Urokkelig Kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2012
  • Opdateret: 12 nov. 2012
  • Status: Færdig
Denne novelle udspilles i året 1918. Philip og Nelly møder hinanden for første gang på et gadehjørne i byen, og lige siden begynder forelskelsen at spire og siden hen blomstre. Men Nelly holder noget skjult for to personer, hun holder af, på een gang. Hvad sker der, da det hele kolliderer? | Dette er en romantisk, men også tragisk, fortælling om, hvordan to mennesker finder kærligheden for derefter at miste den. | Konkurrencebidrag til 'Besat-konkurrencen'.

11Likes
64Kommentarer
1463Visninger
AA

3. 1. Kapitel

Hvedemel, husk hvedemel, tænker jeg ved mig selv og drejer i hastigt tempo om et gadehjørne. Forudsigeligt nok hamrer jeg direkte ind i en stor krop, som også må have haft fart på. Desværre så hårdt at jeg falder bagover og lander på fortovet bag mig, så jeg skraber underarmene på den ru asfalt.

"Årh, det er jeg ked af, jeg.." begynder jeg og bider tænderne sammen for ikke at overfuse den tåbe, der gik ind i mig uden at se sig for. Jeg burde trods alt også påtage mig noget af skylden. Det er god moral.

"Nej, det er mig, der undskylder. Jeg burde ikke være gået så stærkt. Er De kommet noget til?" spørger en dyb og harmonisk stemme mig, og jeg ser op. Bøjet halvt ind over mig står en høj mand med sit brune hår strøget nydeligt tilbage, og hans grå øjne glimter gådefyldt på trods af, at han står med ryggen til solen. Han skygger for den, sådan at den falder rundt om hans ansigt, som hvis den havde været en skinnende glorie. Det blev mit første billede af ham. Dét der sad fast i mit hoved lige siden: billedet af en engel.

"Øhm, naturligvis ikke. Jeg, æh, har det glimrende, tak." får jeg fremstammet. Hvorfra varmen, der skyder op i mine kinder, kommer fra, ved jeg ikke. Jeg bliver aldrig nervøs, men af en eller anden grund mærker jeg, at mine håndflader bliver svedige, så da manden byder mig en hånd, ser jeg flovt ned i jorden og afslår. I stedet kommer jeg selv på benene og gnider håndfladerne mod hinanden.

"Godt at høre." 

"Selvfølgelig." svarer jeg lidt fjoget og sender ham et skævt og usikkert smil. Han gengælder det med et stort smil, der viser hele den komplette række af skinnende hvide tænder. To let markerede smilehuller viser sig.

Derefter vender jeg mig om og begynder hurtigt at gå væk. 

"Øhm, skal De ikke, jeg mener, hvad hedder De?" halvt råber manden efter mig. Jeg er allerede i stand til at genkende hans stemme. I forvejen lød den meget genkendelig, selvom jeg ved, at jeg aldrig før har mødt manden.

"Sallingbo" svarer jeg over skulderen og fortsætter ligeud. De forbistrede hæle klaprer højt på fortovet. 

"Frøken Sallingbo - går De ikke den forkerte vej?" 

Indeni slår jeg mig selv i hovedet. Så skamfuld er jeg. Men jeg forsøger at dreje elegant rundt og svare på en måde, så jeg ikke træder mere på min stolthed end nødvendigt.

"Jo, det gør jeg. Jeg har haft en meget forjaget dag." Hans rungende latter letter stemningen. I hvert fald for mit vedkommende. Han morede sig sikkert nok i forvejen.

Da jeg går forbi ham, står han stadig stille og betragter mig åbenlyst. Et øjeblik holder jeg øjenkontakten, men må til sidst se væk. Det passer sig ikke for en ung mand som ham at glo sådan på en fremmed pige. Eller omvendt. For at bevise at jeg ikke er slået ud, kommer jeg med det, jeg selv mener, er en frisk bemærkning til sidst.

"Tak for hjælpen. Vi ses måske igen." Varmen skyller igen ind over mit ansigt, da jeg tænker på, hvad min mor ville have sagt om den kommentar. Man siger ikke 'ses', når man er ude. Eller hjemme for den sags skyld. 'På gensyn' hedder det.

"Det håber jeg."

Og så gik vi i hver vores retning. På det tidspunkt anede jeg ikke, at det skulle ske igen - snart. Men den gang ville det være med et ganske andet forhold end nu. At vores veje skiltes nu var kun begyndelsen på noget nyt. Næste gang, vores veje skulle skilles, ville det være en afslutning mere end en begyndelse. En afslutning på noget ægte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...