Når døden sig nærmer

Pigen Scarlett's mor er netop død og nu skal hun bo hos sin uhyggelige onkel og snart opdager hun mange flere ting end godt er...

3Likes
2Kommentarer
945Visninger
AA

6. Bag den hemmelige dør

 

Mads så straks mere intresseret ud. Scarlett tog en olielampe og tændte den. En lomme lygte ville vække andre hvis de fik lyset i hovedet. Scarlett og Mads listede sig forsigtigt ned ad trapperne, igennem hallen og op ad en anden trappe.

De listede sig ind på biblioteket. Scarlett gav sig tul at lede efter bogen hun havde trukket ud før. Endelig efter lang tids søgen fandt hun den. Meget stille kaldte hun på Mads. Han kom løbene om et hjørne. "Jeg har fundet bogen!" hviskede Scarlett. Hun tog fat i bogen. hun kiggede tøvende på Mads. Han nikkede stort smilene til hende. Hun tog en dyb indånding og trak den ud. Den hemmelige dør sprang op. Scarlett gik hen til den og kiggede ind. Trappen der gik nedad så uendelig mørk ud. Hun kiggede på Mads. "Damerne først" hviskede han. Scarlett tog mod til sig  og gik ned på trappen.

Olie lampen lyste vejen op. Hun gik lidt længere ned. Hun hørte døren smække. Scarlett kiggede sig hurtigt tilbage. "Hvad??" hviskede Mads. "Hvorfor lukker du døren?" hviskede Scarlett vredt. Hun var blevet så forskrækket. "Hvis nogen nu kommer forbi ved de at der er nogen dernede. Og så er vi fanget" hviskede Mads tilbage. "Det kan jeg godt se" hviskede Scarlett og blev en smule flov. De gik videre nedad. Scarlett talte 264 trin. Nu var de nede.

Det var en slags kælder. Ikke den man havde fundet hendes fars lig i. Nej en anden. En slags vinkælder med store tønder og flasker på rad og række. Der var lange snoede gange. "Kom Mads lad os gå den vej" hviskede Scarlett og førte an ad en vej til højre.

De gik fremad. De nøede til et hjørne. "Damerne først" hviskede Mads igen. Scarlett gik rundt om hjørnet. Mads kom lige bag hende. Hun så noget underligt. Hvad kunne det være?. Hun måtte tættere på for at lampen kunne oplyse det. Hun kom frem til det. Hun skreg og tabte olielampen. Den gik i tusind stykker.

"Scarlett hvad sker der?" Mads kom frem til hende. Da Scarlett's øjne havde vænnet sig til mørket kunne hun se Mads' bekymrede ansigt. Hun pegede hen mod tingen. Mads gik langsomt hen mod tingen. Han udsødte et forfærdet gisp. Scarlett gik hen til ham. "Hold da op han ser ikke for godt ud!" udbrød Mads. Scarlett stak ham en hård lussing der gav genlyd i den lille gang.

Mads kiggede på hende med blanke men vrede øjne. "Hvad skulle det til for?" råbte han. "Det er min far!. Du skal ikke sige at min far ikke ser for godt ud selv om han er død og rådnet!" skreg Scarlett vredt tilbage. De hørte døren til biblioteket smække. Det kunne kun være sir Nikolas der kendte til denne hemmelige dør. Han måtte have hørt dem råbe og skrige.

De gemte sig bag hver deres vintønde. Ganske rigtigt kom sir Nikolas hastene ind ad gangen. Han knælede ved skårene af olie lampen. Scarlett opdagede at Mads listede væk uden at have sagt det til hende. Hun listede efter ham. De kom ud ad gangen og hen til trappen. Mads havde ikke opdaget Scarlett.

De listede op ad trappen. Mads trådte ud ad døren og ind i biblioteket mens Scarlett stadig stod på det øverste trin. "Vi klarede det" hviskede hun glad til ham. Han vendte sig hurtigt og var overrasket over at se hende. Han havde ikke regnet med at hun fulgte efter. Han stirrede vredt på hende. "Mads du må altså undskylde at jeg..." mere nåede hun ikke at sige før Mads gav hende et hårdt skub. Hun gik et skridt baglends ved det hårde skub. Men på det trin var der en stor pøl vand. Scarlett gled bagover og væltede skrigene ned ad trappen. Hun hørte Mads råbe og løbe efter hende. Hun kunne også høre sir Nikolas' hastige skridt. Hun var ligeglad. Hun så blod pletter på de trin hun var faldet nedad og blodet gennemblødte hendes tøj. Hun var lige glad med at blive opdaget af sir Nikolas. Hun var lige glad med at det var Mads hendes drømme fyr der havde skubbet hende. For alt var slut. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...