Theres No Turning Back Now {Justin Bieber}

Janel Hartman er en 17 årig helt normal pige. Hendes liv har forgået stille og roligt, lige indtil den dag hun kommer forsent for tredje gang, og af den grund ender til eftersidning. Til eftersidningen møder hun skolens bande, men hun har ingen idé om hvad hun er ved at rode sig ud i. Der kommer til at ske en drastisk ændring i Janels liv, og hun bliver viklet ind i en ny og forunderlig verden med skolens mystiske bande, som samtidig også er skolens Bad Boys...

24Likes
8Kommentarer
2421Visninger
AA

4. Et Arbejde?

Kapitel 3

 

Jeg åbnede døren til huset, og væltede nærmest ind - så træt var jeg. 
Det var nærmest som om mine ben ville falde af meget snart, hvis ikke jeg satte mig ned et sted.
Langsomt tog jeg mine sko af, imens jeg lyttede efter lyde, der måske kunne fortælle mig om der var nogen i huset.
Intet. Min mor var stadig ikke kommet hjem fra arbejde. 
Jeg bed mig lidt i læben, idet jeg gik op af trappen til højre, forbi min mors værelse, og ind i mit eget der lå til venstre.
Hun arbejdede hårdere, og kom senere hjem nu da min far ikke var her mere. Jeg så hende ikke nær så meget, som jeg gjorde før.
Jeg sukkede tungt, og kiggede rundt i mit store værelse med tonsvis af ting i.
Væggene var malet i en simpel hvid farve, og nede i venstre hjørne var min nogenlunde store seng placeret. 
Mit bord lå ved siden af, og så var der et vindue lige i mellem højre og venstre væg, der gjorde det muligt for mig at se ud på gaden, samt se hvem der kom og ringede på vores hoveddør.
På højre side af væggen, lå mit skab og ved siden af den, lå der en stor sort sækkestol. 
Jeg slæbte mig selv over til sengen, og spildte ikke særlig meget tid, med at smide mig i sengen. 
Der gik lidt tid, hvor jeg bare lå og slappede af. Jeg kunne mærke at min fod ikke gjorde nær så ondt efter lidt tid.
Først nu lagde jeg mærke til, at jeg stadig havde fat i min rygsæk. 
Jeg slap den så den røg ned på gulvet, og kunne ikke lade vær med at smile af mig selv.
Jeg satte mig op i sengen, og lagde mig til rette, og lod derefter mit hoved hvile ned mod min bløde hovedpude med lukkede øjne. 
Det havde været en lang dag idag. 
Jeg havde startet dagen op med at komme forsent til time, og så var der det der skete i frikvarteret med Melanie og Ryan. 
Jeg kom forsent til time endnu en gang, og blev derefter skældt ud foran hele klassen, hvilket var så ydmygende.
Vi fik fri omkring klokken halv fire, og så skulle jeg sidde til eftersidning i to timer... 
Jeg stoppede min tankegang, og begyndte i stedet at tænke lidt på ham med de karamel farvede øjne. Han var lidt... Ja, hvad var han? Mystisk? Det var nok dét ord jeg ledte efter.Jeg åbnede langsomt øjnene, og spidsede læberne en anelse.

