Theres No Turning Back Now {Justin Bieber}

Janel Hartman er en 17 årig helt normal pige. Hendes liv har forgået stille og roligt, lige indtil den dag hun kommer forsent for tredje gang, og af den grund ender til eftersidning. Til eftersidningen møder hun skolens bande, men hun har ingen idé om hvad hun er ved at rode sig ud i. Der kommer til at ske en drastisk ændring i Janels liv, og hun bliver viklet ind i en ny og forunderlig verden med skolens mystiske bande, som samtidig også er skolens Bad Boys...

24Likes
8Kommentarer
2431Visninger
AA

1. Begyndelsen På En Lang Dag

Jeg løb og løb, så hurtigt jeg overhovedet kunne. Jeg var forpustet. Hvis jeg kom for sent nu, ville det være den tredje gang i denne her uge, hvilket resulterede i at jeg skulle sidde til eftersidning.
Der gik et par sekunder, før jeg hørte en meget velkendt stemme råbe: "Janel, vent!"
Jeg stoppede op, og prøvede på at få vejret. Jeg vendte mig hurtigt om, og så min bedste veninde siden børnehaven Melanie, løbe hen i mod mig. Jeg kunne ikke lade vær med at smile af hende. Hun løb så hurtigt, at man skulle tro hun havde set et spøgelse.
Jeg udnyttede den meget korte pause til at få vejret i, for lige så snart hun nåede mig, stoppede hun ikke op - hun tog fat i min hånd, og slæbte mig afsted efter hende.
"Vi kommer for sent!" Sagde hun, og lød forpustet. "Og tak fordi du gad vente på mig!" Tilføjede hun. Jeg ville gerne svare tilbage, men jeg var allerede begyndt at få sidestik.
Jeg stønnede træt, dog stoppede jeg ikke.
Efter at have løbet i noget der føltes som en evighed, kom skoleporten til syne. Jeg åndede lettet op, og sank lidt efter lidt farten ned, indtil vi nåede skolen.
Jeg stoppede op, og prøvede desperat at få luften ordentligt ned i lungerne. Der gik kun et par sekunder, før jeg hørte et 'Bump'. Derefter blev min taske revet fra mig af Melanie. Jeg så til idet hun kastede min taske over på den anden side af jern gitteret.
"Hvis vi ikke ville risikerer at blive smidt til eftersidning, må vi bare kravle over," sagde hun, og var allerede i fuld gang med at sætte foden på den vandrette del af jern gitteret.
"Okay, skynd dig," sagde jeg uroligt, og derefter kunne lyden af klokken høres.
Langt om længe hoppede hun ned, og landede på fødderne på den anden side.
"Hvorfor skal de absolut lukke porten 5 minutter før klokken ringer?" Kunne jeg høre hende mumle for sig selv, idet jeg selv begyndte at kravle op. Jeg satte foden på den vandrette del af jern gitteret, og holdt fast på den lodrette del.
Det hele gik fint, indtil jeg var nået over på den anden side. Min sko sad fast, og jeg prøvede desperat at få den fri.
"Hvorfor hopper du-" begyndte hun, men afbrød hurtigt sig selv midt i sætningen. "Tanner er her, skynd dig!" Hviskede hun. Tanner var en af de strengeste lærere på skolen, og han var absolut ikke populær blandt eleverne.
Hverdag kom der en lærer efter at klokken havde ringet, for at åbne porten til de forsinkede elever - og for at give dem en advarsel. Selvfølgelig var jeg så heldig at det var Tanners tur idag.
Jeg kiggede op, og rigtigt nok var han på vej herover, dog var han dybt optaget af sin mobil, så jeg havde måske stadig en chance hvis jeg skyndte mig. Jeg kiggede ned på Melanie.
"Hurtigt, gem dig!" Sagde jeg.
"Jamen-"
"Hurtigt!" Hviskede jeg. Hun sendte mig et bedene blik, før hun løb over til den nærmeste busk med et fast greb om hendes rygsæk.
