For dum til kærlighed...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2012
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Færdig
Denne movella handler om 14 årige Camilla Knight der vælger at løbe hjemmefra, men det hele går godt nok ikke som planlagt.

Zille <3

4Likes
5Kommentarer
823Visninger
AA

2. Jeg skulle væk!! Nu!!

Det var blevet for meget idag. Min så kaldte "far" havde slået mig, igen. Jeg kunne ikke klare det mere. Min mor havde bare stået ved siden af og kigget på, og her den anden dag havde en af mine venner prøvet at hive mine bukser af mig. Jeg ville væk, lige med det samme. Jeg tog mig lidt til kinden da den stadig gjorde ondt. Jeg kunne virkelig ikke fatte at det kunne gå så vidt. Jeg have pakket noget af mit tøj ned i den største taske jeg havde. og gemte den inde i mit skab. jeg ville løbe væk i aften.

Klokken var ved at være 2 om natten. Min "mor" og "Far" var gået i seng, og jeg kunne høre John (som så er min såkaldte "far") snorke helt forfærdeligt. Jeg gik ligeså stille ned af trappen, og ville prøve at gå uden om det knirkene trin, men det gik ikke som planlagt. Jeg trådte helt forkert og snorkelydene stoppede. Istedet kunne jeg høre trin. og John der åbnede skabet. Skabet til hans gevær. Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne nu. Nu listede jeg ikke mere. nej, nu sprang jeg ned af trappen bare for at komme væk fra geværet. Jeg skulle sgu ikke have noget med det død syge hus at gøre længere.

Jeg var løbet langt nu, og jeg kunne virkelig ikke mere. Jeg havde det som om jeg havde løbet i flere timer, men jeg tror kun der var gået et kvarter. Så jeg blev ved. Selv om jeg ikke kunne mere. Da jeg var ved at snuble over mine egne ben, stoppede jeg. Men først der. Jeg var løbet så langt at jeg ikke vidste hvor jeg var. Jeg vidste ikke engang om jeg stadig var i byen. Men hvis jeg var, havde jeg aldrig været her. Jeg tror det her var et dårligt sted. Det føltes som om der var nogen der var ved at overfalde mig hvert andet sekund, og så lugtede der af bræk og alkohol over det hele. Virkelig ulækkert.

Jeg var gået videre, og var kommet forbi nogle rigtig gamle ulækre mænd. De blev ved med at sige at jeg lige skulle komme hen til dem, men jeg vidste da godt hvad de ville! Så det skete ikke. Istedet begyndte jeg at løbe. Jeg løb, videre og videre, men det føltes ikke rigtig som om jeg kom videre. Jeg tror det var fordi jeg var for bange. Jeg var for bange for at lægge mig ned og sove. For hvad nu hvis der kom nogen. Hvad nu hvis de kidnappede mig. Hvad nu hvis... Alle sådanne spørgsmål kørte rundt i mit hoved. Hvad nu hvis John har meldt mig savnet til politiet? Det har han sikkert ikke, for han hadder mig jo, og har sikkert ikke lagt mærke til jeg er væk...

Jeg var nået ud af byen og gik lige nu i en park af en art. Der var en masse stier og en masse bænke og så nogle høje træer, men det var ikke sådan helt vildt. Jeg satte mig på en bænk og kiggede op på stjernerne. Tænk hvis vi mennesker var stjerner. Nogle større en andre. Nogle skinner mere end andre. Og så er der så dem der næsten ikke kan ses. Så måtte jeg jo være sådan en der næsten ikke blev set. Eller hvad? Blev jeg overhovedet set af nogle? Der var jo også dem der slet ikke kunne ses. Ja... Det var mig. Jeg blev aldrig set...

Jeg var faldet i søvn med min jakke over mine ben. På den der bænk, midt i den der halve park, eller hvad det var. Jeg var meget sulten. Jeg kiggede i min taske og opdagede at jeg havde glemt mad. Jeg havde heldigvis husket min kort til banken, og mine kontanter. Heldigvis. Men jeg skulle jo ind i byen igen hvis jeg skulle have noget mad, så jeg gik videre. Jeg skulle ikke nyde noget af den der by. Det var slut, og jeg skulle ALDRIG tilbage. Aldrig...

Jeg var gået langt nu, og min mave var ved at dø. Den havde knurret de sidste fem hundrede meter. Men jeg havde set et skilt hvor der stod at der var en tankstation. Så måtte der også være mad. Jeg begyndte at kunne se toppen af tankstationen, og jeg begyndte at løbe. jeg var så sulten!

________________________________________________________________________________-

Det var kapitel 1 :) Håber i kan lide det :) Jeg ville blive ekstremt glad for hvis i ville kommentere :) Jeg skal nok komme med kapitel 2 her en af dagene, for jeg syntes nemlig den bliver rigtig spændende :3

XoXo

Zille <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...