Jeg kunne lige så godt glemme ham, for egentlig så jeg ham jo aldrig rigtigt i skolen.
Jeg gabte. 
At sige at jeg var træt, ville være en underdrivelse. Mon ikke jeg kunne tage mig en lille lur?
Jeg vendte blikket op mod uret. Klokken var allerede 18.29
Glem det, tænkte jeg, og satte mig op. Jeg havde ikke spist noget i dag, udover det jeg fik i frokostpausen.
Dovent svingede jeg benene ud af sengen så de dinglede ved kanten,og rejste mig op. Jeg strakte mig. 
Jeg havde også lektier der skulle laves til i morgen.
Jeg stønnede idet jeg langsomt gik ud af værelset, ned af trapperne, og igennem vores lille gang. Derefter drejede jeg til højre, og synet af vores lyse køkken kom mig i møde.
Jeg stirrede på det store metalkøleskab i et stykke tid, og fald lidt i staver.
Det gik op for mig at jeg bare stod der og lavede ingenting.
Hvorfor står jeg bare og glor? Tænkte jeg, og rystede mig ud af det.
Jeg begyndte lige så stille at gå hen til køleskabet, og åbnede den så.
Det jeg havde forventet var at der ville være nok mad i, så man i det mindste kunne lave et måltid, men nej, jeg blev i stedet mødt med ingenting.
Jeg tabte kæben. Ingenting. Der var næsten ingenting deri, udover nogle få grøntsager.
Jeg lukkede langsomt køleskabet i igen, og spejdede efter en krukke hvor der stod Husholdnings penge på. 
Efter at have kørt blikket rundt i køkkenet nogle gange, fik jeg endelig øje på den på køkkenbordet.
Jeg gik hurtigt hen til krukken, og vendte den desperat om. 
Der fald sedler og nogle få mønter ud. 
Jeg åndede lettet op. Der var i det mindste penge nok til at jeg kunne gå ud og købe ind. 
Mor havde vidst ikke haft tid nok til at gå ud og købe ind. Det var noget jeg burde have tænkt over. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og samlede pengene sammen fra køkkenbordet, og lagde dem i min bukselomme. Jeg satte krukken tilbage på plads, før jeg gik ud af køkkenet, og op på mit værelse igen.
Jeg gik direkte over til mit spejl der hang på min væg over mit bord, og åbnede skuffen. Jeg rodede lidt rundt i den, før jeg fandt det jeg ledte efter - min børste - og lukkede skuffen igen. 
Jeg betragtede mig selv, idet jeg gik i gang med at børste mit rød-brune hår, der gik mig til brystet. 
Mit hår fald ned i silkebløde krøller. Jeg tænkte lidt på hvad jeg skulle lave til aftensmad, imens jeg børstede mit hår i gennem et par gange.
Jeg lagde derefter børsten ned i skuffen igen.
Jeg sukkede lavt, og så på mit eget spejlbillede. 
Mine øjne havde en simpel brun farve. Intet specielt. 
Og så var jeg også forholdsvist lav i forhold til de fleste på skolen, hvilket ikke var særlig fedt. Jeg var nok kun omkring 1.64 cm., mens andre allerede havde rundet de 1.70.
Jeg rettede lidt på min hvide bluse, og gik derefter ud af værelset igen. 
Jeg gik hele vejen ned af trapperne, og tog min tynde beige farvede jakke på, der hang på krogen. 
jeg tog derefter mine godt slidte sneakers på, der ellers plejede at være hvide.
Jeg slukkede for lyset, før jeg åbnede hoveddøren, og gik ud. 
Mit ansigt blev straks ramt af den friske luft. 
Jeg tog nøglerne frem fra lommen, og låste hoveddøren, og begyndte ellers bare at gå hen i mod centrum.



                                                                            ***



"...Tell me why, ain't nothing but a heartache. Tell me why, ain't nothing but a mistake. Tell me why, I never wanna hear you say, I Want It That Way. Am I, your fire? Your one-" jeg slog halv vågent lyden fra min mobil, og vendte mig om så jeg lå på maven i min seng. 

