste plade," siger Zayn og rækker ud efter sin taske, som står på gulvet. "Du må gerne få et signeret eksemplar, hvis du vil," siger han og giver mig cd'en, "hvis du ikke selv vil have den, har du sikkert en veninde, der vil." Jeg tager imod cd'en.

"Tusind tak," siger jeg og lægger den i min taske. I det samme kommer Harry og Niall ind ad døren.

"Nå, jeg har en aftale med Danielle. Jeg må nok se at komme af sted," siger Liam. Jeg har ret nemt ved at lære det der med navne.

"Hvem er Danielle?" spørger jeg, da han tager sin jakke. Jeg føler mig ikke længere dum med mine spørgsmål.

"Min kæreste," svarer han, og et smil breder sig på hans læber. Jeg smiler også selv af det. Jeg elsker nyforelskede par. Eller gammelforelskede, hvis der er noget, der hedder det.

"Nå, okay! Hvor sødt! Vi ses.." jeg tænker lige over, hvor dumt det lød, "eller noget.." tilføjer jeg, da han åbner døren og fortryder med det samme.

"Vi havde faktisk tænkt os at tage hjem til Zayn, Liz. Du må gerne komme med, hvis du vil," siger Harry. Det er løgn! Er jeg lige blevet inviteret hjem til en berømthed? Bare sådan helt casually?

"Det ville jeg da gerne," svarer jeg og tager min taske.

"Jeg bor lige rundt om hjørnet," siger Zayn.

Drengene tager solbriller på, da vi kommer udenfor. Et øjeblik undrer det mig. Solen skinner ikke overdrevet meget, Det er lidt overskyet i dag. Men så kommer jeg i tanke om det. Det er jo bare fordi, de ikke vil genkendes. Dumme mig! Harry tager en hue op af lommen og tager den hurtigt på, så den skjuler nogle af hans smukke krøller.

"Er I virkelig så kendte?" spørger jeg. Niall nikker. "Det anede jeg ikke! Det må da være utrolig irriterende!"

"Ja, man vænner sig til det," siger Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...