A car crash!.. - Justin Bieber

Den 17 årige Jacqueline var på vej hjem fra en veninde, da en bil pludselig kom drønende forbi, hen over marken og lige ind i et træ. Hun tog hurtigt sin telefon op af lommen og ringede 911, hun nåede kun lige at fortælle hvor hun var. For da hun kom hen til bilen, for at se om personen var i live, taber hun sin mobil og går helt i chok, da hun ser hvem personen er. Det kunne ikke passe det måtte være en af mine mærkelige drømme tænker hun, men er det nu også det?


Håber i vil ku' li' den og vil læse med. Vi vil blive meget glade hvis i vil kommentere og like den. Tak på forhånd. Xoxo Zille og Emza. <3 :D

28Likes
47Kommentarer
3542Visninger
AA

25. "Pizza with Kath and Lasse"

Jacquelines synsvinkel

Da jeg ikke kunne se ham mere, satte jeg mig ned i græsset og stortudede. Jeg kunne ikke holde det inde længere. Jeg havde lige sagt til mit livs kærlighed, den person jeg elsker aller mest i verden, at jeg ikke ville have ham i mit liv længere. Det var så forfærdeligt. 

Jeg kom i tanke om isen. Den var sikkert smeltet. Og Kath ventede sikkert også på mig. Jeg ved ikke hvor længe jeg havde siddet og grædt, men det var sikkert ret lang tid. 

Da jeg var nået op til Kath's hus, sad hun ude på trappen op til døren og ventede på mig. Da hun så mig, løb hun hen til mig og krammede mig. "Hvor har du været? Hvorfor tog det så lang tid? Har du grædt? Jeg blev så bekymret!" Jeg begyndte at græde igen. "Jeg.. Jeg (snøft) jeg gik, og så så jeg den her (snøft) den her bil som kørte mod mig, og som så holdte ind til siden.. (snøft) Og så kom han ud af bilen.. (snøft)" "Hvem?" Spurgte Kath, og da jeg sagde Justins navn, begyndte jeg at græde endnu mere. Tårerne løb ned af mine kinder, og snottet var også ved at løbe sin vej. "Kom Jacqie, kom med indenfor, så kan vi snakke om det der."

Jeg havde forklaret det hele. Fra starten af. Lige fra bilulykken,  og til nu. Hun sad bare og kiggede på mig. "Jamen Jaqcie da.. Er du okay? Ved du hvad, skal vi ikke glemme det her, lige hurtig, og så få noget at spise, for du har ikke fået noget at spise vel?" Jeg rystede bare på hovedet, for jeg var bange for at hvis jeg sagde noget ville tårerne begynde at strømme igen.

Vi bestilte pizza, en til os hver, for Kath havde ventet på at spise, så vi kunne gøre det sammen. Vi var begge ved at dø af sult da det ringede på døren. Vi nærmest løb hen til døren, og hev den op, men det var ikke pizzabuddet. Det var Lasse. "Lasse hvad laver du her?" " Jacqueline, du bliver nødt til at komme hjem. Justin kom forbi, og far slog ham, jeg ville stoppe ham, men han blev bare ved. Justin har fået flere sår i hovedet, og  jeg har lige kørt ham på hospitalet. Jacqie, jeg tror Justin og far har brug for dig." 

Jeg ville have Kath med. Jeg ville ikke gå uden hende, og hun ville gerne med. Så der gik fem minutter og så havde hun pakket. Men så kom jeg i tanke om pizzaen. "Kath, hvad med pizzaen?" sagde jeg, og kiggede hende i øjnene. Og vi begyndte at grine. Vi grinte og grinte, og kunne slet ikke stoppe igen. Det var som om latteren tog alt sorgen og alt det sure med sig. 

Da vi endelig begyndte at være rolige igen, ringede det på, og denne gang var det pizzabuddet. Vi tog pizzaen med på hospitalet, og Lasse fik et stykke af min, mens jeg spiste resten.

Justin lå og sov. Han så så fredfyldt ud. Jeg stod og holdt ham i hånden, og så først nu rigtigt på ham. Hans øjenbryn var revnet, og han havde et blåt øje, hans læbe var flækket, og hans ene arm var pakket ind i gips, mens hans ene ankel var lidt hævet. Han lignede den Justin jeg reddede. Den Justin jeg forelskede mig i. Den Justin der var så tæt på at dø. Men nu ser jeg ham igen. Mens han sover. Så fredfyldt. I det øjeblik glemte jeg alt om Selena. Det eneste jeg tænkte på var om Justin kom til sig selv igen. Om han vågnede. For jeg elskede ham stadig. 

Jeg blev siddende ved hans side hele natten, mens jeg holdt hans hånd. Eller, jeg holdt hans hånd til jeg faldt i søvn. Mere kan jeg ikke huske. 

__________________________________________________________________________

 

Hey fans! xD

Undskyld der er gået så lang tid!!! igen ... Men nu hvor vi er begyndt i niende er det svært at skrive. Jeg vil ikke undskylde mer, for orker det ikke! xD

Like og del med jeres venner! En kommentar er også godt! xD 

 

Zuper Zøde Hilsner Fra To Zuper Zøde Piger!

Emza, og Zille x3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...