Jeg var træt, og det sidste jeg havde lyst til, var at stå op. 
"Mmh," mumlede jeg, og åbnede langsomt øjnene, for igen at lukke dem. 
Solen var alt for skarp, og strålede af den grund lige igennem mit vindue. 
Jeg vendte mig om igen så jeg ikke fik solens stråler direkte i ansigtet, og satte mig op i sengen. 
Jeg gabte, og strakte mig, før jeg vendte mig 90 grader mod højre, og rejste mig op.
Med tunge og slæbende skridt, gik jeg ned af trapperne, og ind på toilettet. 
Toilettet havde lyseblå fliser og en lyseblå farvet væg, med lodrette striper i en lidt mørkere blå farve.
Det var egentlig ikke særlig stort, men var alligevel lige stor nok til at man ikke følte sig indelukket. 
Jeg gik i gang med at børste mine tænder med min lilla'e tandbørste, og sørgede for at have skrubbet hver enkel tand godt og grundigt, før jeg spyttede det hele ud. Jeg fyldte munden med vand og spyttede det ud igen et par gange, før jeg hurtigt vaskede ansigtet.
Jeg rensede hovedet af tandbørsten for at være sikker på at der ikke lå tandpasta på, og lagde den herefter på plads. 
Jeg snuppede håndklædet, og tørrede hænderne og ansigtet, lige før jeg hængte det op igen, og smuttede op på værelset.
Jeg stod nu ved døren, og vendte skiftevis mit blik hen mod mit brede bord, og hen på mit skab. Håret først, og tøjet bagefter? Jeg nikkede, og gik med lidt friskere skridt over til mit bord. 
Mit blik krydsede tilfældigt de billederammer jeg havde stående på bordet. Jeg smilede. 
Der var et med Melanie og jeg i vores allerførste skoledag, hvor vi smilede og kiggede på kameraet. 
Jeg tog hårbørsten frem fra skuffen, og begyndte lige så stille at rede mit hår ud, imens jeg huskede alle de minder fra da vi var små.
Jeg sukkede, og lagde hårbørsten tilbage ned i skuffen.
Tiden gik alt for hurtigt. I det første sekund var man fem år, og i det næste var man allerede en teenager.
Jeg gik hen til mit skab i et normalt tempo, og tanker om hvad jeg skulle tage på i dag, erstattede mine forrige tanker.
I det her øjeblik, følte jeg mig meget mere frisk, i forhold til da jeg vågnede op, og det at solen skinnede, gjorde mig bare i meget bedre humør.
Jeg åbnede mit skab, og begyndte nynnende at søge efter dagens outfit. 
Jeg stak hovedet ud af skabet, og vendte blikket mod vinduet. Solen skinnede, og det så ud til at blive varmt idag.. Vi var jo trods alt stadig i begyndelsen af august måned.
Jeg fandt efter lidt tid mit undertøj, en tynd hvid kjole der gik mig til lidt over knæene, og en let lilla pastel farvet kort cardigan, der havde ærmer der stoppede ved albuerne.
Jeg betragtede tøjet i nogle sekunder, og besluttede mig så for, at jeg ville tage det på.
Jeg gik hen og lukkede døren til mit værelse, og begyndte at klæde om til det tøj jeg havde fundet frem.
Jeg rettede lidt på min cardigan så den sad ordentligt, og kiggede på mig selv i spejlet.
Mit hår så lidt kedeligt ud, da jeg bare havde det i en side skilling, og det hang ned i krøller.
Jeg åbnede min skuffe, og tog en spænde frem.
Jeg greb fat i lidt af mit hår der hang ned foran mine øjne, og satte det op en anelse med mit spænde..
Godt.
Jeg tog min taske, og begyndte lige så stille at gå ned af trapperne, og ind i køkkenet.
Min mor sad ved spisebordet i sin morgen kåbe med en kop kaffe, og jeg brød ud i et smil.
"Godmorgen!" Sagde jeg, og gik over til hende, og gav hende et blidt kys på kinden.
"Godmorgen." Svarede hun tilbage med et smil.
Hun så lidt træt ud, lagde jeg mærke til.
Jeg gik hen til køleskabet, åbnede den op, og tog et æble derfra.
"Mor, arbejder du ikke bare lige lidt for hårdt?" Begyndte jeg, og lukkede køleskabet.
