Fuck you, im Batman

Jeg så på Mark med et smil, det der med at holde sin kæft eller finde det rigtige tidspunkt til at sige tingene har aldrig været min stærke side.
”Er jeg også så kvalmende klisteret med Siv?” smilte jeg fjoget til ham, han så underligt på mig. Det godt han kender mig bedre end nogle andre, og ved at mit ordvalg og situationsfornemmelse ikke lige er den bedste.

58Likes
62Kommentarer
5866Visninger
AA

10. Pubæ

 

Det var tidligt næste morgen da min mor smed mig ud af sengen, hun havde en travl tidsplan i dag der bestod af at gøre min dag elendig lige fra start. Men når jeg bliver kørt i skole klager jeg ikke, det irritere mig dog godt nok at Jonas skulle med, han havde en stor hætte trøje på med hætten godt over sit hoved, for i dag var mor vidst lidt mere sur end stresset, eller sur fordi hun var så stresset. Trøjen fik min høje men dog spinkel storebror til at se mere tough ud, end han egentligt er.

 

Da vi kom til skolen, efter min mor havde kørt som en gal på de små – ikke mere – så fredlige veje, og lige en tur rundt i rundkørslen med 30-35 km/t var vi der lidt i otte. Min mor bremsede hårdt op ved siden af min læres bil. Da vi steg ud mødtes vores blikke med min klasse lærerinde, hende der havde været med til at indkalde os til samtale.

”Godmorgen” smilte hun til os, hun tog sin taske over skulderen og spankulerede op mod hoveddøren.

Min mor derimod, greb hendes pung, smækkede med bilen der og bandede lidt over at hun ikke kunne ramme nøglehullet. Jonas fnøs over det kolde morgen vejr, men fulgte i stedet bare trop med min mor som jeg også gjorde. Jeg har intet imod at blive kørt, det sgu luksus, men min mor er bare utrolig morgen sur i dag, det til at lukke op og skide i, det siger jeg naturligvis ikke til hende, for så tænder hun da helt af.

 

”Mor… hvorfor var det lige jeg skulle med?”

”Har du stadig dine gamle eksamens beviser?”

”Det aner jeg da ikke en skid om” udstødte Jonas ”Hvorfor?”

”Fordi du skal have dig en job nu, så derfor bliver du nød til at få de beviser” gryntede mor vredt, Jonas slog mig på skulderen, det gjorde nok ondt til at jeg tog mig til armen og vrængede mig lidt.

Han sukkede dybt og vi to unger begyndte at sakke lidt bagud med vilje, min mor drønede bare derud af.

”Hvorfor slog du mig?”

”Fordi et eller andet sted er det din skyld”

”Er du ikke glad for at få et job?”

”Jeg har et job”

"Nej, Jonas det ikke et job… du har ikke faste tider eller noget”

”Og? Jeg tjener sgu da penge”

”Men det ikke hver måned da” sagde jeg og traskede lidt til for at nå mor.

Hun må have opdaget vi var væk for hun kom susende tilbage rundt om hjørnet efter os, lige i det der kom en flok 9.klasse piger gående og så nøje op og ned af Jonas med det der Går han på vores skole? Fordi at så ville jeg have set det – imponeret pige elevator blik, men min mor skulle naturligvis ødelægge det hele for ham og trak hårdt nok i hans jakke ærme til at han var ved at vælte forover og lavede et underligt og mega pinligt snuble hop mod min mor. Pigernes interesse forsvandt hurtigt og de gik ned af en anden gang mod de store klasser.

”Mor helt ærligt” sagde Jonas og rev sig fri ”Jeg er altså en voksen mand”

”Så tag at opfør dig som en, og få et arbejde” vrissede hun hurtigt igen.

Bum! Så det sag ude af verden, man for ikke noget ud af at diskutere med min mor når hun er i det her humør. 

 

 

Da vi ankom til kontoret bankede min mor roligt på, hun tog en dyb indånding og rettede lige noget af hendes tøj der krøllede, samt hendes hår der sad lidt bollede.

Jeg smed min taske på gulvet og sukkede dybt ”Det din egen skyld unge dame” kommenterede min mor til mit suk, jeg så på hende og gav hende et par teenage pige fornærmede himmelvendte øjne.

”Du kunne bare lade være med at lave så meget ballade i sidste uge, og høre bedre efter i timerne”

”Ja ja… men jeg fatter ikke hvis der stod i brevet at vi først skulle være her klokken tolv” sagde jeg og skimtede hurtigt mod klokken der hang lige over døren vi var kommet ind af ”At vi så allerede er her tyve over otte”

”Fordi min chef ikke ville give mig fri til middag og jeg derfor skrev en mail til din lærerinde i går aftes”

”Kan man det?”

”Hvad?”

”Kontakte dem i weekenden, er de ikke også normale mennesker med normale liv?”

