Besat af skæbnen - One Direction

Jeg vil forsøge mig med at skrive i en helt ny genre, så det glæder jeg mig til.

Tori Payne (Liam Payne's lillesøster), er blevet inviteret til en fest, som hendes storebror holder sammen med sine venner, (drengene fra One Direction), men Tori's mor beder hende blive hjemme, fordi hun vil tale med hende, men Tori sniger sig af sted til festen alligevel....

Hvad vil Tori's mor tale med hende om? Hvorfor virker det som om Liam ikke må vide noget? Og hvilke konsekvenser får det at Tori sniger sig af sted...

*Denne historie er Tori's dagbog om hvordan det er at have en bror, som er en verdenskendt sanger... Og en familie fyldt med hemmeligheder.

1Likes
0Kommentarer
712Visninger
AA

2. Kære Dagbog... Lad mig ære hendes minde.

Tori Paynes dagbog. Fredag 23. Oktober

Kære Dagbog

Det var tidligt morgen, omkring kl. halv seks, da jeg nåede frem til vores hus. Jeg tog fat i håndtaget og opdagede, at der var låst. Selvfølgelig var der låst, men jeg kunne bare ikke tænke på den slags praktiske ting, lige efter ulykken.

Jeg var gået hele vejen hjem, og havde da også nået at tænke godt og grundigt over tingene, og grædt en hel del. Jeg var kommet frem til tre ting, som jeg blev nødt til at beskæftige mig med fra nu af.

For det første og slet ikke det mindste ! Jeg ville blive nødt til at leve mit liv som en løgn, for ingen måtte vide noget... Men det ville blive hårdt, virkelig hårdt. Det ville blive næsten umuligt, at skjule vores mors død for Liam. Og jeg skulle bo i huset helt alene fra nu af, men ingen må vide det.

For det andet.  Min mor var One Directions manager... Det problem ville blive rigtig svært at løse.

Og for det tredje. Jeg var nødt til at finde mig et job, så jeg kunne forsørge mig selv.

Pludselig slog det mig som et lyn, problem nr. to og tre kunne muligvis løse hinanden.  Hov ups, det var så fire ting...

Når, men for det fjerde. Så måtte jeg se at blive voksen, og jeg var nødt til at bevise, at min mor kunne stole på mig. Det var derfor nul fester og nul kærester. Måske lige med undtagelse af Louis, det tror jeg ikke min mor ville have haft noget imod.

Jeg smilede lidt for mig selv, og gik om til mit vindue, hvor jeg var klatret ud i går aftes. Det føltes, som om det var sket i en helt anden verden. Men pludselig forsvandt smilet fra mine læber, da jeg var tilbage i virkeligheden.

Da jeg var inde, gik jeg i gang med at gennemsøge huset, først og fremmest for at se hvor meget mad vi havde, om der var nogle regning, som skulle betales, og om der overhovedet var penge i huset.

Jeg brugte hele dagen på det. Og jo længere jeg nåede, jo mere overrasket blev jeg over det jeg fandt. Hele min mors madres var fyldt med kontanter, hendes tre kreditkort, som jeg tjekkede på bankernes hjemmeside, indeholdt alle mindst 10 millioner.

Nu spørger I nok jer selv: Hvordan kunne hun se det? Har hun hacket bankens hjemmeside.. Men nej. Det er meget simpelt og slet ikke ulovligt. Jeg har studeret økonomi og vil gerne være bankrådgiver. Sååå det er derfor jeg kunne tjekke det, fordi jeg vidste hvordan det fungerer.

Man ville nok tro, at som søster til en verdensberømt sanger, ville jeg have høje ambitioner, som skuespiller, præsident eller sådan noget, men sådan et liv ønsker jeg mig ikke, selvom jeg ved at jeg kan synge... Det har både Liam og jeg fra mor.

Det var så den skoledag, som jeg var gået glip af, men det ville mor kunne forstå, Liam og jeg havde også holdt nogle fridage, da min far døde.

Det var forresten et hjertestop, hvis det ville have nogen interesse. Når okay, videre:

Jeg ville blive nødt til at opgive min drøm, om at blive bankrådgiver, for at blive One Directions manager. På en måde, kunne jeg ikke lade være med at give Liam skylden for, at jeg var nødt  til at gøre det, selvom det jo ikke var hans skyld.