"Du kommer endda også sent hjem," sagde jeg, og vendte mig om. Hun sukkede.
"Jeg kan ikke gøre noget ved det. Hvis vi ville blive ved med at bo i det her hus, og samtidig have råd til mad, og alt andet, bliver jeg nødt til det. Det er en nødvendighed, skal du nok se," sagde hun, og bragte langsomt koppen op til hendes læber.
Jeg spidsede læberne en smule, og gik langsomt hen til vasken. Jeg tændte for vandhanen, og skyllede hurtigt mit æble.
Hun havde jo egentlig ret..
Jeg sukkede, og slukkede for vandhanen
Langsomt tog jeg en bid af mit æble, imens en idé begyndte at forme sig i hovedet.
Jeg sank det jeg havde i munden, og brød ud i et smil.
Jeg vendte mig om, og så på min mor med et smil. 
Hun kiggede på mig, og gav mig et undrende blik.
"Mor, hvad siger du til at jeg får et arbejde?" Jeg stirrede håbefuldt på hende.
Hun lagde koppen på bordet, og vendte blikket mod mig.
"Et arbejde?" Spurgte hun, og så ud som om hun havde spist noget surt.
"Ja, et arbejde," Svarede jeg.
"Hvis det er omkring det med husholdningen - det skal du slet ikke bekymre dig om." Sagde hun.
Jeg sukkede. 
"Det er ikke fair at du gør hele arbejdet selv. Jeg kan få et arbejde, og så kan vi sige at halvdelen af pengene går til husholdningen, og den anden går til min College opsparing. Hvad siger du så til det?" Spurgte jeg.
Hun var stille i et lille stykke tid, og lod blikket flakke rundt.
Hun sukkede.
"Hvis jeg siger ja, må du lige fortælle mig hvor henne du ville arbejde,".
Jeg smilede. 
"Der er en café alle eleverne på skolen går hen til, når de har fri. Den ligger ikke spor langt væk fra skolen. Og bare rolig, jeg skal nok få tid til at lave mine lektier!" Jeg sagde det hele så hurtigt, at jeg tvivlede på om hun opfattede et eneste ord jeg sagde.
Det havde hun vidst, for hun svarede: "Godt så. Men husk lige på, at det ikke er sikkert at de har brug for nye ansatte,"
Det fik mit smil til at falme en anelse. Det havde jeg overhovedet ikke tænkt på.
"Det behøver du ikke at bekymre dig om," sagde jeg, og fik smilet på plads igen.
"Fint," sagde hun og smilede.
Jeg kiggede på klokken, og så at der var omkring de 45 minutter før den første lektion ville begynde. 
Jeg spiste resten af mit æble, og smed resterne ud i skraldespanden.
"Nå, jeg tager af sted nu. Vi ses." Sagde jeg, og var lige ved at gå ud af køkkenet, før min mor kaldte på mig.
"Janel!"
Jeg gik over til køkken åbningen igen.
"Ja?"
"Jeg elsker dig," sagde hun med et smil.
"Jeg elsker også dig mor," sagde jeg smilende, og sendte hende et luftkys, lige før jeg gik ud af hoveddøren med min taske på ryggen.


____________________________________________________________


A/N: Som I så har fundet ud af, var Justin ikke med i det her kapitel. Jeg ville ikke have at det hele bare sker på én gang. Det hele skal kunne passe ind til historien, men bare rolig, Justin kommer til at være med i næste kapitel, hvor der ville komme til at ske noget, som jeg selvfølgelig ikke har lyst til at afsløre for jer endnu. :P

Jeg ville sætte pris på det, hvis i lige gad smide en kommentar med jeres feedback, like min historie, og tilføje den til jeres favoritliste, da det - som jeg nævnte i sidste kapitel - ville hjælpe mig meget i konkurrencen "As Long As You Love Me," da jeg er en af deltagerne, og så jeg også ved hvor mange der faktisk følger med i min historie,

Men i det her kapitel fik i lidt et indblik af hvad der foregik i Janels liv, og så håber jeg selvfølgelig at i fandt det interessant. Endnu en gang, tak fordi i gider læse min historie. Det betyder rigtig meget for mig. :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...