A car crash!.. - Justin Bieber

Den 17 årige Jacqueline var på vej hjem fra en veninde, da en bil pludselig kom drønende forbi, hen over marken og lige ind i et træ. Hun tog hurtigt sin telefon op af lommen og ringede 911, hun nåede kun lige at fortælle hvor hun var. For da hun kom hen til bilen, for at se om personen var i live, taber hun sin mobil og går helt i chok, da hun ser hvem personen er. Det kunne ikke passe det måtte være en af mine mærkelige drømme tænker hun, men er det nu også det?


Håber i vil ku' li' den og vil læse med. Vi vil blive meget glade hvis i vil kommentere og like den. Tak på forhånd. Xoxo Zille og Emza. <3 :D

28Likes
47Kommentarer
3514Visninger
AA

4. Stalker?..

Jacquelines Synsvinkel

Woaw, han havde haft en dårlig dag!, så meget på en dag. Ja, Selena er en strid kælling, men jeg hadede hende jo også. Først var Selena utro, efter det kom de op og skændes, de slå op og så kørte Justin hjem, men han var nok virkelig ked af det, og så kørte han galt! Det var nok derfor han sad og græd da jeg fandt ham. Så meget kan der da næsten ikke gå galt på en dag. Men det var det jo. Ellers ville vi jo ikke side her. Og jeg ville nok ikke have mødt Justin. Okay, det lød nok lidt egoistisk, men det passede jo! Og jeg prøvede at trøste ham, men jeg var jo ikke verdens mester til at trøste. Jeg tror det gik ham meget på, og jeg ville jo ikke såre ham, men det kan jo være at det var det der skulle til for at han kunne få det bedre. Men det var jo virkelig synd for ham og jeg ved ikke om jeg kunne gøre det, men jeg besluttede mig for at prøve... 

"Hey Justin?" Spurgte jeg lige så stille. "Ja?" Svarede han. "Du ved godt, ehm... Jeg syntes at du skal slappe lidt af, du har jo siddet i den stol hele dagen." Og pis. Jeg kunne ikke. Det var jeg for tøset til. "Du har jo nok ret. Jeg burde faktisk ligge mig ned og slappe af. Hvad skulle jeg dog gøre hvis du ikke var her?" Igen et retorisk spørgsmål, som jeg bare ignorerede. For jeg var jo ikke til megen hjælp, når han bare var ked af det hele tiden. Jeg var ikke til megen hjælp når Jeg ikke hjalp.. Jeg  havde det virkelig dårligt med det. Jeg ville gerne hjælpe som en ven, men det kunne jeg ikke. Han var såå trist, og jeg kunne ikke gøre noget ved det. Det pinte mig! 

Jeg sad og så på ham. Måske var det sådan lidt at stalke, men jeg var lidt ligeglad... Han så sød ud når han sov. Måske lød jeg lidt som en stalker, men det passede jo. Han så virkelig sød ud når han sov. Men så kom jeg til at tænke på hans mor. Hun havde jo ikke fået nået at vide! Ej... Hun skulle have noget at vide. Hun måtte jo være rædselslagen... Og hvad med Chaz og Ryan? Jeg skulle lige bede ham om at ringe når han vågnede... Hey, hvad med min far, jeg havde glemt at ringe til ham og sige hvor jeg var. Han var nok blevet stresset over jeg ikke var kommet hjem her den anden dag, fra min veninde... Mine forældre er skilt, og jeg ser næsten ikke min mor. Hun har aldrig været der for mig. Min far har altid både været min mor og min far... Okay... det lyder altså bedre når det siges omvendt men hvad så... Han var min superfar, og jeg var stolt af ham. Jeg kunne ikke leve uden ham. Jeg tror han har ligeså meget brug for mig, som jeg har brug for ham.

***

Da han endelig vågnede, var jeg blevet lidt utålmodig, han havde sovet i over en time. måske 2. Han kiggede over på mig og smilede træt. "Godmorgen, sovet godt?" sagde jeg sødt og smilede. Han nikkede stille som svar. "har du husket at ringe til mor? eller din Familie?" spurgte jeg. Han spærrede øjne op og man kunne se at han tænkte; 'Fuck!'. "Nej!, det har jeg glemt. Men jeg har bare sådan en frygtelig hovedpine, så v..." han nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham. "EJ, er du okay! skal jeg hente en af lægerne?" sagde jeg bekymret, højt og hurtigt. "Nææh, det er okay. Men vil du ikke ringe til min mor?, jeg tror ikke lige frem det hjælper på min hovedpine, at snakke i telefon." sagde han stille, men smilende.

" M-men jeg kender jo ikke din mor og hun kender jo ikke mig. Tror du ikke hun ville syntes det mærkeligt? hun vil sikkert tro at jeg er en eller anden syg-i-hoved-fan der har kidnappet dig!" Sagde jeg nervøst og det sidste halvråbte jeg nok. "Neej, det lover jeg. Sådan er hun slet ikke. Men selvfølgelig er hun meget bekymret, jeg har jo ikke været hjemme i flere dage. Please!, vil du ikk' nok? bare for min skyld?" Sagde han, på sådan em sød måde, og så bedende på mig, med de smukke brune øjne. " Okay så.. men hvad skal jeg så sige? jeg kan jo ikke bare sige 'Hej, din søn har ikke ringet fordi han er kørt galt og ligger nu på hospitalet.'?" sagde jeg en smule ironisk. han grinede svagt " det lød da ellers godt? Ej.., du har nok ret, det ville være dumt, så ville hun jo tror jeg næsten var død eller sådan noget?" sagde han med et godt grin på læberne.

________________________________________________________________________________

Undskyld, der gik så lang tid. men vi har haft lidt travlt her på det seneste. Jeg har haft lidt forberedelse til min fødselsdag. Jeg skulle også bruge lidt tid med min veninde, der var helt knust. Men nu har jeg/vi taget mig/os til at skrive det færdig. : )

Xoxo Zille & jeg <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...