”Jo, men selvom jeg ikke arbejder nogle dage, kan man da også komme i kontakt med mig når jeg hænger der hjemme”

”Fair nok” sagde jeg lidt mut, jeg gider ikke ind og tale om hvor vidt eller ikke jeg må blive gående i min klasse.

Min mor så på mig, og kunne nok se jeg så lidt bekymret ud. Hun aede mig i håret ”Det skal nok gå, du har en ret overbevisende mor” sagde hun med et smil til mig.

 

”HVAD?!” sådan lød et arrigt råb fra min mor kun et par minutter efter da vi havde sat og talt med rektoren og min lærerinde.

”Slap nu af, det er jo kun for Anitas bedste at hun skal gå et år om”

”Ejjj…” sagde min mor ”Det kommer ikke til at ske, om jeg så skal gå helt til bestyrelsen med det her… Min datter er klog nok” sagde min mor.

Jeg sad bare på min stol ved siden af hende og min lærerinde, helt stille og sagde ikke et kvæg.

”Fru. Rasmussen, det jo for hendes eget bedste. Jeg tror hun ville have godt af det” indskød min lærerinde.

”Jeg tror og jeg tror” sagde min mor flabet efter min lærerinde ”Jeg tror i skal tage jer lidt sammen på den her skole, og lærer de unge noget de har brug for i stedet for unødvendig viden, det da klart de køre fast i… i…” hun tænkte for at kommet på noget ”I kryds og bolle under ordene og analyser af digte, samt mål af en trekant! Hvad skal de bruge sådan noget til” vrissede min arrige pms mor.

”Uddannelse?” spurgte min lærerinde overraskende flabet, hun fik også bare det blik af min mor, som om at hun ville til at slå hende ned med stolen hun engang havde sat på, men nu har lettet røven fra.

”Damer!” sagde rektor og rejste sig så han var i hovedhøjde med min mor ”Fru. Rasmussen vil du ikke sætte dem ned igen, det er jo bare forslag, som skolen giver for at Anita kan få det lidt bedre fagligt”

”Hvad med socialt?” spurgte min mor, vi så vidst alle lidt forvirret på hende ”I skal fadnme ikke komme og ligge hånd over at hun ikke bliver mobbet, så vil jeg hellere have et dumt barn end en med ar for livet og selvmords tanker” protesterede hun, hun har egentligt fat i noget.

Men at kalde mig dum, tak mor.

”Vi har ikke mobning på den her skole” indskød min lærerinde, OOOH hun tager så meget fejl, hvilket min mor også lige var bare dupperne med.

”Ingen mobning? Så du siger, du ved hvad der forgår overalt på skolen med eleverne, ingen er efter nogle og alle er glade og søde ved hinanden. Den skal du altså længere ud på landet med!”

”Jeg mener det, på den her skole er mobning forbudt og bandlyst”

”Hold nu op!” sagde min mor og lo provokerende til min lærerinde ”Som om børnene ikke ryger selvom skolen har en, ikke ryger politik?” spurgte hun, både mig, rektor og min lærerinde trak på skulderne og kom nok til at give min mor ret, selvom vi ikke sagde det højt.

Min mor prikkede to gange hårdt i rektors bord ”Min datter går ikke om, og hvis i prøver at tvinge hende, flytter jeg hende til en ny skole. Er det forstået?” spurgte hun som om hun var generalen og os andre var de små begynder soldater, rektor satte sig ned og nikkede stille mens han skrev i nogle papir.

”Farvel” sagde min mor koldt og gik mod døren ”Anita?” sagde hun og jeg fulgte pænt efter. Sikke en tur.

 

Da jeg sad i klassen efter en velfortjent pause, kunne jeg godt mærke der var noget lyn og torden imellem mig og min lærerinde. Hun var ikke just glad for mig mere, tak mor, men så ved hun hvordan jeg har haft det med hende selv lige siden jeg tog over for Jonas, som for resten var væk efter den tur ved rektoren. Åbenbart havde han spottet fodsporene og de bløde dufte af højrøvede kællinge parfume hen til 9.klasserne, hvor de selv samme piger der havde sendt ham flirtende blikke om morgenen holdte til, hvordan det var gået derhenne ved jeg ikke, men han så da yderst tilfreds ud da han ventede ude ved bilen.

 

”Anita, følg så med” hundsede hun med mig, det gjorde hun forresten resten af timen og jeg tror hun havde talt om mødet med min mor her til morgen, for pludselige kunne ingen af mine lærere lide mig.

Da jeg stod og ventede på bussen efter skole kom Claus daskende hen til mig, han smed sin smøg og gned den ud i fliserne med snuden af sin sko, inden han satte sig på bænken i busskuret ved siden af mig. Han hostede lidt og satte sig foroverbøjet på bænken.

”God fest i lørdags” kommenterede jeg ham med et smil, han nikkede og smilte tilbage.

”Ja, den var nu ret fed alligevel”

”Hvordan har Kenneth og Line det?”

”Kenneth var sur fordi han ikke fik noget” sagde han og grinte så stille, jeg kunne heller ikke dy mig ”Og Line brugte vidst nok det meste af søndagen i slevskab med hendes tømmermænd” sagde han med et smil.

