Best I ever had 1D Fan fiction

Personer: Navn: Alder - Fødested (fødselsdag) Zayn Malik: 19 år - Bradford, England (12/1-93) Harry Styles: 18 år - Worcestershire, England (1/2-94) Louis Tomlinson: 20 år - South Yorkshire, England (24/12-91) Liam Payne: 19 år - West Midlands, England (29/8-93) Niall Horan: 19 år - County Westmeath, Irland (13/9-93) Elizabeth Adams: 18 år - Glasgow, England (24/5-94) Jessica Wayne: 17 år - New York, USA (30/3-95) Elizabeth Adams kommer til London fra New York for at besøge sin søster, som for nylig er flyttet dertil. Oprindeligt kommer hun fra Glasgow, som ligger i Nordengland, men hendes forældre flyttede til New York, da hun var 15, og hun flyttede derfor også med. Hun føler sig lidt ensom, da hun først kommer til London helt alene, og hendes søster ikke har tid til hende de første par dage, men det forandres, da hun møder det berømte boyband, One Direction.

3Likes
2Kommentarer
959Visninger
AA

1. I London

 

London, d. 20. juni 2013

Jeg rykker et skridt frem sammen med den lange kø. Det er sommer i London, og jeg er her for at besøge min søster. Jeg bor på et hotel i mellemtiden. Og jeg skal være her i en hel måned! Jubi! Nå, men lige nu står jeg i kø til at tjekke ind på det her hotel. Mine stiletter gør sindssygt ondt, og jeg har bare lyst til at synke ned i en blød sofa med mine fødder i et varmt bad og tv'et tændt på 'Desperate Houswives'. Desværre tror jeg ikke, det lader sig gøre før meget lang tid. Køen rykker igen et skridt frem, og jeg sukker højlydt, da jeg trækker min kuffert 10 cm frem.

Endelig sidder jeg i sofaen. Mmm! Okay, jeg har ikke noget fodbad, og der er ikke 'Desperate Houswives', men der er en sofa.. selvom den nu ikke er specielt blød. Og jeg ser 'Friends' i stedet, så det går nok.

Jeg vågner op næste morgen og kigger på min telefon; ingen beskeder. Jeg har en dundrende hovedpine, så jeg skynder mig at tage en Panodil, inden jeg går i bad.

I går snakkede jeg med min veninde Jessica, og hun kommer og bor sammen med mig her i nogle uger. Det bliver hyggeligt. Jeg mødte Jessica, da jeg flyttede til New York sidste år, og hun har taget sig godt af mig. Lige nu render jeg rundt på en gågade et sted og ligner en idiot. Jeg har verdens dårligste stedsans by the way. Pludselig, da jeg vender mig om, støder jeg ind i en. Han er ikke særlig meget højere end mig og har solbriller på, trods det overskyede vejr. Hans hår er lyst -nok farvet. Han smiler til mig, da han ser mig i øjnene.

"Undskyld," siger han endelig med en utrolig britisk accent. Jeg bliver helt blød i knæene. Jeg elsker bare, når mænd taler britisk. Hvis det er kvinder, lyder det bare snobbet og bitchy.

"Det er da mig, der undskylder," svarer jeg hurtigt med min normale kedelige accent og kigger op på ham.

"Har jeg ikke set dig før?" spørger han så. Pfft! Typisk scorereplik.

"Nej, det tror jeg ikke," svarer jeg og rækker min hånd frem mod ham, "Elizabeth."

"Jeg hedder Niall," svarer han og tager min hånd, "jeg skal mødes med nogle venner på en café lige i nærheden. Vil du ikke med?"

"Det ville jeg rigtig gerne," siger jeg og smiler. Han skubber mig blidt på ryggen for at vende mig om, og vi falder hurtigt i snak på vej over til caféen.

Da vi kommer ind på caféen, ser jeg med det samme fire drenge, der sidder ovre i en sofa i hjørnet og taler meget højt med den dejlige britiske accent. Det lyder som om, de diskuterer, men de smiler alle sammen.

"Denne vej," siger Niall og viser mig over mod dem. Jeg følger lydigt med bag ham. Jeg har aldrig været den bedste til at møde nye mennesker og slet ikke drenge.

"Hej alle sammen," nærmest råber Niall for at overdøve dem. Han stiller sig ved siden af mig. "Det her er Elizabeth. Jeg mødte hende på vej herover." Først nu tager han solbrillerne af. Jeg synes altså, jeg har set ham før. Men jeg har aldrig været i London før. Min forældre har aldrig været vilde med byen, og min søster flyttede først hertil for et par måneder siden. Måske er det bare et dejavu. Mange spørgsmål flyver rundt i mit hoved, da jeg bliver afbrudt.

"Hvad laver du her i London, Elizabeth? Jeg kan jo høre, du ikke er herfra," spørger en med det smukkeste krøllede hår og vidunderlige grønne øjne. Han er faktisk ret lækker.. nej, mere nuttet, sød. Nå ja, han spurgte om noget.'

"Ja, jeg har lidt mistet min accent, efter jeg flyttede til New York. Jeg kommer fra Glasgow oprindeligt. Men lige nu er jeg her for at besøge min søster, som flyttede til London for nogle måneder siden."

"Ej, hvor fedt! Hvad fik dig til at flytte til New York?" spørger en anden med kort brunt hår. Han har et skønt ansigt - nogle dejlige brune øjne.

"Jeg ved det faktisk ikke. Jeg flyttede sammen med mine forældre. De har aldrig rigtig brudt sig om England og Storbritannien. Spørg mig ikke hvorfor. Så de flyttede til New York, og jeg flyttede med."

"Det lyder spændende," siger ham med det korte hår igen.

"Ja.." der er en lille pause, "kender jeg jer fra et eller andet sted?" udbryder jeg pludselig, men fortryder det straks.

"Åh, gud! Hun kender os ikke! Hvor er det bare en stor lettelse," siger en med lidt mørkebrunt hår, "jeg hedder Louis Tomlinson." Det navn lyder bekendt..

"Jeg er Zayn Malik," udbryder en sorthåret utrolig lækker fyr, som sidder ovre for sig selv. Jeg havde slet ikke lagt mærke til ham før det.

"Liam Payne," siger ham med det korte hår med en hånd i luften.

"Jeg hedder Harry Styles," siger ham den nuttede og kigger sødt på mig. Jeg kigger bare over på Niall, som om han er min bedste ven, og han forstår straks udtrykket i mit ansigt, tror jeg.

"Hun ved stadig ikke, hvem vi er!" råber han tríumferende og smiler.

"Ja, det ville være et godt tidspunkt at fortælle mig det nu," siger jeg bare og smiler lidt.

"Har du aldrig set 'X-factor'?" spørger ham der Zayn. Endelig går det op for mig. Jeg sidder her på en café i London med de superberømte One Direction, som kom på en 3.-plads i 'X-factor' sidste år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...