Electric [1D] (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2012
  • Opdateret: 25 okt. 2012
  • Status: Igang
Den 18 Årige, flabede og helt perfekte Dahlia Electra, ser One Direction i et interview hendes far laver, og dernæst møder dem på en bar. Snarest tændes et gnist af følelser inde i Dahlia for alle drengene, og de virker selvfølgelig også mere end interreseret. Men Dahlia ved ikke om hun tør kaste sig ud i at få en berømt kæreste? Og hvis hun gjorde, så er der jo hele fem drenge, og alle fem er interresede. Hvordan skal hun vælge?.. Jeg har sat denne movella til aldersgrænsen 13+, fordi at der kan være upassende scener og sprog i. Læsning på eget ansvar. Jeg ved, i ikke kan lade vær!.

2Likes
9Kommentarer
1048Visninger
AA

4. Just a thing after the start.. What?!.

Jeg havde listet mig ud, mod min fars ordrer.

Men hvem gør ikke det af og til?.

Jeg sad på en bar, og grinede med værten.

Han hed D.. Daann... Daniel, der var den!

,,Du er så sej, Dahlia"

Danien grinede af mig, da jeg havde drukket min 3. øl.

Det var dog sådan nogen små snapseglas, og det var kun for opmærksomhedens skyld.

Jeg hadede øl.

Det smagte så forfærdeligt.

Klamt.

Jeg så på Daniel.

Hans øjne mødte mine.

Jeg blev suget ind i dem, og mit hjerte hamrede afsted.

Det var sikkert bare det normale.

Øjenkontakt, hjem til mig, og så komme i baren som om ingenting var hændt.

Vi var nu nået til andet trin, for jeg havde jo øjenkontakt med ham.

Jeg smilede til ham, og så lænede jeg mig ind over bordet.

Ubevidst mødte mine læber hans.

Daniel's hænder trak mig hen over bordet, og et par mennesker grinede højt.

De var vant til at se sådan noger her, endda i offentligheden.

Mine læber skiltes let, og det samme gjorde hans.

Jeg blinkede en enkelt gang, før jeg lukkede øjnene.

Vi sagde ikke engang 'Jeg elsker dig'.

For vi elskede ikke hinanden.

Overhovedet.

Jeg havde lige lært hans navn, men jeg trængte.

Inderst inde.

Så flettede jeg mine fingre ind i hans, og fik mine læber væk fra hans.

,,Hjem" Stønnede jeg, og han nikkede.

Dernæst gik vi hånd i hånd mod min bil, og efterlod baren bag os.

¤

Hans læber fulgte mit kraveben.

Jeg hævede hagen, blottede samtidig min hals.

Et listigt smil var placeret på mine læber, der var let fugtige.

Jeg udnyttede ham, og jeg vidste det.

Måske elskede han mig?

Jeg elskede ikke ham.

Udmattet lod jeg hans hænder skubbe min bluse af.

Idet han lagde sig over mig og fortsatte, passerede et enkelt grin mine læber.

¤

Jeg så på Niall.

Liam.

Harry.

Louis.

Zayn.

Og Liam igen.

De var her.

Alle sammen.

I denne bar, der var helt normal og hverdagsagtig.

Mads og jeg var lige kommet herhen igen.

Han stod og pudsede nogen krus, men jeg så udmærket det drilske smil han prøvede at skjule.

Jeg ignorerede ham.

Jeg var allerede færdig med ham.

Han havde været elendig.

Alt, alt for hård.

Jeg betragtede Liam med et smil.

Dét smil han sendte tilbage, fik mig til at falde ned på barstolen.

Den tippede let.

Pludselig var Zayn ved min side, og greb mig idet stolen væltede.

Jeg smilede, og mine kinder blussee ufrivilligt op.

What?

Jeg rødmer aldrig!

Aldrig!?

Hvorfor gør jeg det nu?

Mærkværdigt.. Oh my god!.

Det hedder mærkeligt.

Lige meget.

Jeg smilede endnu engang, og han fik mig på benene igen.

,,Tak"

Min stemme var dyb, og Harry grinede.

Jeg sendte ham et brændende blik, og rømmede.

,,Tak"

Sagde jeg endnu engang, med min normale, lyse stemme.

Harry grinede igen.

,,Hold kæft, Harry" Snerrede jeg.

Men jeg kunne ikke holde et lille smil ude.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...