Jeg nikkede lidt fornøjet, jeg havde det heller ikke top fedt i går, men efter Jonas gav mig den cola så det lysere ud. Der blev lidt stille som vi bare sad der ved siden af hinanden, en jyde og en københavner, helt stille. Unormalt.

”Her” sagde han og rakte mig en lille flap papir ”Det fra Nemi, hun bad mig give dig den”

”Okay” sagde jeg undrende og nysgerrigt, jeg foldede det lille papir ud.

”Det hendes mobil nummer, hun sagde du var smadder sjov og ville gerne høre om hun måtte få dit nummer”

”Hvorfor spurgte hun ikke bare til festen?”

”Det gik jo så stærk, hun kom og så tog alle pludselig hjem efter det med Kenneth og Line”

”Ah, ja okay” hurtigt hun fik et indtryk af mig så, når man tænker på jeg var fuld.

”Men skriv til hende eller lad være, hun er en sød pige, jeg siger det bare. Men ses Ann, jeg skal hjem” sagde han og rejste sig, han gik noget væk inden han vinkede ”See ya’” sagde han og drejede op af en lille cykelsti skråt over for hvor jeg sad.

Jeg lod blikket glide ned på den lille lap papir igen, sukkede og skrev så nummeret og et lille uskyldigt >>Hej<< blev sendt af sted.

 

Senere samme da fik jeg en besked tilbage fra hende, først var hun sådan lidt tilbage holdene som man nok altid er, når der er et ukendt nummer der skriver til en, men hun løsnede sig da jeg skrev det var Ann fra festen. Hun valgte så at lade skriveriet passere og ringede mig op i stedet.

”Hej” sagde hun glad i den anden ende, underligt som når man taler i telefon eller bliver optaget, lyder ens stemme altid anderledes end i virkeligheden.

”Hej” sagde jeg tilbage, hendes virkelig stemmer minder virkelig meget om hende fra American pie ved navn Vicky.

”Hvad så, hvad går du og laver?” spurgte hun, jeg så mig omkring.

”Det normale, sidder ved min pc, høre musik og chatter” svarede jeg ”dig?”

”Røv keder mig for at være ærlig”

”Oh, det var sku ikke helt godt” sangen på min pc sluttede og den skiftede til den næste, okay jeg indrømmer at jeg i starten synes sangen var hjernedød, men alle synger og danser den jo, hvilket Nemi så også gjorde hun kunne nok høre den igennem telefonen.

”Gangnam style” sang hun med, vi grinte lidt over det.

”Hør…” sagde jeg ”Det sku ikke lige frem noget jeg gør normalt, men hvad fanden”

”Hvad?” spurgte hun nysgerrigt.

”Hvorfor kommer du ikke med hjem til mig i morgen efter skole?” jeg ventede på et svar, men af en eller anden underlig grund synes min hjerne lige hun skulle overtales en anelse mere ”Vi er jo begge to nogle fornuftige unge piger, der opføre os pæn…”

”JEG HAR FADNME FÅET EN FORRETNINGS OPRIGNING!” råbte Jonas som kom brasende ind på mit værelse ”Hold kæft du høre noget dårligt musik” sagde han, da han hørte ordentligt efter.

”Vent lige to minutter Nemi, jeg skal lige sparke min bror i løgene” det sidste jeg hørte var hendes latter.

 

”Hvad siger du til mig?” spurgte jeg ham i en overlegen stemme.

”Jeg har fået en opringning fra nogle der vil have mig ud og lave stand-up, det sådan noget med at de ringer til 10 nybegynder og hjælper dem så godt frem som muligt” sagde han, okay jeg indrømmer at han tit og ofte er et dumt svin, men jeg er også bare den der skabede lillesøster over for ham, men lige nu, følte jeg mig glad på hans vegne ”Tillykke” sagde jeg og gav ham et knus, han gav et igen og løb så videre ind til mor.

Tilbage til telefonen, hvor Nemi stadig sad og ventede i den anden ende ”Du er simpelthen bare så sjov Ann”

”Det sjovt for det fatter jeg ikke, jeg er 14 år gammel og griner stadig af ord som pubæ” kommenterede jeg og fniste stille pubæ tænkte jeg, hvilket også fik hende til at fnise.

”Du er bare dig, ligeglad med hvad du lukker ud”

”Nå ja men deeet…” trak jeg lidt, sådan snakker vi bare her hjemme, så jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes andre steder, for mig at snakke som jeg gør.

Vi talte i omkring en times tid endnu, indtil jeg lagde på fordi mig bror kom brasende ind på mit værelse igen og sprang hen i sengen til mig. Der var en vred mor efter ham, hun havde åbenbart hørt nyheden og var vildt glad, men havde set hans hår og var lige ved at rive sit eget ud i arrigskab, men hun skal bare sove på det. Jeg tror vi alle har brug for en god nats søvn efter en dag, som i dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...