A car crash!.. - Justin Bieber

Den 17 årige Jacqueline var på vej hjem fra en veninde, da en bil pludselig kom drønende forbi, hen over marken og lige ind i et træ. Hun tog hurtigt sin telefon op af lommen og ringede 911, hun nåede kun lige at fortælle hvor hun var. For da hun kom hen til bilen, for at se om personen var i live, taber hun sin mobil og går helt i chok, da hun ser hvem personen er. Det kunne ikke passe det måtte være en af mine mærkelige drømme tænker hun, men er det nu også det?


Håber i vil ku' li' den og vil læse med. Vi vil blive meget glade hvis i vil kommentere og like den. Tak på forhånd. Xoxo Zille og Emza. <3 :D

28Likes
47Kommentarer
3516Visninger
AA

10. "He was at my door step..."

Jacquelines Synsvinkel

"Justin hvad laver du her?!" "Jeg kom for jeg troede der var et eller andet galt. Der er jo gået lang tid siden du har været inde og besøge mig, og jeg troede..." "Du troede ikke noget! Du var sammen med hende den, den pige inde på..." Det gik op for mig hvad jeg lige havde sagt, og jeg lukkede bare døren i hovedet på ham. Jeg låste den og gik op på værelset grædende med is i hånden.

Jeg havde lagt mig under dynen igen, og startet filmen igen, da der var noget der Var nogen der bankede på min rude. Noget eller nogen. Jeg trak mit gardin fra, og fik et mega chok, da jeg så at det var justin der stod og bankede på min rude. Ude fra min balkon. Jeg trak bare gardinet for igen, men så begyndte han at synge. Han sang "As long as you love me" Han lagde hånden på ruden, der hvor havde min hånd, og han lagde sit ansigt mod mit, bortset fra at der var et vindue imellem. Han stod og sang ude på min balkon. Justin Drew Bieber stod og sang på MIN balkon, Men jeg var sur på ham, så jeg lyttede bare på at han sang, og jeg fik tårer i øjnene.

"Luk mig nu ind Jacqie... Undskyld, for hvad jeg end har gjort" Han vidste ikke hvad han havde gjort... Det gjorde det bare endnu værre... "Du skal ikke kalde mig Jacqie! Det er kun mine venner der må det!!!" nærmest råbte jeg. OH!!.. Den sved. Jeg kunne høre han mumlede et eller andet. Jeg havde hørt to af ordene; Jeg, og så, dig. Jeg og dig. Det kan jo være mange ting. Jeg hader dig, Jeg kan godt lide dig når du er dig selv. Eller endda, Jeg elsker dig... Nej Jaqc. Du er sur på ham. Intet med sørgmodighed. Intet med at du elsker ham. Intet med at du lige skal se hvad han skriver på Twitter. Det er slut.

Jeg havde ringet til Lasse. Fortalt ham at jeg gerne ville have at han kom hjem, og så havde jeg spurgt hvornår far kom hjem. han havde sagt at det gjrode han ikke idag, for han havde et sendt møde så han overnattede ved en ven. Bagefter havde jeg ringet til Kath, og sagt til hende at han havde stået foran min dør. på mit dørtrin, og spurgt hvad jeg skulle sige til Lasse. Hun havde bare sagt jeg skulle sige sandheden, men hvad var sandheden? Jeg var blevet såret af en mega kendt pop-sanger, og så havde han sunget as long as you love me, på min balkon? Skulle jeg sige det? Det ville da bare være underligt. Eller ville det? Det var jo Lasse. Min elskede storebror. Den storebror jeg fortalte alt.

Jeg havde tænkt lidt over det og var kommet frem til at jeg ville fortælle ham det. Efter jeg havde spist en halv liter is til og så endnu en tudefilm. Denne gang skulle det være Titanic. Det var min yndlings film. Jeg bliver bare lidt sur på Rose, for Jack siger til hende hun aldrig må give slip, og alligevel gør hun det. Jeg ved godt at det betyder at hun aldrig må give slip i hjertet, men alligevel. Han drukner. Han synker ned til skibet. Leonardo Dicaprio dør. Altså han dør ikke rigtigt bare i filmen. Men det er da stadig syndt. Han er min yndlings skuespiller, Ud over Justin. Lad vær med at tænke det navn Jacq. Lad vær! Få det ud af hovedet, Nu!

Der var en der bankede på min dør ind til mit værelse. Jeg lød lidt som en mus da jeg sagde "Kom ind" med en lidt rusten stemme. Der kom jeg lige i tanke om at Justin havde hørt min rustne stemme. Øv! Det var ligepræcis ham der ikke skulle høre det! hvorfor var jeg så uheldig idag?!

Jeg sprang i armene på Lasse da han satte sig på min seng. Han var ikke den store trøster, men han var min storebror og jeg kunne tale med ham om ALT.

Jeg havde regnet ud at han havde været hos Joanne og jeg vidste også at han ikke var helt glad for at komme hjem allerede, med han gjorde det for mig. Han er sådan en dejlig storebror. Eller.. Han er ikke bare min storebror, han er også min bedste ven. Og han vidste vist at jeg havde brug for han lige nu og lige her! Gad vide om Justin stadig stod ude på min balkon.

Jeg bad Lasse kigge, men han var væk. Det vidste jeg også godt, men hvordan var han kommet op og ned fra min balkon? Lasse kom ind igen med en seddel i hånden. Der stod noget på, og Lasse skulle lige til at læse det op, da jeg bare bad ham smide det henne på gulvet ved siden af min taske. Så det gjorde han. Vi snakkede lidt. Om lidt af hvert. Først snakkede vi om mig og Justin, Men så gik det ligeså stille over på emnet, der hed "Lasse og Joanne". Jeg var virkelig glad på hans vegne, og også på Joannes vegne, men jeg følte lidt at han ikke fortalte det hele. Jeg havde lidt på fornemmelsen at der var mere i det han sagde, end det han faktisk sagde. Jeg sad og tyggede på den i et stykke tid, til jeg faldt i søvn.

______________________________________________________________________________

 

Det går stærkt når man keder sig. Med de kapitler der? :D Men jeg håber det er fint :D Og vi skal nok prøve at være ligeså gode til at skrive de kapitler andre dage, som de her dage :D Vi håber i kan lide det :D <3

 

XoXo

Emza <3 og Miiiiiiiig :D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...