Da jeg fik min fod fri, hoppede jeg øjeblikkeligt ned. Jeg håbede inderligt på at han ikke havde hørt det, men det var åbenbart slet ikke min dag idag, for han kiggede op fra sin mobil med et sæt. Idet jeg samlede min taske op, kunne jeg høre hans dybe stemme fra den anden side af porten.
"Jamen dog. Hvem har vi her? Det kan da ikke være- Janel Hartman?" Jeg holdt vejret, idet jeg vendte mig om. Han låste porten op, og gik ind. Han sendte mig et smørret smil.
"Det havde jeg slet ikke troet om dig," sagde han med det samme smil, og gik lige forbi mig. Jeg kunne mærke blodet stige mig til ansigtet. Han forventede vidst at jeg ville følge med, hvilket jeg også gjorde.
Jeg havde glemt alt om Melanie der stadig sad og gemte sig, og samtidig sendte mig undskyldende blikke. Det eneste jeg kunne fokuserer på, var den ballade jeg ville være i, om nogle få minutter.
Jeg fulgte efter ham op af trapperne der førte os ind til den første bygning, gik igennem de tomme gange der gav ekko for hvert skridt vi tog, og stoppede til sidst op foran døren der førte ind til vice inspektørens kontor. Han bankede på. Jeg var nervøs. Meget nervøs endda. Jeg havde aldrig prøvet at blive sendt ned på kontoret. Jeg havde selvfølgelig prøvet at komme for sent nogle gange før, men aldrig tre gange på samme uge.
Et lavt "kom ind," lød indefra, og Tanner åbnede døren for mig. Jeg gik ind, men forholdt blikket ned på gulvet. Tanner fulgte med ind efter mig, og begyndte at forklare Mr. Smith(vice inspektøren) hvorfor jeg var her.
Der var et øjebliks stilhed, før Mr. Smith tog en liste frem fra skuffen, der indeholdte alle elevers navne der gik på skolen, og kørte blikket ned, indtil han fandt mit navn under bogstavet 'J'.
"Det er ikke første gang du er kommet for sent i denne her uge kan jeg se," sagde han, og så op på mig med hårdt blik, der gav mig lysten til at krympe sammen.
Jeg rystede bare stille på hovedet, og mumlede et hurtigt "nej,".
Han sukkede, og begyndte at skrive noget på et stykke papir. Der var helt stille, med undtagelse af lyden af blyant mod papir.
Da han blev færdig, lagde han blyanten fra sig, og rakte mig papiret. "Giv det her til den lærer du har i denne her time. Du har eftersidning i 2 timer idag efter skole."
"2 timer?" Måbede jeg.
Han sendte mig endnu en gang det hårde blik.
"Er der et problem?" Spurgte han.
"N..Nej. To timer er helt fint." Svarede jeg hurtigt, og tog papiret fra hans udstrakte hånd."Godt. Du har tilladelse til at gå." Sagde han, og vendte tilbage til det han gjorde før vi kom ind.
Jeg var ude af kontoret i et split sekund. Jeg åndede lettet op. Jeg kunne ikke klare at være derinde ret meget længere.
Jeg begyndte med hurtige skridt at gå over mod klasselokalet hvor de var i fuld gang med engelsk undervisningen. Jeg stoppede op foran lokalet, og trak vejret dybt, før jeg bankede på døren. Jeg tog fat i dørhåndtaget, og trak blidt ned i den. Der blev helt stille derinde, idet alle vendte deres opmærksomhed mod mig.
Jeg gik ind usikkert ind, og lukkede døren efter mig.
"Så du Besluttede dig endelig for at komme?" Spurgte Mrs. Kennedy og skulede.
Jeg rømmede mig, før jeg meget lavt sagde "Undskyld forsinkelsen," og gik hen til katederet, hvor jeg derefter afleverede det papir som jeg havde fået besked på.
"Vær venlig at tage plads," sagde hun imens hun rettede på sine briller, og gav sig til at læse det der stod på papiret.
Jeg nikkede, og gik hen til enden af lokalet, hvor jeg satte mig ved et tomt bord.
Jeg sukkede. Det her var kun begyndelsen på en meget lang dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...