Why so mean? (1D)

Lilly Everdeen, det er navnet på en pige der aldrig rigtig har haft et godt liv. Gennem hele hendes liv er hun blevet mobbet, sparket og slået. Hendes far har også slået og sparket hende, da hun blev 10 begyndte han at misbruge hende. Hendes mor blev dræbt af hndes far da Lilly var 5 år, hun så det ske. Det eneste lyspunkt i hendes liv var hendes ven Louis, han var den eneste der ville hjælpe hende. Hun boede næsten over hos ham i en periode, fordi hun ikke turde være hjemme. Men hvad skete der da Louis vente hende ryggen? Da han ikke vil hjælpe hende mere? Og hvad sker der når hun møder ham igen flere år senere?

16Likes
11Kommentarer
1250Visninger
AA

1. Prolog

Jeg løb over mod hans hus, jeg skulle væk nu! Jeg stillede mig foran døren og bankede på.

"Louis?" råbte jeg efter ham. Han kom ikke. Der gik lang tid før han åbnede. Jeg kiggede på ham med et spørgende blik, han plejede altid at åbne med det samme når jeg kom. Han besvarede mit blik med et koldt og hårdt et. Jeg var ret så forvirret, hvorfor var han sådan?

"Hvad vil du?" spurgte han hårdt. Jeg ligende nok et stort spørgsmålstegn, hvorfor fanden var han sådan?

"Må jeg komme ind?" spurgte jeg med lille stemme. Det begyndte at prikke i mine øjne. Nej! Jeg vil ikke græde, jeg er ikke svag. Jeg har aldrig grædt og jeg vil aldrig græde. Det er et tegn på svaghed, og jeg er ikke svag!

"Hvorfor? Hvad vil du her?" spurgte han, han havde en stemme hård som sten.

"Louis, hvorfor er du sådan? Hvad har gjort?" spurgte jeg forvirret om. Han kiggede på mig med et hårdt blik.

"Forsvind! Jeg vil ikke have dig her! Smut!" sagde han med hård stemme. Jeg kiggede på ham med et lidt skræmt blik. Hvad fanden var der galt med ham? Sådan havde han aldrig været. Hans blik blev endnu hårdere, hvis det var muligt, da jeg ikke gjorde som han sagde.

"Forsvind, sagde jeg. Høre du dårligt? Jeg sagde forsvind!" sagde han hårdt. Jeg kiggede på ham med et såret blik og vente om og løb væk, han var den sidste jeg havde. Hvor er jeg dum, selvføgelig ville han ikke blive. Hvad havde jeg regnet med? Jeg var bare den lille pige som blev sparket og slået dagligt. Den lille pige som ingen kunne lide? Hvorfor i alverden skulle han kunne lide mig? Jeg hadede mig selv for at være så dum.

Den dag lærte jeg en ting. Man kan ikke stole på nogen, overhovedt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...