Jeg fandt min egen nøgle frem, mit kørekort og min mors mapper med arbejde. Jeg begriber ikke hvordan man kan fylde tolv mapper, ved at arbejde som manager.

Mine planer for resten af dagen, var at finde et stille sted, hvor jeg kunne begynde at læse mapperne igennem. Men jeg kunne ikke blive i huset længere, det var for ensomt og stilheden var trykkende. Jeg tog vores anden bil, som vi næsten aldrig bruger, og kørte hen på biblioteket. Jeg håbede bare på, at jeg ikke ville møde nogen som jeg kender, og jeg var heldig.

Da jeg var nået til den syvende mappe, sad jeg mest og sov hen over siderne, men jeg havde fundet ud af en masse. Jeg tror næsten, at jeg kunne blive manager efter at have læst alt det. Jeg gabte højt og begyndte at pakke mapperne sammen.

Jeg havde sat mig ud i bilen, men vidste ikke rigtig hvor jeg skulle køre hen. Jeg var også rigtig træt. Jeg havde faktisk ikke sovet i over fireogtyve timer, men der var heller ikke tid til at sove nu.

Jeg åbnede min mors kalender, som jeg fandt i den første mappe, og dagen i dag, var fyldt med aftaler, alle hvor der stod One Direction bagefter... Heldigvis var der stadig tyve minutter, til jeg skulle være til det første. Tyve minutter jeg skulle bruge på, at finde ud af hvorfor jeg ikke var Meredith Payne... 

Jeg sad lidt og legede med nogle idéer, da jeg så på uret og der pludselig kun var fem minutter til jeg skulle være der, så jeg skyndte mig at køre.

Jeg parkerede ude foran pladeselskabet, hvor mødet skulle holdes. Jeg steg ud og skulle til at gå ind, da jeg hører Louis råbe: "HEJ Tori!" Jeg krymper mig og får kuldegysninger.

Hvorfor skulle der også altid, ske sådan nogle ting for mig? Hvorfor dukkede de op til deres eget møde.. Ok, det burde jeg jo nok have regnet med, men helt ærligt, giv mig lige en chance, jeg er ny på jobbet.

"Heej" svarede jeg og ventede på at de alle fem, kom op ved siden af mig. Jeg så væk. Jeg kunne ikke møde Liam's blik. "Jeg har skrevet til dig." Det var Louis.. Jeg kiggede bare overrasket på ham, men kom så i tanker om, at han havde sagt at vi kunne skrive. "Det har jeg slet ikke set," svarede jeg bare og gik videre.

Jeg var nok ikke så troværdig, men lige nu, midt i sorgens mørke og altopslugende hav, kunne jeg simpelthen ikke præstere noget bedre.

"Hvorfor er du her Tori?" Jeg gyste igen. Jeg kunne ikke holde ud at nogen sagde mit navn, det skulle kun være mor. En rigtig dårlig vane at have... Ikke at kunne tåle at høre ens eget navn.

"Ehmm... Jeg..." Jeg stammede og vidste ikke hvad jeg skulle svare, men kom til sidste på noget. "Mor hun er syg, og hun regner med at jeg bliver jeres manager efter hende, så hun sagde at jeg skulle prøve at overtage hendes plads i dag" Ja jeg ved det. Ikke ligefrem den bedste undskyldning, og især ikke når de alle vidste at jeg ingen planer har om at blive deres manager. Eller ingen planer, indtil i nat... 

Vi gik sammen ind til mødet, men jeg mærkede hele tiden drengenes blikke, som hvilede på mig. De kunne da godt have lidt mere tiltro til mig ! I hvert fald Liam, hvornår havde jeg sidst gjort noget uansvarligt? Når ja.. Der var jo Liam's fest i går og så det at det var min skyld at mor var død.

Kryds fingre sammen med mig, og bed til at jeg klarer det her, uden at afsløre noget. Jeg må ære hendes minde, opfylde hendes sidste ønske. Det er jeg bare nødt til!

Det var så andet kapitel i min historie.. Var det hvad I havde forventet eller skuffede teksten jer? Skriv meget gerne en kommentar, så jeg ved hvad jeg skal gøre bedre næste gang.

Tusinde tak til alle jer som læser med ! Kh. Sarah

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...