Når døden sig nærmer

Pigen Scarlett's mor er netop død og nu skal hun bo hos sin uhyggelige onkel og snart opdager hun mange flere ting end godt er...

3Likes
2Kommentarer
924Visninger
AA

8. Ventesalen

Hun kunne ikke tro det. Hun havde lyst til at skrige og løbe væk. Men nej ikke efter alt det hun havde været igennem. For foran hende stod en to og en halv meter højt væsen. Den havde en sort menneske krop dækket af fjer. Den hoved var et helt sort ørnehoved. Den kiggede ned på hende. "Hvem er du?" dens stemme var dyb og mørk. "Øh...mmmhh.... altså...."  stammede Scarlett.

"Det er lige meget". Han kiggede ud på stolen og sukkede. "Nu har Tyrei droppet  sin vagt igen! Det må have været svært at komme ind ikke?" spurgte han. Scarlett nikkede.

"Er det okay at jeg  tjekker dig?" spurgte den. "ja... ok..." mumlede Scarlett. "Okay. Hvordan døde du?" spurgte menneske ørnen. "Jeg..jeg er ikke død!!... er jeg?" stammede Scarlett. Ørnen så på hende. "Nej. Ikke endu i hvert fald. Men du er kommet alvorligt- dødeligt til skade. Og derfor er du kommet til dødens ventesal". Scarlet sprang en meter op i luften. Hun var for ung til at dø!.  "Kliode kom og vis den nye pige rundt!" råbte skikkelsen til en af samme slags. Den var bare mindre og hvid. "Følg du bare med mig" sagde den. Scarlett gik nervøst ind. Det var et stort cirkulert rum.

"Det der" sagde Kliode og pegede på hundrede stole ved siden af hinanden "er 'Procent-stolene'. Det viser hvor mange procent der er for at man vil dø. 00,1 % er der næsten ingen chance for at dø. Men med 99,9% har man ingen chance for at overleve. Der er fra 00,1% til 99,9%. Og det der" sagde hun og pegede på en vægt hvor der stod en engel og en djævel "er Steds-vægten. Hvis ens godhed vejer mest kommer man i himmelen. Men hvis ens ondskab vejer mest kommer man i helvede. Hvis du fx har dræbt nogen kommer der et lod med ordet 'drab' på vægten. Så skal man bare håbe på at have været god ved andre. Hvis du kommer i himmelen vil englen vedsiden af vægten tage dig derhen Og det der" sagde hun og pegede på en stor port af poleret egetræ med en guld dør-hammer på "er døren ind til himmelen. Og det der" sagd ehun og pegede på en port af råddent bøgetræ med et djævlehoved som dørhammer "er døren ind til underverdenen. Du skal sætte dig hen på stolen med '81,4 %' stolen" afsluttede den og gik.

Scarlett gik rystende hen til stolen. Hun havde næsten ingen chance for at overleve. Hun satte sig på stolen. Hun så sig til begge sider. På 81,3 sad en gammel mand. På 81,5 sad..." Mads!!!???" råbte hun forskrækket. Mads fik et chok og kiggede på hende. Først var hun glad for at se ham. Men så kom hun i tanke om hvorfor hun var her. Hun vendte sig væk fra ham.

"Scarlett! Undskyld! Jeg ville ikke have at du faldt helt ned! Du skulle bare have trådt et skridt tilbage! Jeg har sådan skammet mig! jeg har været så ked af det! Kom nu vil du ikke bare SE på mig Scarlett?". Scarlett rykkede sig så langt ud på kanten af stolen som muligt.

"Scarlett! Jeg er her jo også! Jeg er også ved at dø!  Tal nu til mig! Kom nu! Bare ét ord!" bønfaldte Mads. Scarlett så koldt på ham. "Hvorfor er du her overhovedet? Kom du hertil for at sige undskyld eller hvad?". Mads var glad for at hun endelig talte til ham. Men hans glæde blev blæst væk da han hørte spørgsmålet. "Det...det var din onkel...". Scarlett blev så overrasket at hun helt glemte at være sur på ham. "Hvordan? Med en kniv?" spurgte hun og rykkede tættere på. Mads så trist på hende. "Han piskede mig. Han ville vide hvorfor vi var der. Jeg nægtede at sige det. Han ville tvinge det ud af mig. Derfor er jeg her" sagde han.

Scarlett så lidt på ham. "Det gør ikke noget at du dræbte mig. Det var jo et uheld". Mads så på hende og smilede taknemmeligt til hende. "Tusind tak Scarlett! Hvis vi overlever det her lover jeg at gøre det godt igen!". Scarlett smilede til ham. En af  menneske-ørnene kom hen til dem. "Hrm! Hrm! Scarlett Wether du skal rykke over til stol 34,8%. Mads Sqel du skal rykke til stol 90,0%." sagde den og gik. Scarlett blev først lettet over at hun sikkert ville orverleve. Men hendes hjerte blev grebet af kulde da hun hørte hvor tæt Mads var på at dø.

Hun sad på stol 34,8%. Hun så trist hen på Mads der sad helt ovre på sæde 90,0%. Men... nu skete der noget meget underligt: salen flimrede mellem hospitals-fløjen på Wether paladset. Da det havde gjort det cirka et halvt minut holdt det op med at flimre. Dødens ventesal var væk. Hun lå i en blød, blød seng på hospitals-fløjen. Hun var i live. En tåre trillede ned ad hendes kind. For lige før hun forsvandt fra ventesalen havde hun hørt at Mads var rykket over til stol 99,5%.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...